Husk det blå EU-sygesikringskort

Tekst Torben Brandt & Helle Midskov. Foto ATP 

Hvis du har planer om at tage på campingferie i udlandet, er det en god ide inden ferien at tjekke, om dit blå EU-sygesikringskort stadigvæk er gyldigt. Det er gratis at bestille det blå kort på borger.dk, og det har en gyldighedsperiode på fem år. Derefter skal du selv sørge for at forny det. 

Det blå EU-sygesikringskort så dagens lys i 2014, hvor det erstattede det gule EU-sygesikringskort. Mange danskere fik det blå EU-sygesikringskort, da det kom i 2014, og fik det fornyet igen i 2019. Ifølge ATP var der cirka 1,6 mio. danskere, som skulle have kortet udskiftet i 2024. 

Det blå EU-sygesikringskort gælder ved ophold i op til et år i de 27 EU-lande samt i Norge, Schweiz, Island, Liechtenstein og Storbritannien. Uden for disse lande dækker det blå kort ikke. Kortet omfatter kun den person, der har det, og altså ikke den øvrige del af familien eller husstanden. Børn skal have deres eget kort. 

Risikerer egenbetaling 

Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til sundhedsydelser på samme vilkår, som gælder for borgerne i det land, du besøger. Så hvis landets egne borgere selv skal betale enten hele eller dele af regningen for offentlig læge- og sygehusbehandling eller medicin, vil de samme regler gælde for dig. Det er en god ide på forhånd at undersøge, hvordan reglerne er i det eller de lande, som du vil besøge. Styrelsen for Patientsikkerhed har en glimrende hjemmeside, stps.dk, der indeholder en landeoversigt med oplysninger om dækningen i de lande, som er omfattet af det blå EU-sygesikringskort. 

Det tager 2-3 uger, fra du har bestilt kortet på borger.dk, til du får det med posten.

Hvad er ikke dækket? 

Der er en række ting, som det blå EU-sygesikringskort ikke dækker. Det dækker f.eks. ikke behandling på privathospitaler eller hos private læger, som ikke er en del af landets offentlige sygesikring, så hvis du søger behandling de steder, er det på egen regning. Behandling, der med rimelighed kan vente, til du er hjemme i Danmark, er heller ikke dækket. Det er den lokale læge eller anden sundhedsperson, som vurderer, om du har behov for en konkret behandling, eller om behandlingen kan vente, til du rejser hjem. Hjemtransport i forbindelse med sygdom eller dødsfald er heller ikke dækket, så hvis du vil være sikker på at få dækket dine udgifter til syge - og hjemtransport i forbindelse med sygdom eller dødsfald, skal du tegne en privat rejseforsikring. I den sidste ende er det helt op til dig og familien, om I er trygge ved den dækning, som det blå EU-sygesikringskort giver, og om I er villige til at stå med en del af udgifterne og problemerne selv, hvis uheldet er ude. Alternativet er at tegne en rejseforsikring hos et forsikringsselskab. 

Er du allerede dækket? 

Inden du kaster penge efter en rejseforsikring, bør du undersøge, om du allerede har én.  På nogle indboforsikringer er der tilknyttet en rejseforsikring, og der kan også være en rejseforsikring tilknyttet, hvis du har et kreditkort. Gå derfor dine forsikringspolicer igennem og kontakt gerne dit forsikringsselskab eller din bank for at få overblik over, om du allerede har en rejseforsikring, inden du køber en. 

Dækker ikke alt 

Selvom du tegner en rejseforsikring, hjælper den ikke i alle situationer. Behandling af lidelser, som du havde inden rejsen, er som regel ikke dækket, og det samme gælder, hvis du kommer til skade ved at dyrke f.eks. paraglidning, bjergbestigning eller faldskærmsudspring, hvor en rejseforsikring typisk hverken dækker hospitalsbehandling eller hjemtransport. Er du i tvivl, er det også her en god ide at spørge dit forsikringsselskab, inden du tager afsted.