Campingpladsen uden lejrchef

Tekst Torben Brandt Foto Privat 

En campingplads uden lejrchef, drevet som en frivillig forening, hvor bestyrelsen løbende er på valg, og campisterne hjælper med de praktiske gøremål. Sådan foregår det på Bågø Camping, der ligger i Lillebælt, en halv times sejlads fra Assens. 

Boede på en mark 

I begyndelsen af 80’erne foregik campinglivet på Bågø på gårdejer Jørgen Poulsens mark helt ned til vandet. Han havde givet en gruppe campister lov til, uden betaling, at bruge noget af sin jord til formålet, og selvom campisterne boede primitivt uden vand og el, klarede de sig ved at bruge havnens faciliteter til affald, toiletbesøg og badning. Den løsning brød sejlerne sig dog ikke om, for de følte, det var urimeligt, at campisterne brugte faciliteterne gratis, mens de selv skulle betale for det. Striden blev bilagt ved, at campisterne betalte et symbolsk beløb på et par hundrede kroner for renovation, bad og toiletpapir. 

Skulle finde varig løsning

Større problemer tårnede sig dog op for den interimistiske campingplads, der lå så tæt på vandet, at den ifølge myndighederne var i strid med bestemmelserne om anvendelsen om kystnære områder, og det lokale fredningsnævn ville derfor have pladsen lukket. Campisterne, der i mellemtiden havde oprettet et campinglaug med en oldermand som talsmand,  forsvarede sig sammen med gårdejer Jørgen Poulsen med, at det i virkeligheden slet ikke var en campingplads, men bare en mark, der om sommeren blev brugt til camping. I første omgang blev striden sendt til hjørnespark ved, at campisterne fik en dispensation på 10 år. Da den periode næsten var gået, gik det op for Assens Kommune, at det var kommunen, som skulle lave en ændring af lokalplanen, så campingpladsen kunne lovliggøres. Til slut mundede de mange møder og diskussioner ud i, at lokalplanen for en ny campingplads blev vedtaget, og 26. april 2004 åbnede Bågø Camping med en ny placering, et par hundrede meter inde på øen. 

Newzealænder i spidsen 

Det betyder, at Bågø Camping i år kan fejre sit 20 års jubilæum. I samtlige år har den været drevet af en frivillig bestyrelse, og sådan er det fortsat. 

– Det foregår på samme måde som i en andelsboligforening, hvor man løbende er på valg. Vi er fem i bestyrelsen, og tre er på valg det ene år og to andre det følgende år. Hvis folk har lyst til at stille op, er de velkomne, men det er ikke sket siden, jeg trådte til. På den måde ligner vi nok mange andre foreninger, hvor det kan også være svært at skaffe frivillige, siger formand for bestyrelsen, Dick Prebble. 

Han har været formand siden 2013 og stammer fra New Zealand, men jobbet som administrerende direktør i en virksomhed, der lavede kemikalier til landbruget, bragte ham til Danmark, og den 69-årige newzealænder har efterhånden boet længere tid i Danmark end på New Zealand. I dag er han pensionist og er hoppet over i den modsatte grøft, eftersom han har skiftet landbrugskemikalierne ud med et job som økologisk landmand på en gård lidt uden for Vissenbjerg på Fyn. 

Nye på vej 

Selvom der i en del år ikke var været den store interesse for at stille op til bestyrelsen, ser formanden optimistisk på pladsens fremtid. 

– Den formand, jeg afløste i 2013, havde været formand siden midten af 90’erne og kommer stadig på pladsen som campist. Jeg har været formand i 11 år, og i den tid er der kommet en ny generation af campister på pladsen, som har teenagebørn og småbørn, og jeg fornemmer, at nogle fra den nye generation er klar til at gå ind i bestyrelsen på et tidspunkt, siger Dick Prebble. 

Oversvømmet af regn 

Pladsen har normalt åbent fra 1. marts til 31. oktober, men i år måtte åbningen udsættes, fordi efterårets store regnmængder betød, at mere end en tredjedel af pladsen var oversvømmet, og 3-4 campingvogne tog så stor skade, at de måtte skrottes. En længere tørvejrsperiode i marts gjorde dog pladsen godt, så alle 45 matrikler – og måske lidt mere end det – kan bruges til 2024-sæsonen. 

– Når folk ringer i sæsonen, siger vi altid, at vi finder plads, så længe vi overholder brandreglerne. Under corona havde vi rigtig mange besøgende, og der var nærmest campister over alt. Vi er meget sociale på Bågø Camping, måske også mere end på de store campingpladser, for vi kan lide at komme hinanden ved, og vores opgave i bestyrelsen er at få folk til at føle sig velkomne, siger Dick Prebble. 

Stor selvjustits 

Der er ikke altid nogen fra bestyrelsen til stede på campingpladsen, og eftersom der ikke er en fast lejrchef, kræver det en vis grad af selvjustits af campisterne. 

– Vi har et rigtig godt samarbejde med Havnekiosken, hvor indehaveren normalt er der fra pinse og frem til engang i september. Udover at sælge brød, mælk, smør, kaffe og den slags tager hun også imod gæster til campingpladsen og skriver dem op. Man betaler med MobilePay ved afrejse, men der er jo ikke nogen hele tiden, og vi gider ikke at bruge vores tid på at tjekke, om folk betaler. Hvis man vil snyde, kan man gøre det, men heldigvis er langt de fleste ærlige, så det fungerer fint, siger Dick Prebble. 

Generationer samlet 

Jeanette Møllegaard fra Aarhus er også med i bestyrelsen. Hun er kommet på Bågø Camping i cirka 45 år og var kun 13, da hun første gang var på Bågø med sine forældre. Dengang var der både skole og to købmænd, som for længst er forsvundet fra øen, der i dag består af nogle sommerhuse og cirka 25 fastboende, heraf nogle få landmænd. Da Jeanette Møllegaard fik sin egen familie med mand og to døtre, var sommer- og helligdagsferierne en god anledning til at ses med Jeanettes forældre, der fortsat kom på Bågø Camping. 

– Når vi var på campingpladsen samtidig med mine forældre, boede vi i hver sin campingvogn, men for vores piger var det fedt at kunne løbe over til mormor og morfar, når de havde lyst, fortæller Jeanette Møllegaard, der beskriver sig selv som ”fastligger uden havenisser og hegn”. 

Hun var i sin tid ked af det, da campingpladsen flyttede længere ind på øen, men når hun i dag ser tilbage, synes hun, at flytningen er forløbet godt. 

– Jeg synes, at flytningen gik fint. Vi rykkede tættere sammen, og pladsen blev opgraderet med strøm, vandposter og udebrusere, og desuden fik vi et nyt beboerhus med kiosk, hvor vi har happy hour om fredagen, og hvor der er vaskemaskine samt nye og pæne bad- og toiletforhold, siger hun. 

Minder og bekendtskaber 

De mange ferier på Bågø har givet både minder og bekendtskaber for livet. 

– Bågø har en fantastisk natur, og når vi stiger ombord på færgen, glemmer vi tid og sted, og det er nærmest helt Morten Korch-agtigt at gå langs stranden eller rundt på øen, hvor du ikke ser andet end marker og vand. Men det, jeg især husker fra Bågø, er samvær, nærvær og fællesskab med familien, når vi f.eks. spillede kort om aftenen og malede på sten, vi havde fundet. 

– Vi har også fået mange gode bekendtskaber, for mange af gæsterne er kommet igen hvert år, og vi er nogle generationer, som nærmest er vokset op sammen og har fået børn på nogenlunde samme tid. Undervejs er der selvfølgelig blevet skiftet ud, så vi kender ikke alle mere, men der er stadigvæk nogle af de gamle tilbage. Selvom døtrene nu er 25 og 28 år og ikke længere kommer så tit på campingpladsen, ved hun, at årene på Bågø også har betydet meget for dem. 

– Da vores piger fortalte, at de ville have en søskendetatovering, var jeg ikke meget for det, indtil det gik op for mig, at de begge skulle have lavet en tatovering af Bågø Fyr. Det gør mig glad, for så ved jeg, at årene derovre har betydet meget for dem, siger Jeanette Møllegaard. 

Image

Taget orlov 

Udover camping har familien også en passion for at sejle. Da pigerne var små, nød de at være med til at sætte garn ud og hente fangsten ind i familiens lille jolle, og da jollen blev udskiftet med en speedbåd, nød de at sejle på dagsture eller at blive trukket på vandski og badering efter båden. Begejstringen for vandet har Jeanette og hendes mand stadigvæk, og måske bliver campingferien på Bågø fremover erstattet med bådferie, for de har købt en båd og taget orlov for at sejle rundt i Danmark. 

– Vi vil gerne sejle noget mere og måske gå til noget kapsejlads, så i år bliver det båden, som får opmærksomheden. Vi beholder campingvognen, og måske skal vi fremover både sejle og campere, men det kan godt være, at vi fremover vil komme mindre på Bågø og i stedet for prioritere at nogle af de mange steder i Danmark, vi endnu ikke har besøgt, siger Jeanette Møllegaard. 

Kilde: Baagøcamping.dk