Sådan foretages en gastest

I mere end 40 år har Flemming Jensen gastestet campingvogne. Her kan du få lov at kigge med over skulderen, når han gastester en campingvogn på Campinggården i Slagelse.

I et land, hvor der er regler for næsten hvad som helst, kan man undre sig over, at der ikke er krav til, hvor ofte man skal have gastestet sin campingvogn eller autocamper. Både DCU, Sikkerhedsstyrelsen og de fleste campingværksteder anbefaler ganske vist samstemmende på det kraftigste, at man får gastestet sin vogn minimum hvert andet år, fordi det i værste fald kan være dødeligt, hvis tingene ikke er i orden – men der er altså ikke noget lovkrav på området, så i den sidste ende er det op til den enkelte campist.

Tjekker alderen

Denne dag skal Flemming Jensen gasteste en Bürstner Holiday fra 1992. Gasmærkater i vognens gaskasse viser, at den løbende har været gastestet, senest i 2009. Han lægger ud med at tjekke gasslangens alder.

– Jeg kigger altid på slangens tilstand for at se, om den er mørnet eller på anden måde slidt af sol og ælde. Er den ældre end fire år, udskifter jeg den altid. Det er den i dette tilfælde, forklarer Flemming Jensen, mens han sætter en ny slange anno 2015 på.

Dernæst pumper han anlægget op til et tryk på 150 millibar, hvilket er fem gange så højt som det normale driftstryk på 30 millibar. Det gør han for at se, om der opstår et trykfald. I dette tilfælde konstaterer Flemming Jensen, at trykket langsomt falder. Han prøver flere gange med samme resultat. Det betyder, at der er en utæthed i systemet – og den skal findes.

– Nogle gange kan det tage noget tid at lokalisere utætheden, men vi finder den altid, siger Flemming Jensen.

Udelukkelsesmetoden
Han leder efter utætheden ved at bruge udelukkelsesmetoden. Han begynder med at pille campingvognens gasregulator fra og sætter derpå igen 150 millibars tryk på anlægget. Nu taber det ikke længere tryk, hvilket tyder på, at det er gasregulatoren, som er utæt. Derpå går han i gang med at kontrollere de gasforbrugende apparater – det vil i dette tilfælde sige komfur, varmeovn og køleskab.

Varmeovnen bliver åbnet, brænderen kontrolleret, og skidt og snavs støvsuges væk, så den ikke lugter grimt, når den tændes. Han tænder ovnen og tjekker, at den brænder, som den skal. Flemming Jensen spænder desuden aftræksrøret, så der ikke er utætheder af nogen art.

Undervejs udfylder han en rapport, der viser, hvad han har foretaget sig, og om der eventuelt er nogen anmærkninger. Der udfyldes to rapporter – den ene får kunden, og den anden beholder værkstedet i fem år.

Rapporterne sikrer, at man fem år efter gastjekket kan gå tilbage og se, hvem der udførte det, og hvad der blev foretaget.

Typeskilt mangler
Køleskabet giver nogle udfordringer, for dels er det typeskilt, der skal sidde i skabet, slidt helt væk, dels kniber det med at få brænderen til at brænde stabilt. Køleskabet er imidlertid installeret på en måde, så det vil være meget vanskeligt at komme ind til det, fordi der ikke er nogen ventilationsrist nederst. Derfor kan det i dette tilfælde være tidskrævende at pille køleskabet ud for at reparere det.

I håb om at undgå at skulle pille køleskabet ud, prøver han at blæse aftrækket igennem udefra, og missionen lykkes. Derefter brænder flammen i køleskabet ordentligt og stabilt. I forhold til køleskabet mangler han nu kun at lave en anmærkning i rapporten om det manglende typeskilt.

Skifter regulatoren
Da han har kontrolleret, at både varmeovn, køleskab og komfur er tæt og virker ordentligt, måler Flemming Jensen, hvor meget CO og CO², der udledes fra ovn og køleskab. Også disse tal er fine – ikke mindst i betragtning af vognens alder. Desuden måler han anlæggets drifts- og lukketryk, ligesom han tjekker, at vognens udluftning er i orden.

Som noget af det sidste vender Flemming Jensen tilbage til den gasregulator, der er under mistanke for at være utæt. Han prøver i første omgang at se, om den kan holde til et tryk på 100 millibar, men også her falder trykket.

Da testen er slut, sætter han et mærkat i gaskassen, så både kunden og andre kan se, hvornår der senest er udført en gastest på den 23 år gamle Bürstner Holiday.

Det tager en time til halvanden – afhængig af vogn og udstyr – at få foretaget en gastest på et autoriseret værksted.

På et DCU Test- og servicecenter koster en gastest 845 kr. (2016-pris), men er du DCU-medlem, får du 5 % rabat i højsæsonen og 15 % rabat i lavsæsonen.  

Kulilte er værst
Når der sker alvorlige ulykker med gasanlæg, er det som regel ikke gassen, men kulilte, der er hovedsynderen. Gassen er tilsat et sporingsstof, så man kan lugte den, hvis den begynder at sive ud. Derfor opdager man som regel udsivende gas. Kulilte lugter derimod ikke, og indånder man den, fortrænger den ilten fra blodet, og man dør billedligt talt af indre kvælning. Kulilte kan sive ud i beboelsen, hvis fx et aftræksrør er utæt, eller en skorsten er tilstoppet.

De hyppigste fejl
Der kan være mange årsager til, at der er problemer med et gasanlæg, men her er nogle af de mest almindelige:

• De små messingslangestudser, der bruges i anlægget, er revnet og dermed utætte
• Folk har selv rodet med anlægget og fået samlet det forkert
• Et insekt – særligt en bestemt edderkop – laver spind i luftindtaget til varmeovnen/køleskabet, så brænderen tilstoppes
• Aftræksrøret er tæret – særligt på gamle vogne, der ikke har rør af rustfrit stål
• Aftræksrør til varmeovnen er ikke spændt ordentligt på og er dermed blevet utæt
• Aftræksrøret på varmeovnen er ikke korrekt fastgjort ved skorstenen
• Bespændingsringen for aftrækket på varmeovnen er ikke fastgjort
• Brændehovederne på gaskomfuret bliver løse ved pakningerne

En anden fejl, som ikke har noget med gasanlægget at gøre, er, når campisten får proppet så meget ned i sine magasiner, at bagagen spærrer for vognens tvangsudluftning under fx seng og siddegruppe. Nogle vælger endda bevidst at dække udluftningen til, fordi de føler, det trækker ind – det skal man lade være med.