Danmark på toppen

Tekst og foto: Renate Hovald 

Autocamperen er færdigpakket og klar til afgang. Troede vi. Den vil bare ikke starte!!!  Altså på værksted. Øv. Samtidigt dukker der nogle yderligere forhindringer op, så den lange tur mod syd rykker længere og længere ud i horisonten. Men ud vil vi. Tiden er derfor inde til at realisere en gammel plan: Vi skal "nordenfjords", for os et endnu ret ukendt stykke Danmark. 

Lidt planlægning 

Et blik på kortet før afgang er ganske nyttigt, især når man ikke kan huske Jyllands geografi helt udenad. 

Vi afstikker en rute, der skal føre os langs Jyllands østkyst op til toppen af Danmark til Skagen, for derefter at følge kystlinjen vest- og siden sydpå ned til udgangspunktet igen. Vores tidsramme er godt 2 uger. 

På Jyllands østkyst findes der mange små lystbådehavne. Næsten alle har stellpladser for autocampere; dem vil vi benytte os af. Fordelen er nem at få øje på. Havnene ligger for det meste meget centralt i gåafstand til centrum - en væsentlig pointe for os med autocamper. Lige som lystsejlerne betaler man "havnepenge" og kan herefter benytte klubhusets faciliteter, der tit er temmelig veludstyrede. At havnene ofte sprudler af liv, gør ikke en overnatning ringere. Samtidig plejer der heller ikke at være langt til et kærkomment spisested. 

Margueritruten kalder 

Selv om Danmark er lille, så skal vi alligevel tilbagelægge en del kilometer for at nå op til landet nord for Limfjorden. Strækningen skal bides over ad et par gange. Og så er det, vi får øje på Margueritruten. 

På vores kort er den markeret med en stiplet linje, der zig-zagger sig gennem - så vidt vi kan vurdere - smukke landskaber og forbi seværdige highlights. Margueritrutens logo er en stiliseret marguerit på en lille kvadratisk plade og som regel ikke til at overse. I sin tid blev den lanceret af Naturstyrelsen som turistisk guideline for den nysgerrige rejsende, og sådan nogen er vi jo. Beslutningen er taget; vi følger den. Således går vores rute mod nord via Fyn til Hadsund, herfra ind i landet til de idylliske Rebild Bakker og ender til sidst ude ved den lille bitte havn Egense. 

En færge sejler os over til Hals - porten til landet "nordenfjords" og vores rejse mod toppen af Danmark. Solskin hilser os velkommen. 

Langs østkysten

Asaa, Voerså, Sæby. Hyggelige steder, der ligger som perler på en snor. Især Sæby taber vi straks vores hjerte til. Lystbådehavnen her har gode stellpladser og masser af miljø, der er kun et stenkast ind til det maleriske, gamle centrum med små fiskerhuse, grupperet omkring en kridhvid kirke. Et større parkområde langs Sæby Å indbyder til en skøn spadseretur med et historisk-litterært anstrøg, og flere spisesteder ser indbydende ud. Autocamperens køkken forbliver koldt i aften. 

Dernæst er det Frederikshavn. Margueritruten guider os efter Øksnebjergs vide udsigter stejlt op til Pikkerbakken, hvor vi belønnes med et fantastisk panoramablik ud over Frederikshavn, der breder sig langt nede under os. Få meter fra udsigtsplatformen ligger Kongestenen med tre danske kongers navnetræk, mejslet ind i granitten. Monarkist eller ej - lidt sjovt er det da. 

For at udforske Frederikshavn vælger vi base på marinaen ved Rønnerhavn lidt nord for centrum. Her er kønt, og cykelturen forbi det gamle krudttårn ind til Frederikshavn tager ikke lang tid. 

Allerede oppefra kunne vi jo se, at byen helt entydigt bærer præg af dens store industrihavn og færgeanlægget til Sverige. Havnen virker overvældende, da vi drejer vores cykelrunde gennem et virvar af maritime aktiviteter, som vi dårligt nok kan hitte rede på. 

Vi afslutter med en slentretur gennem en af Danmarks længste gågader og hilser på Tordenskjold, støbt i bronze, som fra sin klippeblok skuer stålsat mod øst. Aftenen klinger ud med en spadseretur til Frederikshavns legendariske palmestrand, kun få skridt fra vores stellplads. 

Endestation Skagen 

Efter Frederikshavn svigter Margueritruten. Den vil ikke sende os op til Skagen, men drejer fra inden. Altså stiler vi nu på egen hånd mod "toppen af Danmark" og indlogerer os på en campingplads dér. 

Det er et godt valg, for her bliver vi hele fem pragtfulde dage. Lad mig sige det med det samme: Skagen har taget os med storm! Begunstiget af det strålende forsommervejr føles det som at være havnet i en eventyrverden. Himlen er uden en sky, solen har skruet op for varmen, havet er fuldstændigt middelhavsblåt, og de lysegule Skagenshuse med deres karakteristiske, hvidkantede tegltage ligner motiver fra et gammelt postkort. 

Oplevelsesmulighederne er utallige. Ud til Grenens yderste spids, hvor Skagerrak og Kattegat mødes, vader vi barfodet langs vandkanten i sandet, der er fint som mel; vi følger i de berømte Skagensmaleres fodspor, vi cykler gennem den fyrretræsduftende Klitplantage ud til den tilsandede kirke; vi studerer (ferie)livet fra et af spisestederne ude ved de ikoniske røde pakhuse; vi cykler rundt i Skagens spændende aktive industrihavn (her findes Danmarks eneste tilbageværende egentlige skibsværft), og ikke mindst nyder vi friluftslivet i vores lidt afsides beliggende hjørne af campingpladsen. 

Skagen med turister er så sandelig fest og farver - og hvor er her bare skønt. Men på et tidspunkt vil en autocampist gerne videre. Der er jo stadig mere heroppe: Gammel Skagen med solnedgangspladsen, kendte steder som Kandestederne og Skiveren, Råbjerg Mile, Nordeuropas største vandreklit, hvor vi føler os hensat til Sahara. Alt er storslået og føles som meget langt væk hjemmefra. 

Den vilde vestkyst 

Nu er vi igen på Margueritruten. Stationer på vejen er Hirtshals og Hjørring med Bjørn Nørgårds interessante vandkunst. Vi ser i Lønstrup på fiskerbåde, trukket op på land, og standser selvfølgelig op ved Rubjerg Knude, for at bese Rubjerg Knude fyr. Som bekendt blev fyret i 2019 under international bevågenhed flyttet 70 m mod øst, væk fra havet, ind mod land. 

Havet er barsk og voldsomt her, vi leder forgæves efter små, hyggelige lystbådehavne til overnatning; de findes simpelthen ikke. Til gengæld er der et utal af campingpladser med mere eller mindre direkte adgang til Vesterhavet og dets sandstrande, der både er spektakulære og i en liga helt for sig. 

I Løkken overnatter vi således på turens mest uhøjtidelige campingplads lige for foden af en klit, højt hævet over havet. En lang metaltrappe - "Stairway to Heaven", som den kaldes - fører lige ned til den imponerende, brede strand, hvor man også konfronteres med rester af tyske bunkers. I årtiers løb er de blevet revet op af deres fundament og ligner nu tilfældigt henkastede betonklodser, upåvirket af et rasende hav. Mens vi er der, viser havet sig imidlertid fra sin milde side, og den blodrøde solnedgang bag horisontlinjen er noget af det mest magiske, jeg har oplevet længe. 

Tæt på Løkken rejser Børglum klosters hvidkalkede mure sig meget synligt i det flade landskab. Her har man chancen for at opleve en fuldstændigt naturtro kopi af det berømte Bayeux-tapet fra Normandiet i Frankrig, 70 m lang og - lige som originalen - broderet med uldgarn på hørlærred. Det skulle vi i hvert fald se. Samt nyde en frokost i klosterets have for at fordøje indtrykkene. 

Andre stationer på vores vej ad Margueritruten bliver Bulbjerg Knude, der stikker sin gigantiske knytnæve ud mod det frådende hav (her regner og stormer det), Hanstholm (meget industri), Klitmøller, der er et vindsurfer-paradis og kendt som Cold Hawaii, Nørre Vorupør med en lang, fremskudt mole, hvor man skal passe på de voldsomme bølger for at forblive tørskoet, og en lille, ufrivillig men ret spændende afstikker dybt ind i en af Nationalpark Thys enorme klitplantager. 

Thisted, en nordjysk perle 

Margueritruten er altid i legehumør og forløber sjældent bare ligeud. Og heldigt for det, for ellers ville vi måske ikke være kommet til Thisted. Byen ligger smukt ved Limfjorden over for øen Mors, og også den by bliver vi hurtigt meget betaget af. Her supplerer nyt og gammelt hinanden, og det er hyggeligt at slentre gennem de krogede gadestrøg op til den gamle kirke. 

Thisted kan også være med, når det gælder historie og kultur, f.eks. blev Danmarks første brugsforening grundlagt netop her. Rådhuset i dekorativ renæssancestil er tegnet af arkitekten Bindesbøll, og så er digteren J.P. Jacobsen både født og begravet her. Et plus mere: i Thisted støder vi igen på en lystbådehavn med stellpladser for autocampere. De er nyanlagte og i kort gåafstand ind til centrum. I mine øjne er byen en lille perle og et besøg værd. 

Nu lakker turen nord for Limfjorden mod enden. Fra Thisted forlader vi Margueritruten for en stund men indhenter den igen ved Agger. Her starter den lange Agger Tange, og for enden af den sejler vi med færgen over til Thyborøn. Vores udflugt nordenfjords er hermed slut. Dog selvfølgelig ikke vores tur som sådan. Den bringer os videre til Lemvig, Ringkøbing og Hvide Sande, via Holmsland Klit til Varde og derfra til Esbjerg; herfra går det i næsten lige linje til Odense og hjem over broen til Sjælland. Interessante steder, men altså en anden historie. 

Og så til sidst

En fantastisk tur. Ja, jeg vil påstå, at når det gælder Danmarks natur, så er Nordjylland i absolut særklasse, også i europæisk perspektiv. Mentalt blev vi næsten blæst omkuld af Vesterhavets storslåede, helt unikke og vilde skønhed. Vi er således overhovedet ikke forundret over de hærskarer af (fortrinsvis tyske) turister, på dette tidspunkt næsten udelukkende i autocamper. Faktisk var det lige før, at det tyske sprog dominerede. 

Der gik efterhånden sport i at spejde efter Margueritrutens lille ikon. Det skulle nemlig vise sig, at det ikke altid var helt ligetil. Skiltningen er langt fra konsekvent og entydig, så nogle gange kørte vi bare efter fingeren på landkortet. Indimellem snød vi ved at vælge vores egne veje. Selvfølgelig kan man gøre turen meget længere; vi måtte prioritere, idet vores tidsramme var begrænset. Dejligt, at vi var superheldige med vejret, og vi priste os lykkelige over at have valgt Danmark som rejsemål. 

Bulletinerne lød på, at man længere mod syd næsten druknede i vedvarende regn. Tak, Danmark, fordi du er, som du er.