Vi mødes i Verdun

Tekst og foto Jeppe Bøje Nielsen 

Som skilsmissefamilie ligger sommerferien fast i tre-ugers rul. Og med et to år gammelt tagtelt og børn, der stadig har begrænsede ønsker udover at have det sjovt (7 og 11), så lå det fast, at vi skulle på biltur, sammen med vores faste rejsepartnere - min ven Claus og hans to jævnaldrende børn. 

Et par uger inden afrejse forsøgte vi at planlægge turen, så’n helt overordnet. Vi sad og drak et par øl. De skulle af sted et par dage før os, og så udbryder han: “Vi mødes i Verdun!” Og så var det besluttet. 

Det er ikke fordi, at vi i familien er specielt historieinteresserede, men da vi var i Theresienstadt koncentrationslejr i efterårsferien året inden (også med tagtelt), måtte jeg alligevel sande, at der er nogle historiske pejlemærker i Europa, som er turen værd. 

Det er fint at forholde sig til historie på et intellektuelt plan - det gør vi jo alle for det meste. Men koncentrationslejren i Tjekkiet havde gjort indtryk på os alle. Og i den kontekst står slagmarkerne fra Første Verdenskrig ved Verdun som noget helt særligt og brutalt i europæisk historie.

Vi tog den første del af turen i ét ryk, og landede efter 15 timer i Verdun. Tre tissepauser og en madpause. Det har været tæt på ny rekord! Og rart ikke at skulle bide turen igennem Tyskland over i to, når vi jo skulle til Frankrig. 

V E R D U N

Verdun skuffede ikke. Det var som ventet helt ubegribeligt at forsøge at forestille sig, at 750.000 tyske og franske soldater mistede livet eller blev såret alene i 1916. 

Børnene fik til opgave at finde en gravsten hver og huske navnet på en falden soldat. Resten af livet. Léon Dominique Barbe, ✝ 14.12.1914, og Louis Grattepanche, ✝ 14.12.1914. De våde kældre i fortet, kirken bygget på knogler fra slagmarken, de mange stisystemer i området, hvor der var granathuller over det hele, og metalstænger stak op hist og her. Krigen var stadig over det hele, hvis man kiggede efter. 

P A R I S

Når man er 11 år, og ens veninder har været i Paris, så var det et ufravigeligt børneferiekrav, at Eiffeltårnet skulle bestiges, og Mona Lisa på Louvre skulle ses. Så da vi havde oplevet det, vi kunne af Verdun, så gik turen til Paris med en enkelt overnatning i Champagne-distriktet. 

Op til sommerferien havde det været lidt af en hovedpine at finde ud af, hvor vi skulle overnatte i Paris. Vi kunne se på det hele, at vi ville være i Paris under afslutningen på Tour de France og kunne godt regne ud, at alt fra hoteller til campingpladser ville være fuldstændigt booket. Og selv om idéen om at sove på en parkeringsplads midt i Paris lød lidt skørt og uforudsigeligt selv med tagtelt, var det faktisk den eneste mulighed. 

Vi fandt en parkeringsplads lige ved École Militaire og Eiffeltårnet. Det kostede 350 kr. i døgnet. Vi boksede lidt med de lokale parkerings-apps - men ind kom vi. Der stod selvfølgelig ikke noget om, at man ikke måtte campere midt i byen, men vi valgte alligevel først at slå tagteltet op efter mørkets frembrud. Bare for at være sikre på, at der ikke kom en eller anden bureaukrat med en holdning til projektet. 

Vi var i Paris i 48 timer. Vi nåede at se Mona Lisa på Louvre, Eiffeltårnet, gå 10 km langs Seinen, spise på restaurant, spille kort på græsplænen med udsigt til Eiffeltårnet om aftenen og se Jonas Vingegaard vinde Tour de France for anden gang. 

Og det var forbavsende roligt om natten. Der var mange mennesker hele tiden, men det var stille og trygt, helt modsat vores forventninger. Vi sørgede for at pakke teltet samme om morgenen for at undgå for mange nysgerrige blikke. Der var en enkelt politibil, der tog en ekstra runde i parken den første morgen, men da børnene vinkede, blev de nysgerrige blikke afløst af smil. 

Î L E  D E  R É

Derfra gik turen til île de Ré. Nu skulle vi slappe lidt af og bade. Vi tog tre dage på en skøn campingplads med pool. Vi cyklede, tog på eventyr og badede. 

Der blev spillet fodbold, og de voksne følte for første gang, at de kunne sænke skuldrene lidt. Île de Ré er østers- og saltland. Fladt, øde, og sandet. Et yndet feriested for de indfødte. For os blev det tre dages dejlig pause. 

Men tre dage på campingplads kan også godt blive kedelige. Det blev det i hvert fald for os. Så vi kørte stik syd. Videre til Île d’Oleron. Dernæst Lac de Lacanau. Derefter længere sydpå. Næsten til Bayonne, hvor vi surfede i bølger, der i børnehøjde kunne kategoriseres som decideret farlige. Men med en voksen i hånden undgik vi ulykker. 

i boede i det fri og diskuterede om morgenen lidt med en venlig skovbetjent, der ikke var helt sikker på, om vi havde overset de lokale naturparksskilte. Og efter et par dage i naturen kørte vi på campingplads med pool (hvor de voksne igen var tvangsindlagt til en halv dag som livreddere.) 

D O R D O G N E

Efter 12 dage i sydlig retning var det tid til at vende køleren den anden vej. Vi kørte mod Dordogne, over stok og sten i et lavt bjerglandskab og overnattede på en campingplads omgivet af lave bjerge: Le Gibanel. En smuk slotsgrund, der var omdannet til campingplads lige ud til Dordognefloden. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har set en campingplads ligge så smukt. Der tog vi to nætter. Børnene var til aftenpool-party, vi sov til middag. Ferien var blevet hverdag. Vi slappede af. 

H J E M

Med fire dage tilbage af ferien skal man tænke sig om. Med andre ord. Når ferien lakker mod enden, skal man klemme det sidste ud af den. 

Vi stoppede for natten ved en kalksø ved grænsen til Schweiz, i Orgelet. Vi sov i det fri, og om morgenen lejede vi en motorbåd, tog våddragterne på, og gav den gas. Vi landede på en lillebitte ø midt i det hele. Vi sprang i vandet, mens vi sejlede, børnene fik lov at styre, og vi havde det sjovt - i hvert fald lige indtil den største landede i hovedet på den mindste. 

Og så, derfra, var det hovedet under armen mod Danmark. Så langt som muligt uden at stoppe. Uden tanke på at sove sjove eller eksotiske steder. Bare hjem. 

Var der ting og steder, vi gerne ville have set? Ja. Var der ting, vi gerne ville have lavet? Ja. Men det var okay. Okay ikke at kunne nå det hele. Alt skal hænge sammen. Overnatning, eventyr, humør, følelser, behov. Vi kom i mål. Vi har, måske som de eneste i Europa, sovet i tagtelt midt i Paris. Vi har haft det sjovt. Vi slappede af. Nå ja. Vi nåede også at se Neymar Jr.’s hus udenfor Paris. 

Det var en af de sommerferier, hvor ferie (for de voksne) udgør halvdelen af turen, og planlægning, eventyr, spontanitet og småstress (“Kan vi virkelig bare parkere og sove her?”) løber med resten. Helt som det skal være. Ingen ulykker, ingen uheld, kun dejlige minder. Lige som det skal være. 

REJSETID

19. juli 23 til 5. august 23 = 18 dage. 

PLAN: Planen var at køre til Verdun og så derefter Paris og Normandiet. Men det regnede non-stop i Normandiet, så vi valgte at køre efter vejret. Det blev til Île de Ré ved Atlanterhavskysten og derefter syd på på Bayonne og så tværs gennem landet hjem. 

BUDGET

Kørte kilometer: 4.571km 

Gedser-Rostock T/R: 2000 kr. 

Campingplads: 3.500 kr. - (7 overnatninger) 

Benzin: 5.250 kr. (12km/l) 

Mad: 4.000 kr. (Restaurant fire gange, ellers dehydreret aftensmad; medbragt morgenmad; frokost on the go). 

Shopping + diverse: 3.000 kr. (svært at slæbe fodboldtossede børn til Paris uden at shoppe). 

I ALT: 23.000,- 

TØJ (pr. person) 

4 par sokker 

1 par bukser 

1 varm trøje 

1 jakke 

4 T-shirts 

badetøj 

5 par underbukser 

sko 

våddragter 

sandaler 

GEAR 

Tagtelt 

Anker PowerHouse II 400 

Kompressorkøleskab 

Gasblus x 2 - gryder, skåle, bestik, kopper 

5 l drikkedunk 

Dehydreret mad til 15 dage 

Daglige fornødenheder i form af tørvarer 

soveposer 

hovedpuder 

IPad