Tysklands svar på Toscana
Har du hørt om "die Pfalz"? Sandsynligvis ikke. Og så kaldes regionen Pfalz endda for Tysklands Toscana.
Tekst og foto Renate Hovald
Hvem, hvad, hvor?
Regionen Pfalz hører til delstaten Rheinland-Pfalz og ligger - lidt afsides - yderst i Tysklands syd-vestlige hjørne. Alsace, Luxemburg og en flig af Belgien er de nærmeste udenlandske naboer. Da der altid kan spores en vis afsmittende effekt kulturerne indbyrdes, lyder det grangiveligt interessant. Og alligevel er området ret ukendt herhjemme.
Spørger man tyskerne selv, så opdager man hurtigt, at Pfalz har ry for at være noget for sig selv: Befolkningen er helt sin egen, meget livsglad og fyldt med humor, hygger sig gerne med et glas vin hellere end øl, og landskabet er noget af det kønneste, Tyskland har at byde på.
Efter flere ophold i regionen står det klart for os, at bjerg- og skovområdet Pfälzerwald og vinregionen Deutsche Weinstrasse muligvis er de mest interessante steder i Pfalz. Skovrige højdedrag, malerisk toppet af klipper og borge, og solvendte skråninger, perfekt til vindyrkning allerede siden romertiden - ikke noget dårligt udgangspunkt.
Læg dertil det legendarisk milde klima, hvor mandelblomstringen om foråret er et turistisk trækplaster, og hvor figentræer, mediterrane pinjer og endda cypresser og citroner her og der bekræfter indtrykket af mere sydlige himmelstrøg. Netop: med lidt god vilje kan Pfalz minde om italienske Toscana.
Vinlandet Pfalz: Wachenheim
Nordfra kommende følger vi turistruten Deutsche Weinstrasse mod syd. Den snor sig i 83 kilometers længde gennem et af Tysklands største sammenhængende vinområder. Vinmarker forlener et hvilket som helst landskab altid et vist malerisk præg, og i tilgift finder vi her både små, traditionsrige vinbyer og et imponerende antal historiske borge. En uofficiel sammenligning med Alsace er ikke helt ved siden af.
Vi slår os ned på campingpladsen med det sigende navn "Burgcamping" i den lille vinby Wachenheim. Faktisk skulle vi bare være på gennemrejse. At det bliver et ophold på flere dage skyldes nærområdet, som omgående vækker vores nysgerrighed.
Det er høje, ældgamle kastanieskove, borgen Wachtenburg lige om hjørnet, en skyggefuld Biergarten mellem gamle middelaldermure - alt kan nås ad afmærkede vandrestier, direkte fra campingpladsen. Og på cykel tramper vi gennem efterårsflammende vinmarker til maleriske Deidesheim , hvor vi spiser frokost under en vinbevokset pergola hos den lokale "Winzerverein", beliggende ved en travl vingård. Det føles som at være i en anden tid.
På vejen videre i vores færd holder vi pause i fuldstændigt bedårende St. Martin og derefter i lige så fantastiske Rhodt - legendariske små vinbyer langs Weinstrasse med et pittoresk bybillede. Der inviteres til vinsmagning alle steder, og de stemningsfulde omgivelser gør det svært at stå imod. Vi bliver ved med at føle os lidt som i Alsace. Undskyld, Pfalz.
Pfälzerwald: Dahn og Annweiler
Denne gang er destinationen den sydlige del af Pfälzerwald, Tysklands største sammenhængende skovområde med Kalmit (673 m) som højeste bakketop. Vi skal dog en tak videre endnu. Vores mål er byen Dahn, der har givet navn til en af den mest spektakulære samling klipper, vi har set til dags dato: Dahner Felsenland - et større klippeområde, der er simpelthen enestående. Campingpladsen dér ligger omgivet of skov og høje klippevægge i en smal, langstrakt dal, men alligevel med gåafstand ned til centrum. Lige efter vores smag.
I receptionen får vi passende udleveret en oversigt over forskellige vandreruter, der fører midt igennem klippelandskabet. Nogle af stierne viser sig at være ret så udfordrende, de er smalle og knoldede, slynger sig op og ned, både igennem og forbi fantastiske klippeformationer, ledsaget af spektakulære udsigter.
Stedvis forekommer vandringen næsten alpint, og det samlede indtryk er en oplevelse af de store. Også en vandring til borgkomplekset Altendahn bliver det til og en cykeltur langs et kønt dalstrøg til den 14 m høje klippe Teufelstisch, fandens bord, klassificeret som et af Tysklands unikke naturens underværker.
Inden vi tager videre til vores næste destination, spiser vi på campingpladsens rustikke restaurant den legendariske egnsret Pfälzer Saumagen. Svinemave? Nej, bare en slags forloren hare med fyld, og det smager såmænd rigtigt godt. Byen Annweiler er næste station. Vi skal nemlig vandre op til borgen Reichsburg Trifels - en kæmpe bygningskolos, der knejser højt op over Annweilers gamle bydel.
Borgen er mere eller mindre rekonstrueret efter en ruin fra middelalderen og er top-fredet kulturarv. Det er nok også derfor, at der netop her er udstillet naturtro kopier af de overdådigt guld- og diamantbelagte rigsklenodier fra middelalderens Tysk Romerske Rige. En sjov, lille detalje: i 1193 sad den engelske konge Richard Løvehjerte som fange her; heldigt for ham dog kun i 3 uger.
Saarburg og Saarschleife
Vores seneste tur bragte os forbi en udkant af Pfalz: Saarburg.
Byen ligger i et blidt bakket landskab højt hævet over floden Saar og er - også den - så absolut et besøg værd. Den spændende lille bys store attraktion er et 20 m højt vandfald, der i flere etager styrter støjende nedad, parallelt med bymidtens centrale gågade. Det giver selvsagt et unikt udeliv, ledsaget af lyden fra det brusende vand, og her finder man også et hav af spisesteder, det ene ved siden af det andet. Vist så er det hyggeligt. Naturligvis er også her udflugtsmulighederne utallige.
Langs floden findes - som de fleste steder i Tyskland - en fremragende cykelsti, og cykelturen til byen Konz, hvor Saar munder ud i Mosel, er oplagt. Ligeså tager vi med gondolbanen op til udsigtspunktet Warsberg, men marcherer ned igen til fods, herligt gennem skrånende vinmarker. For også her dyrkes der vin, og navngivne vinmarker inkl. deres respektive vinhuse omkranser Saarburg på begge sider af floden. Det er højsommer og sol, og vi føler os lidt som i et hjørne af paradis.
Den største oplevelse fra nærområdet ventede dog forude: Det sted, hvor floden Saar fortryder sin retning og laver en spektakulær U-vending. Det er den såkaldte Saar-Schleife og et ultimativt MUST, når man er på disse kanter. Selv om den ret beset ikke ligger i Pfalz længere men administrativt hører ind under delstaten Saarland.
Naturligvis kommer vi igen! Der er bare så meget mere at se og opleve. For slet ikke at tale om at smage på de behagelige Riesling-vine derfra. Fra mig lyder der en absolut varm anbefaling, både af det ene og det andet.
