Test: Kia Sportage 2,0 Diesel Mild Hybrid AWD Aut. GT-Line

Af Thomas André Petersen

DCU har tidligere testet den korpulente og prismæssigt noget pebrede SUV Kia Sorento til godt 700.000 kroner. I hvert fald når man holder den op mod den prisklasse, vi normalt tester biler fra her i DCU. Dyre biler er altid en diskussion værd; for er der nogen grund til at teste biler for de få blandt de mange, der vælger, som danskerne vælger flest?

Vi mener, der skal være plads til en enkelt eller to i ny og næ, men bare for sammenligningens skyld hastede vi en testbil hjem i en fart. For lad os da bare få lidt perspektiv på den sag med det samme.

Vi tager fat i den nyligt opdaterede lillebror til Sorento, Kia Sportage, som ud over en smule let makeup har fået nye motorer til lejligheden. Eller omvendt. For faktisk hænger det vist mere sammen med, at der er kommet skrappere Euro-normer til bilernes udstødning.

Og så er den 300.000 billigere end Sorento.

Men der er yderligere en detalje ved Kia Sportages nye motorprogram. En detalje, der afslører, at Kia ikke er bange for at gå egne veje. Næsten mod strømmen.

Politisk tryllestøv

Kia fortsætter med at satse på dieselmotoren. Benzinmotorerne fortsætter uforandret rent effektmæssigt med to 1,6'ere på henholdsvis 132 og 177 hk. Dog har de begge fået tilføjet et partikelfilter for at klare forureningskravene. Men hvor de fleste andre vender den politisk ukorrekte oliebrænder ryggen, vælger Kia at opdatere og udbygge dieselprogrammet.

Mindstemand er fortsat den lille 1,6 Diesel med 115 hk, mens midtertrinet var en 1,7 Diesel med 135 hk. Den er skiftet ud med en lidt strammere version af samme 1,6 Diesel med 136 hk.

Og på toppen finder vi så den politisk aldeles ufordøjelige 2,0 Diesel med 185 brede dieselheste. Blot med den tilføjelse, der får den til at glide ned alligevel: Mild Hybrid.

Selv om undersøgelser viser, at hybrid på grund af det dobbelte motorsystem forurener mere end nogen anden biltype i produktionen, er alene ordet nærmest politisk tryllestøv i enhver bilsnak.

En bøtte tandhjul

Testbilen er den absolut dyreste variant. 2,0 Diesel Mild Hybrid AWD med automatgear. Samme gearkasse som i forrige nummers testbil, Kia Sorento – bare med en verden til forskel.

For mens den i samarbejde med Sorentos store, konventionelle 2,2-liters diesel opfører sig kultiveret og solidt, forvandles den til en forvirret bøtte tandhjul, der slås om herredømmet i underverdenen.

Mild Hybrid-systemet består af en 16-hestes elmotor, der fungerer som både starter, generator og hjælpemotor. Den genindvinder noget af bremseenergien, som lagres i et 48-volts lithium-ion-batteri og bruger den i alt bilens elektriske udstyr og som assistance til forbrændingsmotoren under acceleration.

Umotiveret gearkasse

Uden vogn på krogen har den en sær tendens til at lave nogle helt umotiverede nedgearinger. For eksempel ned ad bakke. Det har formentlig noget med opladning af batteriet at gøre, hvilket jo er en formildende omstændighed.

Men med campingvogn på krogen bliver det helt forvirrende med alle de op- og nedgearinger. Den passer selvfølgelig sig selv, men det lyder ikke godt. Det hele kan afhjælpes ved at betjene sig af den semiautomatiske indstilling.

Men medmindre man er helt allergisk over for en koblingspedal, vil der være en stor gevinst ved at spare de 30.000 og holde styr på tingene med en manuel sekstrins. Den har desuden den fordel, at den må trække 2.200 kg, hvor den ellers er begrænset til 1.900 kg.

Fortræffelig

Og så er alle indsigelser mod testbilen stort set også af vejen. Resten er alt det, man drømmer om i en campingtrækker. Testbilen er udstyret med firehjulstræk, som jo er dejligt, når underlaget ikke gør ordentlig modstand, men undervognen er ellers den samme. Og den har styr på ekvipagen. Man hører somme tider udtryk som, at man slet ikke mærker, der er noget på krogen. Det er altid løgn, for alle biler påvirkes af at have en trailer på omkring sin egenvægt på krogen. Men Kia Sportage er et af de tilfælde, hvor udtrykket er snublende tæt på sandheden.

Kraftoverskuddet er stort med den stærke dieselmotor, men det er resten af bilen, sporsikkerheden, balancen og dejligt præcise styreegenskaber, der gør den til den fortræffelige campingtrækker, den er.

Alligevel er motorvalget afgørende i Sportage. Den mellemstore koreaner kan udmærket holde styr på selv tunge campingvogne, men trailervægten varierer fra 1.400-2.200 kg.

Mest tillokkende synes turbobenzineren med 177 hk og den mellemste diesel, som begge må trække op til 1.900 kg med manuelt gear.

Brillerer

Men det er som bekendt ikke fra motorrummet, man skal vurdere sin campingtrækkende familiebil, som er den disciplin, Kia Sportage brillerer i. Det er i kabinen.

Et nyt, sporty rat bag den velformede forrudehylde og Kias karakteristiske knap- og betjeningsdesign i kombination med et materialevalg med høj kvalitetsfornemmelse giver et solidt helhedsindtryk.

Forsædepladsen er over gennemsnittet, og benpladsen foran bagsædet er helt overvældende. Her kan vi transportere langbenede teenagere hjem efter baskettræning – med knæbeskyttere.

Meget bedre til halv pris

Anbefalingen herfra efter at have testet en 2,0 Mild Hybrid med automatgear er derfor: alle andre end den. Den er nemlig den eneste med det forvirrede automatgear.

Indtil videre er det kun den store diesel, der fås med Mild Hybrid, men til næste år kommer systemet også til de to mindre dieselmotorer. De fås desuden med den effektive 7-trins DCT-gearkasse, og så bliver der pludseligt noget ved det. Så må vi se, om det gør noget ved trailervægten.

Efter en god lang test af Kia Sportage er der dog én konklusion, der står mere klart end noget andet. Meget apropos indsigelserne mod at bruge spalteplads og tv-tid på dyrere biler. Der er absolut ingen grund til at smide 700.000 kroner efter en Sorento, når Sportage til det halve er en meget bedre bil.

Kia Sportage 2,0 Diesel Mild Hybrid AWD Aut. GT-Line