Legacy tid

950

Tekst og foto: Torben Brandt

Går ferien til en af de mange øer i Danmark, men er du i tvivl om hvilken eller hvilke du skal vælge? Så læs med her.

Det er tidlig morgen på havnen i Snaptun lidt øst for Horsens, men der allerede er hektisk aktivitet. For om få minutter afgår færgen med kurs mod Endelave. 
Såvel pladsen på bildækket som det daglige antal færgeafgange er begrænset. Har man planer om at medbringe bil, autocamper eller campingvogn, er det derfor især i sommerperioden klogt at booke plads. 

Flere af passagererne går eller cykler om bord, fordi Endelave med sine overskuelige afstande (øen er godt 13 kvadratkilometer), gode stier og begrænsede trafik er nærmest skræddersyet til cykel- og vandrefolket. Har man ikke egen cykel, kan den lejes ved ankomsten. 

En del turister nøjes med at gæste øen en enkelt dag, inden de snupper færgen tilbage til Jylland, men man kan naturligvis også overnatte. Endelave har en campingplads, Endelave Camping- og Hytteferie, der har åbent fra maj til september, og som har fire hytter, to campingvogne til udlejning og 67 enheder. Derudover har øen både en kro og flere Bed & Breakfast-muligheder. 

Ned i tempo
Kigger man på et danmarkskort, ligger Endelave stort set i midten af landet med Horsens mod vest og Samsø på sin østlige side. Endelave er et velfungerende, lille lokalsamfund med f.eks. kirke, købmand, skole, havn, bibliotek, vinterbadeklub, lægehus, idrætsforening, bryggerlaug og jagtforening. 

Det er muligt at flyve til Endelave og lande på øens flyveplads, men færgen er så afgjort øens livsnerve. Overfartstiden er cirka en time, og den tid kan man passende bruge på at komme ned i fart, for på Endelave foregår livet og dagligdagen i et roligt tempo. Her bor man på grund af nærværet, roen og den uspolerede natur, og så lever man gerne med, at det er lidt mere besværligt at komme på job på fastlandet eller at besøge familie og venner uden for øen. 

170 fastboende
Fund af blandt andet flintredskaber har vist, at der boede mennesker på Endelave fra omkring 4.000 år f.Kr. I dag har øen cirka 170 fastboende, blandt dem er Inge Grosen, der er formand for Endelave Museumsforening og én af øens mange ildsjæle. Hun viser entusiastisk rundt på det lokale museum, der ligger idyllisk ved kirken og byens gadekær – få hundrede meter fra færgelejet. 

Museet holder til i et af øens ældste huse – en velholdt, fredet præstegård fra 1741, der er indrettet som et gammelt Endelave-hjem med møbler og genstande fra øen, som det så ud for cirka 100 år siden. Det hele er skænket af lokale beboere eller andre med relation til Endelave. 
Museet er ikke statsanerkendt og modtager derfor ikke offentlige tilskud. Det må klare sig med entréindtægter fra de 900-1.000 årligt besøgende samt kontingent fra sine cirka 200 medlemmer. Det koster 25 kr. at komme ind på museet, der i sommerperioden har åbent dagligt.

Den store tragedie
En del af museets kvadratmeter bruges til en mindestue, der udførligt beretter om den tragedie, som indtraf 15. januar 1944. På sin vej fra fastlandet til Endelave blev skibet Agda ramt af en tysk mine og sank tæt på øens kyst. Alle 14 personer om bord, heraf otte fra Endelave, mistede livet. 

– Braget var så højt, at ruderne klirrede på øen, fortæller Inge Grosen om forliset, som aldrig er blevet glemt af det lille øsamfund. Alle de dræbtes navne, alder og stillinger kan læses på en mindesten, der er rejst til ære for de omkomne ved indgangen til landsbyen. 

Lægeplanter og snapseurter
På Endelave er der aldrig rigtig langt til noget. Blot et par minutters gang fra museet ligger en anden af øens seværdigheder; Endelave Lægeurtehave. Det er en økologisk besøgshave med lægeplanter og krydderurter, der også indgår i flere af de lækre pizzaer, som stedets italienske kok og forpagter, Alberto, sammen med sin bedre halvdel, Pia, tilbereder og serverer i den tilhørende café. Endelaves fastboende ø-guide, Tove Yde, tilbyder guidet rundtur i haven, hvor der uddeles smagsprøver og fortælles om de krydderurter, lægeplanter og snapseurter, der dyrkes og høstes i haven. 

Naturen trækker
Hovedparten af Endelaves turister kommer i sommersæsonen, hvor de nyder øens strande, rene badevand og uspolerede natur; en blanding af hede, skov, eng og opdyrket land. På den sydøstlige side ligger sommerhusområdet Lynger Hage, mens øens nordlige del, kaldet Øvre, er et fredet naturområde på cirka 300 tønder land. Står man helt ude på øens nordligste spids, Øvre Ende, kan man ligesom i Skagen opleve pålandsbrænding i vindsiden og havblik i læsiden. 

Tager man rundt på øen, vil man næsten uundgåeligt se vilde kaniner, som Endelave er kendt for. Kaninerne er nogle år, senest i 2016, blevet tvunget gevaldigt i knæ af sygdomme, der har gjort store indhug i bestanden, men de overlevende har ikke ligget på den lade side og har reproduceret sig, så øens kaninbestand ikke er truet. 

Vil man vide mere om de langørede væsener, arrangerer ø-guide, Tove Yde, en tur, hvor man kan komme ”på sporet af kaninerne”.  På denne hjemmeside kan man læse mere om de forskellige ture, ø-guiden står for i perioden fra juli til september. 

Ø-pas hitter
Endelave er med i Sammenslutningen af Danske Småøer, der i 2016 udviklede et ø-pas, så øerne kunne markedsføre sig i samlet flok og dermed fremme turismen. Håbet er, at flere turister vil øge jobmulighederne og måske også tiltrække flere fastboende. 

De første 47.000 ø-pas blev revet væk. Siden er det genoptrykt i både en dansk og tysk version samt videreudviklet, så de 37 øer hver er repræsenteret med kort og en beskrivelse af oplevelser på øen. I passet kan man også læse om sejlrute, overfartstid, antal beboere og øens størrelse. Det er også muligt at scanne en QR-kode med sin mobiltelefon, hvorpå man kommer direkte ind på øens hjemmeside med oplysninger om f.eks. spisesteder, overnatningsmuligheder og oplevelser.   

På længere sigt er det intentionen, at det hele skal bindes sammen på bookingplatformen Dansk Ø-ferie, som rederiet Færgen står bag. Her skal man på én gang kunne booke transport, ophold og oplevelser på den ø, man vil gæste. Du kan læse mere om Dansk Ø-ferie og ø-passet her

Arbejdet med ø-passet er et nationalt forankret projekt, som er blevet støttet med ca. 1,2 mio. kr. af Landdistrikternes Forsøgspulje under Erhvervsministeriet. 

Af Torben Brandt
 

Det tager efter sigende kun fem minutter at handle i et af landets store supermarkeder. Meget mere varer det heller ikke at sejle mellem Esbjerg og Fanø. Sølle 12 minutter lyder overfartstiden på med FanøFærgen, der de fleste af døgnets timer sejler i pendulfart mellem det jyske fastland og Fanø. 

Dagligt pendler omkring 700 fastboende fannikker, som de lokale på Fanø kaldes, til jobbet i Esbjerg eller en af de omkringliggende kommuner. Om eftermiddagen sejler de tilbage og bringer dermed indbyggertallet op på de 3.302, der ifølge Fanø Kommunes egne tal boede på øen 1. januar 2016. 

Færgen lægger til i Nordby, som er den største by på øen. Den har mange hyggelige, ældre huse, et dejligt havnemiljø, adskillige specialbutikker og et fint udvalg af restauranter. Bevæger man sig rundt på havneområdet, kan man være heldig at se sæler, der ofte ligger ganske tæt på havnen. Medbring eventuelt en kikkert, hvis sælerne ligger et stykke fra land. 

Nej tak til dæmning
Nogle vil måske mene, at det er en ulempe for Fanø at være afhængig af en færge i stedet for at kunne komme til Jylland via en bro eller dæmning. Sådan ser de lokale ikke på det. For selv om det ikke siges højt på disse kanter, er netop sejlturen med til at gøre Fanø til lidt af et smørhul. 

Det er nærmest umuligt at komme ubemærket til og fra Fanø, når man skal med en færge, hvilket er medvirkende årsag til, at kommunen ligger meget lavt i indbrudsstatistikkerne. Fanø er heller ikke nær så generet af bilrace på strandene som f.eks. naboøen Rømø, som er forbundet til fastlandet af en lang dæmning. 

Kombinationen af ro og alligevel nærhed til fastlandet er en attraktiv cocktail. Det afspejler sig også i den gennemsnitlige kvadratmeterpris på ejerboliger, hvor Fanø ligger blandt den dyreste tredjedel af landets kommuner – en hel del dyrere end storebror Esbjerg. 

De mange festivaler 
Også for turister er Fanø attraktiv. I højsæsonen kommer cirka 30.000 mennesker til øen og næsten tidobler indbyggertallet. Også uden for skolernes ferie har Fanø været dygtig til at lokke gæster til takket være festivaler af den lidt mere utraditionelle slags. Hvert år i september sætter omkring 10.000 strikkeentusiaster hinanden stævne til Fanø Strikkefestival, og i juni er øen vært for verdens største dragefestival. Her kommer omkring 5.000 dragefans fra hele verden og viser de drager frem, de har kreeret i årets løb. Begivenheden tiltrækker et stort publikum, der nyder at se de farverige og fantasifulde drager i luften ved Rindby Strand på øens vestlige side.

Strandsejlads
Netop strandene og havet er centrum for meget på Fanø, hvor blandt andet blokarting er blevet populært. Det foregår på stranden i noget, der minder om en trehjulet sæbekassebil, hvor føreren ligger ned med et sejl som drivmiddel. Blokart-kørerne har fået deres eget område på opmærkede baner på de brede strande lige syd for Rindby Strand, hvor sandet som oftest er tørt og underlaget hårdt og fast. Fanø Kommune bidrager ved at vedligeholde strandene, så strandsejlerne får optimale betingelser at udfolde sig på. 

En strandsejlerskole på stedet lærer deltagerne om blokart-kørsel, og efter få minutters instruktion er man klar. Man kan køre alene fra syv-otteårsalderen, men ellers findes der også blokarts med to sæder, hvor børn og voksne kan sidde sammen. 
Andre former for strandsejlads er Kite Buggy og landboarding, der ligeledes foregår i området syd for Rindby Strand.

Strid mellem syd og nord
Selv om alt ånder fred og idyl på Fanø, har der historisk set været en fejde mellem Nordby og Sønderho. Den har rod i, at Fanø i 1741 blev sat til salg af Christian VI, der manglede penge. Det lykkedes de lokale at samle penge ind til at købe øen, men herefter opstod uenighederne. For skødet blev udstedt både til Nordby og Sønderho, så hvordan skulle jorden fordeles, og hvem skulle have hvad? 

Selv om det er 275 år siden, at uenighederne opstod, har der også i nyere tid været eksempler på, at stridsøksen mellem syd og nord ikke er fuldstændig begravet. Da der i 1970, hvor Fanø var delt i to sogne, skulle være kommunalvalg, ønskede en del Sønderho-borgere at komme under Ribe, mens der visse steder i Nordby blev slået til lyd for at komme under Esbjerg. Øen endte dog med at blive til Fanø Kommune, hvilket den fortsat er. 

Generøse kunstelskere
Gammelt nag kan man som turist heldigvis være bedøvende ligeglad med. I stedet kan man bruge sin energi på at nyde både Nordby og Sønderho, som begge fortjener et besøg. Sønderho er hyggelig med sine små gader og velholdte, stråtækte huse. 

Byen er også hjemsted for Fanø Kunstmuseum, der er et meget interessant sted at gæste. Det er det ikke mindst takket være Esbjerg-ægteparret Alice og Tage Sørensen, som gennem årene har fungeret som mæcener for museet ved både at bidrage med store millionbeløb og mange kunstværker fra den private malerisamling. Parret lever ikke længere, men Tage Sørensen nåede at runde 100 år, inden han døde i maj 2016.

I Sønderho finder man også Sønderho Kro, der ligger næsten helt ud til diget med marskområdet i baghaven. Restauranten er at finde i White Guide, som lister Danmarks bedste spisesteder. Den er indrettet i gammel, hyggelig stil, hvorimod menukortet er helt up-to-date og i stor udstrækning bruger råvarer i sæson leveret fra lokale producenter. 

Byggeri med respekt
Næsten overalt på Fanø finder man velholdte bygninger, og hvis nogen vil bygge, sker det med omtanke. Da Sønderho Kro ville udbygge med en ekstra fløj, blev den opført i fuldstændig samme stil som den gamle hovedbygning fra begyndelsen af 1700-tallet. Resultatet er så vellykket, at man skal kigge godt efter for at se, hvad der er nyt og gammelt. 

Da sportshallen i Sønderho skulle bygges, ville man også gerne kunne bruge den til badminton. Det kræver en vis højde, så for ikke at få en høj kolos til at skæmme det smukke klitlandskab blev løsningen at grave dybt i jorden. Hallens gulv kom således langt under gadeniveau, og taget har samme højde som andre bygninger i området. Den form for omtanke kunne adskillige af landets kommuner og byplanlæggere lære ét og andet af. 

Fanøs bunkere
Noget, der ligeledes er gravet ned, er cirka 300 bunkere fra 2. verdenskrig. De blev opført af tyskerne, der ville sikre sig mod en eventuel allieret invasion. For Fanø var vigtig, fordi øen havde en strategisk placering ved indsejlingen til Esbjerg Havn. 

Mange af bunkerne ligger mere eller mindre begravet i sandet, men på nordsiden af Fanø er det muligt at besøge et bunkeranlæg. Hvis man kontakter Visit Fanø kan man høre mere om muligheden for en guidet tur til bunkerne. 

Selv om man ikke har den store historiske interesse, kan man roligt tage en tur ud til bunkerne, der ligger utrolig naturskønt. 

Østers og sæler
Fanø er sammen med blandt andet Rømø en del af Nationalpark Vadehavet, som i 2015 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste over særligt bevaringsværdige områder. Vadehavet er blandt andet rigt på østers og sæler, som begge dele kan opleves på safari, når man er på Fanø. 

Det anslås, at der lever cirka 3.000 spættede sæler omkring Fanø, hvor også gråsælen er i fremgang. Sælerne ligger ofte på sandbanker i store flokke, og ved lavvande er det muligt sammen med en guide at vandre ud til sælerne, men man kan også sejle på sælsafari fra Nordby. 
Østerssafari tilbydes af flere aktører på Fanø, men at dømme efter navnet er øens ukronede østerskonge Jesper Voss, der går under navnet ”Fanø Oyster King”. 

Ved lavvande går man cirka 1,5 kilometer over havbunden til det sted, hvor østersen plukkes, mens Jesper Voss undervejs fortæller historier både om Fanø og østersens vej gennem Vadehavet. 
Det hænder også, at turister på egen hånd drager af sted for at plukke østers. En tommelfingerregel siger, at man kan spise østers i de måneder, der indeholder et R – det vil sige fra september til april. Men det afhænger blandt andet af vandtemperaturen, så man kan ikke være sikker. 

Desværre sker det, at folk, der har spist østers, bliver inficeret med norovirus, som kan give en ordentlig omgang roskildesyge. Man kan undgå at blive syg, hvis man griller eller gratinerer østersen, inden den spises, for norovirus kan ikke overleve varme, hvorimod det godt kan overleve nedfrysning. 

Syv campingpladser
Som campist kan du på Fanø vælge og vrage mellem hele syv campingpladser. Feldberg Familie Camping, Tempo Camping, Sønderho Ny Camping, Camping Klitten, Feldberg Strand Camping, Rødgaard Camping og Rindby Camping står alle klar til at byde velkommen, mens du camperer på Fanø. Uanset hvilken campingplads, du vælger, er det en god idé at kontakte stedet på forhånd, så du ikke kører forgæves. Rødgaard Camping er DCU Partnerplads, hvor du som DCU-medlem får rabat på overnatningen.  

Så snart du passerer Langelandsbroen, der er Danmarks 10. længste bro på 774 meter, bliver man klar over, at man er kommet til et helt specielt sted i Danmark. Øerne lever ofte i deres egne tidslommer, og Langeland i det sydfynske øhav er ikke nogen undtagelse.

Øen fik sin første Michelinstjerne i den verdenskendte Michelins Travel Guide i 2019, hvor Langelands natur bliver fremhævet.

– Det betyder alt for vores ø at blive brandet i så anerkendt et medie, og de fremhæver lige nøjagtig den natur, som vi håber, så mange andre har lyst til at komme ned og opleve, siger Heidi Karlsen, der er presse- og eventchef hos Turist- og Erhvervsforeningen Langeland.

Nær salten østerstrand: Højest 3,5 km til vandet

Langelands sydlige spids er markeret med et majestætisk fyr, og mellem nord og syd ligger små romantiske byer og vidstrakte marker, hvor kornet svajer i vinden, og her er et hav af fortidsminder.

Foruden et stort antal seværdigheder og attraktioner er strandene i høj grad med til at gøre den naturskønne ø til noget helt særligt.

Langelands form gør nemlig, at uanset, hvor man bor på øen, er der aldrig mere en 3,5 km til vandet. Netop strandene er noget helt specielt på Langeland. Det opdagede digteren Adam Oehlenschläger også, da han besøgte Stengade Strand og fandt inspiration til Danmarks nationalsang, Der er et yndigt land.

– Vi har så mange naturoplevelser, som er familievenlige og helt gratis. Alle bør f.eks. besøge Stengade Strand, der inspirerede Adam Oehlenschläger til at skrive vores nationalsang i 1826. Linjen ”Nær salten Østerstrand” er direkte inspireret af stranden, siger Heidi Karlsen.

Gratis naturoplevelser på Langeland

På Feriepark Langeland, som er det fælles navn for campingpladserne Emmerbølle Strand Camping og Ristinge Camping, oplever man, at netop naturen er et stort trækplaster for øen.

De mange gratis naturoplevelser på Langeland har derfor fået øens største campingplads Feriepark Langeland til at satse på ro og fred kombineret med aktiv ferie i naturen.

– Vi har altid haft gode faciliteter både for aktive folk og for folk, der elsker roen og den rene naturoplevelse. Flere og flere efterspørger aktiv ferie i naturen, men samtidig også ro og afslapning, så Michelin-stjernen viser bare, at vi er på rette vej og satser på det rigtige, siger Mia Rasmussen, der er ejer af Feriepark Langeland.

Aktiv campingferie og afslapning på Langeland

Hos Feriepark Langeland står man på begge campingpladser klar med gode råd, spændende samarbejdsaftaler, udstyr, optegnede ruter og meget mere – uanset om det skal foregå med høj eller lav puls.

Under temaerne ”Høj puls” og ”Lav puls” har man derfor knyttet en række aktiviteter til hvert tema.

Under kategorien ”Høj puls” finder du blandt andet fitness, cykling, mountainbikeløb, morgengymnastik, havkajak, løb og tennis.

Under ”Lav puls” finder man til gengæld stilleområde, lystfiskeri, vandreture og kropsterapi. Noget foregår på campingpladserne og andet på resten af Langeland, hvor der er masser af plads og højt til loftet.

– Vi oplever, at vores gæster gerne vil nyde begge aspekter, når de holder ferie. Det har derfor været et stort ønske for os at give gæsterne den mulighed, når de besøger os, siger ejer af Feriepark Langeland, Mia Rasmussen.

Samsø Labyrinten
Samsø Labyrinten er Verdens største Labyrint. Med et areal på 60.000 m2, svarende til 12 fodboldbaner, og et omfattende stisystem på 5½ km, er den som sådan godkendt af Guinness World Records. En eventyrlig oplevelse med fælles hygge og udfordring på viden. 

Læs mere om Samsø Labyrinten her

Falkecenter Samsø
På Falkecenter Samsø har du mulighed for at opleve vingesuset fra de store majestætiske ørne, dragende ugler og lynhurtige falke. På Falkecenter Samsø er rovfuglene og gæsterne i centrum. Du kommer ikke tættere på naturen end her!

Læs mere om Falkecenter Samsø her

Vandretur med guide
Tag med på en guidet vandretur på ca. 25 km. Turen starter fra Ballen Færgehavn og går langs kysten og ad stier hele vejen rundt til Sælvig havn. Undervejs fortæller de 2 guider om landskabet og den natur, der passeres. Der holdes frokostpause ved Vesborg Fyr, og ved ankomsten til Sælvig Havn serveres en velfortjent anretning. Når der er slappet af, er der transport tilbage til Ballen Færgehavn. Medbring: En lille rygsæk til dine forsyninger og egne fornødenheder, gode vandresko/støvler er nødvendige, evt. et lille siddeunderlag til pauserne.

Læs mere om guidede vandreture her

Sweet Samsø
Oplev Samsøs lille bolsjevirksomhed Sweet Samsø. Ejerne vil fortælle om virksomheden og vise, hvordan de laver bolsjer. Der vil også være mulighed for selv at forme en slikkepind eller klippe egne bolsjer. Et show varer ca. 20-30 minutter.

Læs mere om Sweet Samsø her

Samsø Bær
Kom på besøg hos Samsø Bær, der laver marmelader, snapse, safte og rapsolie fra Samsøs marker og buske. Til åbent hus-arrangementet kommer du en tur ud i markerne, du ser produktionen af snapse og koldpresset rapsolie, hører om historien og afgrøderne og får naturligvis en masse smagsprøver. 

Læs mere om Samsø Bær her
 

Campingpladser på Samsø
Camping og Feriecenter Samsø
Klitgård Camping
Sælvigbugtens Camping
Ballen Strandcamping