Camping for livet

Det hele startede efter 2. Verdenskrig, hvor Ejvind og en ven hoppede på cyklen og kørte Jylland og Fyn rundt. Med sig havde de et bomuldsspidstelt med to stænger. Dengang i 1940’erne var der kun teltpladser, som strengt taget bare var en græsmark. Der var ingen faciliteter, men man kunne få lov at slå sit telt op nær en bæk eller sø, og her kunne man så vaske sig og børste tænder. Der var således heller ingen toiletter, så man måtte klare sig i skoven.

Ejvind fortæller, at de kunne være heldige, at der var gravet et hul i jorden, og så var der sat et lille hus hen over hullet med en tværpind, som de kunne sidde på. Når hullet blev fyldt, gravede man et nyt, og flyttede huset. Der var for øvrigt heller ikke underlag i teltet, men de kunne plukke græs, som kunne bruges til at lægge i bunden af teltet. 

– Nogle få steder var der en såkaldt komfortplads, hvor der var et lille skur med halm, som kunne bruges som underlag i teltet. Når vi skulle rejse, måtte vi selv rydde pænt op efter os og lægge halmen tilbage i skuret. Der var heller ikke noget opsyn med pladsen, men omkring kl. 21 kom der en mand og opkrævede 25 øre pr. person for en nat, fortæller Ejvind, som i øvrigt er en flittig skribent, der gennem mange år har arbejdet freelance og skrevet om forbrugerstof, herunder blandt andet om camping og rejser, for såvel Jyllands-Posten som for Dansk Camping Union. 

Ejvind er opvokset i Vendsyssel, og dengang var der ikke mange af Ejvinds familie og venner, der havde været uden for Vendsyssels grænser, så det var en helt særlig oplevelse for Ejvind at tage på telttur, og det var her, hans passion for camping for alvor blev vakt.

Med Oda på motorcyklen
I år er det 60 år siden, Ejvind mødte Oda, en ung sygeplejerske, som han lokkede op på motorcyklens bagsæde, og så gik turen ellers til Norge. På deres Victoria totakter kørte de afsted i regnfrakker, som de også kunne bruge som underlag i teltet. 

– Oda var skrap til at plukke lange græsstrå, som vi kunne sove på. I løbet af 50’erne blev komforten gradvist bedre på pladserne, og vi kunne opleve vandskyllende toiletter og udvendige vaskekummer, ofte under halvtag, fortæller Ejvind. 

Folkevogn og villatelt
Camping tog for alvor fart i 60’erne, og der blev installeret indendørs toiletter med vaske og bad med varmt vand. Bilernes bagagerum var meget små, så tagbagagebæreren kom til. Ejvind og Oda havde fået deres første børn i starten af 60’erne, og de måtte have et OBI-villatelt, så der var plads til alle. Teltet var mere vandtæt end de gamle bomuldstelte, og så kunne man stå fuldt oprejst derinde. 

– Det var virkelig luksus, om end teltet var meget tungt og besværligt at slå op, fortæller Ejvind, der også erindrer, hvordan alle pludselig skulle på camping, og at de nu skulle ringe og bestille plads i forvejen. 

Campingvognens indtog
Ejvind husker tydeligt første gang, han så campingvognene rulle ind på pladserne:

– Når man sad der i teltåbningen med kone og børn, småfrysende med våde håndklæder, der ikke ville tørre, og kiggede på dette fremmedelement, så blev man da en anelse misundelig. Vi kunne se konen gå og lave kaffe inde i vognen iført bluse og nederdel, husker Ejvind.

Men i 1966 fik familien Rasmussen selv campingvogn, en Sprite 400, som var en af de første på markedet herhjemme. 

– Det var ren luksus med køkken, vand og gas, men der var enkeltglas i vinduerne, så vandet drev ned ad ruderne, når vi vågnede om morgenen. Folk kiggede lidt skævt til os, for der var kun to campingvogne på pladsen, men vi var glade, og nu kunne campingsæsonen forlænges. Det gav også et bedre resultat for campingpladserne, som nu kunne investere i bedre faciliteter, fortæller Ejvind.

Favoritcampingpladser
Ejvind og Oda er først ikke meget for at sige, hvilken campingplads, der er deres favorit. Hvordan skal man kunne vælge, når man har været så mange spændende steder. Men de må jo indrømme, at der er steder, som de vender tilbage til hvert år, nemlig DCU-Absalon Copenhagen Camp i Rødovre og Camping-Park Steiner Südtirol i nærheden af Bolzano i Italien. 

– Vi rejser sammenlagt 3-4 måneder om året, så vi bruger vores campingvogn året rundt. Vi er som regel på Absalon i julen, påsken, pinsen og på andre tidspunkter. Idet vores børn alle sammen bor i København, er det nemt at mødes her. De er i øvrigt også aktive campister alle tre, og vi holder familiekomsammen i vores campingvogne i Lønstrup ved Vesterhavet hvert år, fortæller Ejvind. 

Hverken vært eller gæst
I juni kører Ejvind og Oda ned ad de tyske motorveje til sydens sol og varme med lune aftener og den sydlandske gemytlighed. Deres Cabby fra 1995 ruller ind på Camping-Park Steiner, hvor de hvert år mødes med nogle venner.

– Vi kalder dem ’campingvenner’, for det er noget andet end ens almindelige venner. Vi ser dem kun, når vi er på camping, og her er man hverken vært eller gæst, siger Ejvind. 

Hjemme, når man er ude
Årsagen til den årelange glæde ved campinglivet er ikke overraskende:

– Den totale frihed. Man er hjemme, når man er ude. Alt ligger fast i vognen, så den skal bare hægtes på, og så kører vi, siger Ejvind. – Camping giver lejlighed til at møde en masse mennesker. Uanset hvor man slår sig ned, forbavses man over den fred og ro, der er på tværs af alder, nationaliteter og sociale lag. Man kan være sig selv, og man kan have kontakt med andre, oplever Ejvind.

– Vi har også været til fest, hvor vi havde campingvognen med. Det kan man sagtens, vi havde da bare det pæne tøj med, og så skiftede vi i vognen, siger Oda, som også fortæller, at vognen er god som et ekstra værelse, hvis man fx har mange gæster, der skal overnatte. 
Ejvind og Oda er glade for deres hus i Hadsten, men de er slet ikke færdige med at campere, og man vil kunne møde dem på vejene mange år endnu.