Det er planen at opføre 2 nye sanitetsbygninger, som indrettes med egne toiletrum med håndvaske, egne bruserum med håndvask, familiebaderum samt handicap- og puslefaciliteter. Alle rum bliver nye og med den bedste standard. Ud over disse bygninger er det desuden planen at bygge en ny reception og en god bolig til vores lejrchefpar Tina og Jesper. Det nye byggeri vil bidrage til den grønne omstilling i DCU. 

Det nuværende køkken/alrum bevares sammen med et værksted. 

DCUs politiske ledelse har givet grønt lys til denne plan for DCU-Camping Flyvesandet Strand, og vi vil meget gerne hurtigt i gang med projektet, men der er en række tilladelser, som vi først skal have i hus, og desværre er vi ikke herre over, hvor hurtigt det går. 

Sammen med vores arkitekt har vi fremsendt sagen til Kystdirektoratet, som skal godkende projektet. Sagsbehandlingstiden er desværre lang, men når tilladelsen forhåbentlig gives, kan vi gå videre og indhente de andre myndighedsgodkendelser, som også er nødvendige. Det kommende byggeri ligger i kystnærhedszonen, og derfor er vi forberedt på, at det vil tage tid, men vi gør vores yderste for at komme i land med dette projekt. 

DCU-Camping Flyvesandet Strand er en enestående campingplads, ja en lille perle, som fremover skal kunne tilbyde passende, sanitære forhold helt derude, hvor naturen skal bestemme. 

Når vi om nogle måneder springer ind i 2025, sker der samtidig nogle ændringer i priserne på DCUs campingpladser. 

Alle priser inkl. priserne for sæsonpladser bliver fastsat og vedtaget af DCUs hovedbestyrelse ud fra flere kriterier – blandt andet almindelige prisstigninger og inflation i samfundet, campingpladsens stand, beliggenhed og popularitet.

Personer og areal

Personprisen forhøjes i 2025 med 5 % for at kompensere for prisstigninger, så det til næste år, med 30 % medlemsrabat, koster 88 kr. pr. døgn i højsæsonen for et medlem mod 84 kr. i 2024. Den tilsvarende pris for ikke-medlemmer er 126 kr. næste år mod 120 kr. i år. Pensionister har fortsat 50 % medlemsrabat i lavsæsonen. 

Areallejen forhøjes med 5 % næste år, så den på f.eks. DCU-Camping Gjerrild Strand stiger fra 86 kr. til 90 kr. i højsæsonen. Derudover er der 10 campingpladser, som stiger ekstra – blandt andet afhængig af pladsens stand, faciliteter og hvor attraktivt, den ligger. 

Næste år indføres der desuden en ny type arealleje, vinter, som prissættes til 50 % af lavsæsonen, så det bliver endnu mere attraktivt at komme på vintercamping. Den lave vinterarealleje gælder i den periode, hvor DCUs otte vinterpladser har åbent og betyder, at areallejen på f.eks. DCU-Camping Ebeltoft – Mols falder fra 68 kr. i lavsæsonen til 34 kr. om vinteren. 

Ny metode til sæsonpriser

For sæsongæster indføres der over de kommende tre år en ny metode til fastsættelse af prisen, så sæsonprisen beregnes ud fra areallejen i høj-, lav- og vintersæson ganget med antal dage. Det har den store fordel, at sæsongæster sparer personprisen, prisen er gennemsigtig og det er nemt og logisk at forklare priserne. Nyt er det desuden, at DCU-Camping Rønne Strand åbner på samme tid som de øvrige sæsonpladser. 

Hytter med 20 % rabat

DCU-medlemmer, der lejer hytter, kan glæde sig over, at rabatten næste år stiger fra 10 % til 20 % i lavsæsonen, mens der i shelterne betales personpris med 30 % medlemsrabat. 

Billede: DCU-Camping Rønne Strand, som næste år åbner på samme tid som DCUs øvrige campingpladser.

- Jeg synes, at de prisreguleringer og ændringer, vi i hovedbestyrelsen har foretaget til 2025-sæsonen, er både fair og rimelige. Der er en fin balance mellem, at DCU på den ene side skal være konkurrencedygtig og levere et godt campingprodukt til rimelige penge, og at vi på den anden side også er en forretning, som skal tjene penge for fortsat at kunne investere, så vores campingpladser kan få nye faciliteter, legepladser med videre til glæde for medlemmerne. En stor del af de indtægter, som DCU får ind fra medlemskontingenter og campingpladsovernatninger, bruges til løbende at renovere og forbedre campingpladserne, så det også i fremtiden kan være attraktivt at være medlem af DCU, siger DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen. 

Bestil jeres ferie til 2025

Uanset om din næste campingtur er en påskeferie, weekendtur, helligdagsferie eller sommerferie, kan der fra onsdag 18. september bestilles på dcu.dk. 

Tekst og foto: Torben Brandt

Uanset hvad du er på udkig efter, findes det her, hvor messehallerne bugner med campingvogne, campervans, autocampere, fortelte, teltvogne, tagtelte, campingudstyr, campingpladser og meget, meget mere. 

En tydelig tendens er, at producenterne fortsat arbejder på at udvikle lette materialer, så blandt andet elbiler kan trække campingvognene i længere tid, før de skal tanke strøm, og så også mindre biler kan trække campingvognen. 

Tagtelte er godt repræsenteret, og det samme er selvfølgelig autocampere og vans, som er det, der sælges mest af på det europæiske caravanmarked. 

Du kan læse mere fra Düsseldorf den kommende tid på dcu.dk, sociale medier og naturligvis i medlemsmagasinet Camping-fritid.

Af Kirstine Krefeld

Ah, endelig på camping med frisk luft i lungerne og omgivet af smuk natur. Fuglene synger, solen skinner og lige der uden for din campingbolig lokker den grønne skov eller det blå vand.

Eller hvad? Nogle gange kan det være svært at få lokket børn og unge til at slippe deres mobiltelefon eller iPad og overgive sig til den analoge, grønne virkelighed, fordi de lige er midt i et streak på Snapchat eller ved at se nogle yderst vigtige videoer på YouTube.

Hvis du nu begynder på dit ”Dengang jeg var barn, legede vi hele tiden udenfor”, så har du faktisk ret. I hvert fald hvis man ser på tal fra en undersøgelse, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet. Den viser, at da nutidens bedsteforældregeneration var børn, var over halvdelen af dem ude i naturen hver dag i sommerhalvåret. For forældregenerationen gjaldt det 36 %, mens det er 29 % af børnene i dag, som kommer ud dagligt i sommerhalvåret. Der er ikke lavet specifikke målinger for, hvordan det ser ud i sommerferien, men det giver dog et fingerpeg om, at børn og unge i dag er ret meget mindre ude, end børn var før i tiden. Med naturen forstås her: strand, sø, å, skov, krat, eng, hede, mark, parker og grønne områder i byerne. Altså steder, som ofte omgiver en campingplads.

Forældrene i undersøgelsen siger, at den mest tungtvejende årsag til, at børnene ikke kommer mere ud i naturen, er podernes forbrug af digitale medier – herunder spil og andet. Manglen på tid er også en stor barriere for at komme ud, siger forældrene i undersøgelsen, men den forklaring kan næppe bruges, når man er på ferie.

Naturen gør børn sundere og gladere
Men hvorfor er det overhovedet så vigtigt for ungerne at bevæge sig rundt? Er det bare en fiks idé, voksne har om, at alting var bedre i gamle dage før mobiltelefonen? Nej. En del forskning viser ifølge Center for Børn og Natur, at børn, der tilbringer meget tid i naturen, er stærkere, sundere og oftere normalvægtige, har lavere risiko for type 2-diabetes, danner mere D-vitamin, sover bedre og er mindre syge end børn, der ikke tilbringer tilsvarende tid udendørs.

Derudover, så styrker bevægelse ifølge Sundhedsstyrelsen børns selvværd og trivsel. Selvværd har stor betydning for barnets psykiske velvære og dermed stor betydning for barnets indlæringsevne. Et barn med et godt selvværd er også bedre til at håndtere oplevelser af succes og nederlag, og det øger barnets livskvalitet og trivsel. Endnu andre undersøgelser peger på, at børn, som bevæger sig, er glade for livet, har et godt helbred, føler sig mindre hjælpeløse, er mindre morgentrætte, har lettere ved at få venner, er mindre ensomme og føler sig mindre udenfor.

Desværre så viser det sig, at to ud af tre 11-15-årige ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at bevæge sig mindst 60 minutter om dagen. Skolebørn er i dårligere form, end børn var tidligere, og omkring hvert 7. barn er overvægtig – og mange børn er faktisk så overvægtige, at deres kondital er på linje med blinde børns, som af naturlige årsager ikke bevæger sig ret meget. Mange børn er heldigvis stadig i god form, men flere børn er kommet i markant dårligere form, og de overvægtige børn er desuden blevet endnu mere overvægtige end for 25 år siden.

Fire timer om dagen
En anden ting er, at den tid, som børn og unge bruger med øjnene klistret til mobilen eller iPad’en, er steget.

Undersøgelser viser, at brugen af skærm er steget i alle aldersgrupper i Danmark gennem de seneste 10 år, og at brugen er hyppigst blandt de unge. Hver fjerde 15-årige pige er således på de sociale medier mindst fire timer hver dag. Blandt de 13-årige drenge bruger hver tredje mindst fire timer om dagen mandag til fredag på at spille. I weekenden er tallene endnu højere. Der er heller ikke på dette område lavet specifikke undersøgelser, der siger noget om skærmforbruget på ferien, men måske kan du bare kigge ind i forteltet.

Der er ifølge Sundhedsstyrelsen endnu ikke påvist nogen direkte sammenhæng mellem, hvor aktiv man er, og hvor meget tid man bruger på TV og computer. Men der er en tendens til, at overvægtige børn har flere stillesiddende aktiviteter i fritiden sammenlignet med normalvægtige børn. Og da der trods den moderne udvikling stadig kun er 24 timer i et døgn, går tiden foran skærmen jo fra et eller andet, kunne man mene.

Hvad skal vi lege?
En af de ting, børnene selv peger på som en udfordring i forhold til at komme ude i naturen, er, at de mangler sjove ideer til, hvad de skal lave. Det gør du som forælder måske også, men heldigvis er der hjælp at hente fra Friluftsrådet.

Et af rådene lyder, at man kan sætte sig for at lære nogle seje survivalskills sammen. Måske er der et sted, hvor I må tænde et bål – så kan ungerne lære det. I kan også gå ud og finde bær i naturen og meget andet. På www.spejder.dk finder I masser af inspiration til survival-træning.

I kan også gå på jagt efter materialer i naturen og skabe kunst. Det kan være flotte, forgængelige mandalaer lavet af forskellige blade, fine kort eller sten, I finder og maler.

I kan også gøre en sport ud af at samle affald i naturen. Alle har hver en pose med ud på en gåtur, og så gælder det om at samle mest affald. Så lærer børnene også at passe på den natur, der er så dejlig at tage på camping i. Og som Christian Levin Hansen, Formand for Friluftsrådet, skrev i en kronik i Politiken i 2019:

– Når børn får gode oplevelser i naturen, får børnene også et tættere forhold til naturen og et ønske om at passe godt på den. Børn med mange naturoplevelser vokser op som brugere og beskyttere af naturen. De får forståelsen af, at vi er en del af noget større og gensidigt afhængige heraf.

Det bedste af to verdener: Tag skærmen med ud i naturen
Friluftsrådet, som er partner i Center for Børn og Natur, som har forsket i børns forhold til naturen, har samlet ideer til naturoplevelser for børn (og deres voksne), der inkluderer deres uundværlige skærm.

Tag på virtuel skattejagt Børn med en mobiltelefon i hånden kan nemt kaste sig ud i den moderne version af skattejagt, nemlig Geocashing, der kombinerer gps-teknologi med orienteringsløb, hvor man skal finde ”gemte” skatte i naturen (og byen). Der er f.eks. en app, der hedder Geocashing. Du kan også finde inspiration på Find vej i Danmark på www.findveji.dk

Tag skærmen med ud
Spil augmentet reality-spil som Pokémon Go eller Harry Potter: Wizards Unite, der blander virkeligheden sammen med det digitale. Det Danske Spejderkorps har også udviklet en app, der hedder WOOP, hvor man kan lave sine egne udfordrende løb og spille et bombespil sammen med andre.

Tag på fotosafari
Gå på jagt efter motiver på campingpladsen eller i naturen – og gå helt tæt på blade, sten, detaljer på legepladsen o.l. I kan eventuelt stille jer selv og vennerne foto-opgaver, hvor I leder efter motiver med bestemte farver, leder efter mønstre eller andet. Eller finde flotte natursteder til sjove selfies eller små videoer.

5 gode råd til bedre skærmvaner
I Danmark er der ingen officielle anbefalinger af, hvor meget skærmtid børn højst bør have, ud over at forældre begrænser den for børn mellem 1 og 4 år for at sikre, at børn får bevæget sig nok. De øvrige råd lyder sådan her. 

1. Dit barn bør ikke bruge skærm op til sovetid eller have telefonen eller iPad’en med i seng. Det kan udsætte sovetidspunktet og betyde, at dit barn ikke får nok søvn.
2. Skab variation mellem dit barns skærmaktivitet og øvrige aktiviteter i løbet af hverdagen, herunder fysisk aktivitet.
3. Interessér dig for dit barns digitale liv – og vær opmærksom på barnets evt. bekymringer for at stå uden for fællesskabet eller for at gå glip af noget.
4. Lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både børn og voksne, og tal om hvor meget skærmen bruges og til hvad.
5. Husk at være opmærksom på dit eget forbrug af skærm, når du er sammen med dit barn – det kan påvirke forældre-barn-relationen på en negativ måde. Husk: Børn gør ikke, som du siger, børn gør, som du gør. Ifølge et studie publiceret Mental Health Research konkluderer danske forskere, at mindre tid foran skærmen faktisk påvirker de voksnes mentale velvære og humør positivt.

Kilde: Redigeret efter Sundhedsstyrelsen

Hvor aktive bør børn være?
Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at børn fra 5-17 år er aktive mindst 60 minutter om dagen. De anbefalede 60 minutter kan deles op i intervaller af 10 minutter, og skal ligge ud over andre kortere dagligdagsaktiviteter, børnene normalt laver i hverdagen. Men mindst 3 gange om ugen skal man være aktiv med høj intensitet minimum 30 minutter for at vedligeholde eller øge konditionen og musklernes styrke.

I dag er det sådan, at de 11-15-årige i gennemsnit bruger 48 minutter om dagen på fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet. Kun 26 % af de 11-15-årige lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktiv mindst 60 minutter dagligt ved moderat til høj intensitet. Drenge er generelt mere fysisk aktive end piger.

Uden mad og drikke duer barnet ikke … Børn og unge, som ikke spiser morgenmad – eller kun spiser morgenmad 1-2 gange om ugen – er ifølge Sundhedsstyrelsen generelt mindre aktive end børn og unge, der får morgenmad hver dag. Det gælder specielt for pigerne.

Fra Ålbæk i nord til Kollund i syd og fra Lyngvig i vest til Rønne i øst byder DCU på skønne campingoplevelser med natur og nærvær i centrum.

DCU har 20 campingpladser i hele Danmark, som ligger smukt placeret tæt på strand, natur og hyggelige danske sommerbyer - eller et smut til storbyerne København, Aarhus eller måske Flensborg.

Læs mere om alle DCUs campingpladser - her

Tekst Torben Brandt  Foto Lasse Løndahl Henriksen

Hvor planlægger du at campere til sommer? Det spørgsmål har DCU stillet modtagerne af sit nyhedsbrev samt på dcu.dk og DCUs Facebookside.

I alt 3.688 personer, hvoraf 91 % var medlemmer af DCU, besvarede spørgsmålene i undersøgelsen, og af dem svarede hele 77 %, at de planlægger at holde ferie i Danmark i 2023. Dermed er Danmark lige så populært i år blandt campisterne som i 2022.

DCUs landsformand, Anne-Vibeke Isaksen, glæder sig over, at Danmark fortsat hitter som campingdestination blandt DCUs medlemmer og andre danske campister.

– Jeg synes, at det er glædeligt, at så mange campister holder ferie herhjemme. Jeg tror, at rigtig mange danskere værdsætter Danmarks kvaliteter med flot natur, hyggelige sommerbyer og mange muligheder for oplevelser, siger Anne-Vibeke Isaksen.

Hun havde forventet, at lidt flere ville søge uden for Danmarks grænser i år.

– Vi kan se i undersøgelsen, at 76 % af de adspurgte også holdt ferie i Danmark sidste år, hvilket var rekordhøjt, men sidste år havde vi skyhøje brændstofpriser, som utvivlsomt har fået nogle til at fravælge de lange køreture med campingvognen eller autocamperen til fordel for en ferie i Danmark. Nu er brændstofpriserne atter nede på et mere normalt niveau, og alligevel ser vi altså, at rigtig mange af campisterne fortsat foretrækker Danmark som ferieland. Det, synes jeg, er meget interessant, siger Anne-Vibeke Isaksen.
 

Beliggenhed tæller meget

Deltagerne i undersøgelsen havde også mulighed for at uddybe, hvad der betød mest for dem ved valg af campingplads, og også her var der mulighed for at svare mere end én ting, så den samlede svarprocent kom over 100. 67 % svarede, at især flot beliggenhed havde betydning, 52 % lagde stor vægt på rene baderum og toiletter, mens 42 % valgte ud fra, at der var oplevelser i nærheden af campingpladsen. Strand eller swimmingpool havde betydning for 14 % af de adspurgte.
 

Nærområderne trækker

Eftersom det er normalt at besøge mere end ét land på sin campingferie, havde de adspurgte mulighed for at nævne flere lande, og derfor kom svarprocenten også på dette spørgsmål over 100. Her viste besvarelserne, at vores naboland Tyskland appellerer til mange, for 19 % af campisterne planlægger at besøge vores sydlige nabo i 2023. 9 % planlægger at campere i Sverige, mens 5 % af de adspurgte har planer om at køre til Norge.

Indtil videre er det dog kun 34 % af de adspurgte, der rent faktisk har bestilt sommerferien for 2023. 24 % svarer, at ferien er planlagt, men endnu ikke bestilt, 21 % har næsten planlagt den, mens de sidste 21 % endnu ikke har planlagt årets sommerferie.
 

Om undersøgelsen

• Hvor – DCUs nyhedsbrev og Facebookside samt dcu.dk
• Hvornår – svar er indsamlet fra onsdag 3. maj til søndag 7. maj 2023
• Deltagere – 3.688 personer har svaret på undersøgelsen
• Medlemmer – 91% af deltagerne er medlem af Dansk Camping Union
• 84 % camperer i campingvogn, 8 % i autocamper, 3 % i hytte, 3 % i telt og 2 % i teltvogn

Sandsynligheden for at overleve et hjertestop uden for hospital er ifølge Hjerteforeningen 3,5 gange så høj i dag som for 20 år siden.

Det skyldes dels flere hjertestartere, dels introduktionen af hjerteløbere og dels at langt flere træder til med livreddende førstehjælp i dag end tidligere.

Og det var netop for at være klædt bedst muligt på, hvis uheldet skulle være ude, at bestyrelsesmedlemmerne i DCU 5. Kreds og deres ægtefæller i slutningen af marts gennemgik et opfølgende kursus i brug af hjertestarter.

– Vi fik gennemgået det nyeste omkring hjertelungeredning og brug af hjertestarteren. Vi mener, det er til gavn for de medlemmer, der tager med på turene, vi arrangerer, og samtidig giver det en tryghed for dem, der arrangerer turene, når de har hjertestarteren med på turen og har set, hvordan den bruges, siger kasserer i DCU 5. Kreds, Svend Erik Henningsen.

Ifølge Hjerteforeningen falder cirka 4.700 danskere årligt om med hjertestop uden for hospital. Det svarer i gennemsnit til cirka 13 danskere dagligt.

Bestyrelsesmedlemmerne og deres ægtefæller var for nylig på kursus i brug af hjertestarter og fik samtidig gennemgået det nyeste omkring hjertelungeredning og brug af hjertestarter (foto Leo Jensen)
 

Tekst og foto Lars Milbæk

Camping Outdoor Museum på Egeskov, som er etableret i tæt samarbejde med Dansk Camping Union, var blandt de tre nominerede, da Danske Rejsejournalister uddelte deres turismepris, der tidligere hed Havfrueprisen.

Prisen har nu fået det mere internationalt gangbare navn, Lighthouse Tourism Award, og tildeles også i fremtiden til en person, et firma eller en organisation, som har bidraget med noget særligt for indlandsturismen i det forløbne år.

Igen i år blev prisen overrakt på åbningsdagen på Ferie for Alle i Herning.
 

Årets første ”Tour de France-vinder”

Det blev dog ikke Camping Outdoor Museum, der kunne forlade scenen med prisen, men i stedet Alex Pedersen og Joachim Andersen for deres store og vedholdende indsats for at få Tour de France 2022’s tre første etaper til Danmark.

Det var et initiativ, der virkelig fik verdens øjne op for vores land, til fornøjelse og inspiration for erhvervslivet, danskerne og besøgende, og som stadig bliver husket.
 

Alex Pedersen (til venstre) og Joachim Andersen modtager årets Lighthouse Tourism Award for deres arbejde med at få Tour de France til Danmark i 2022.

Efter Danske Rejsejournalisters opfattelse viste Alex Pedersen og Joachim Andersen os alle, at vinderne er de drømmere, som aldrig giver op, og at man med et stærkt netværk, professionel indsigt og de rette argumenter, kan få et så stort projekt ud over rampen.
 

Camping Outdoor Museum på en flot anden plads

Museet var nomineret for den unikke facon, som det fortæller historien om camping- og outdoorlivet på. Udstillingen dækker både fortiden, nutiden og ikke mindst fremtiden.

Desuden inspirerer museet de besøgende til selv at komme ud og opleve naturen.

Fra venstre: Historisk formidler & researcher Magnus Keil Eistrup, Egeskovs direktør og CEO Henrik Neelmeyer og DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen.

Camping Outdoor Museum, der i 2023 runder to år, er et enestående, privat initiativ og samarbejde mellem Egeskov og Dansk Camping Union. Det er samtidig det første af sin art i Europa.
 

Et helt særligt stykke natur på tredje pladsen

UNESCO Global Geopark Odsherred var nomineret for den langvarige og helhjertede indsats for at få området tildelt det prestigefyldte prædikat som FN-anerkendt område.

En geopark er et landområde med en særlig geologi, og kan bedst sammenlignes med en naturpark eller en nationalpark. Rygraden i Geopark Odsherred er Odsherredbuerne (Vejrhøjbuen, Vigbuen og Højbybuen), der blev dannet under sidste istid.

Med til konceptet hører det at skabe udvikling og vækst for og med lokalbefolkningen. Det kan være i form af øget fokus på bæredygtighed eller geoturisme.
 

UNESCO Global Geopark Odsherred var repræsenteret af direktør Morten Egeskov og projektleder Helle Nordgaard. Til højre ses Kirstine Krefeld, der som formand for Danske Rejsejournalister uddelte diplomer og blomster til de tre nominerede.

Tekst Torben Brandt

– Der er langt mellem de gratis glæder, men det her er en af de bedre, skrev DCU-medlem Erik Nielsen fra Odense i en mail, som han i begyndelsen af maj sendte til DCUs redaktion.

I mailen berettede han om Facebookgruppen ”Transit, Camping & Overnatningspladser i Europa”, som han oprettede i 2019, efter at han året før havde været på en campingtur sydpå.

– I 2018 skulle jeg på en af mine årlige ture, og jeg plejer at køre ad A7, men denne gang ville jeg køre ad A9, og jeg var ikke sikker på, hvad der var af transitpladser undervejs langs ruten. Så googlede jeg det, og derpå lagde jeg mine resultater ind på Google, og det fungerede faktisk rigtig godt. Så tænkte jeg, at når det virkede godt for mig, kunne det måske også være nyttigt for andre, fortæller Erik Nielsen.

Maksimalt 15 km fra motorvej

Herpå fulgte et større stykke manuelt arbejde med at lægge pladser ind på kortet, inden han i 2019 var klar til at åbne Transit, Camping & Overnatningspladser i Europa, hvor omdrejningspunktet er Erik Nielsens eget Google Maps-kort. Siden 2019 er både antallet af transitpladser og brugere på siden vokset betragteligt.

– Kortet indeholder dags dato over 1.500 transitpladser med info om de basale oplysninger, der er vigtige i forbindelse med en transitovernatning. Fælles for alle de nævnte pladser er, at de makimalt ligger 15 km fra en motorvej og er tilgængelige for både autocampere og campingvogne, siger Erik Nielsen.

Pladserne kan findes efter navn eller ved at klikke på pladsikonerne langs den aktuelle rute. Når en overnatningsplads er valgt, er der mulighed for at få en dynamisk rutevejledning til pladsen

Gruppen havde i starten af juli 2022 cirka 10.000 medlemmer.

Ikke et debatforum

De campister, der vil diskutere diverse facetter af campinglivet, går forgæves i Erik Nielsens Facebookgruppe.

– Der er stort set ingen debat på min side, og det er heller ikke meningen, for det er tænkt som en ren faktuel hjemmeside, som man kan bruge, hvis man gerne vil have noget inspiration til, hvor der ligger en transitplads på vejen fra A til B, siger Erik Nielsen.

Indimellem er der campister, som skriver til ham med relevante informationer om de pladser, der er med på Facebooksiden.

– Transitpladser er tænkt som pladser, hvor man kan sove en enkelt nat, men forleden var der en, der havde besøgt en af transitpladserne, hvor de krævede, at han minimum boede to nætter. Så blev den slettet fra kortet, siger Erik Nielsen.

Pladserne på Erik Nielsens kort har typisk en vis form for overvågning, og der kan søges efter transitpladser i kategorierne campingpladser med bom, campingpladser uden bom, stellplätze/offentlige P-arealer, Autohof og Autohof sikret område. Der er ikke medtaget rastepladser på siden.

Når gruppens medlemmer sender ham input til nye transitpladser, er det Erik Nielsen selv, der lægger dem ind på siden, men først efter at han har undersøgt, om pladsen er tilgængelig for både autocampere og campingvogne, og at den højst ligger 15 km væk fra motorvejen.

– Er der mere end 15 km, kommer den ikke med, fastslår Erik Nielsen.

Medlemskab af gruppen er gratis, og det eneste krav til brugerne er, at de har en Facebookkonto med et profilbillede på, så ingen optræder anonymt.

Du finder gruppen på Facebook ved at søge på transitpladser i Europa eller på adressen www.facebook.com/groups/TransitpladserEuropa

Tekst Thomas Guldbæk

Den smukke, grønne kulisse, som omgiver os, er ikke bare til pynt. Den er spiselig og fuld af oplevelser, historier og potentielle ferieminder.

Den bekymrede læser vil måske frygte, at dette er starten på en række langhårede artikler, hvor vi laver alt fra grunden, anretter maden med pincet og spiser os igennem vores ukrudt.

Men nej – det bliver ikke nogen rendyrket opskriftsamling, floraguide eller støvet historieforelæsning. Og vi skal heller ikke på overlevelsestur.

Så tag en kop kaffe - læn dig tilbage - læs lidt nørderi - og lad dig inspirere.

Respekt og omtanke

Realistisk set skal vi se på naturens ressourcer som ”tilbehør” og spændende smagsgivere – ikke som basisføde. Vi skal samle urter og bær med respekt for naturen, omtanke for vores helbred, og fordi det giver nye, spændende smagsoplevelser.

Hvad enten du trofast holder dig til samme campingplads eller gerne søger nye steder, så er det sjovt virkelig at få området ind under huden og forstå stedets dynamik. En af vejene til dette er at smage på områdets planter. Smagen afspejler klima, jordbund og lokalhistorie.

Og den nylavede pesto, du spiser til grillbøffen eller den kryddersnaps, du drikker til kaffen, bringer dig i tættere kontakt med det lokalområde, du er i. Og når der nu kan hentes ca. 300 forskellige spiselige (og gratis) urter og bær i Danmark – så er der nok at tage fat på.

Jeg er selv naturvejleder på Bornholm, hvor DCU har en campingplads på Galløkken. Selv om Bornholm ikke er nogen stor ø, er der smagsmæssigt store variationer at finde, alt efter om man sanker urter på Galløkkens sandede jorde eller Nordbornholms klippeområder. En tur over området på Galløkken gav for øvrigt en liste på ca. 35 spiselige planter.

Der er ikke nogen grund til at gå over åen efter vand. Så lad os starte med nogle meget almindelige og let genkendelige forårsurter, som netop vokser rundt om mange af landets campingpladser.

Fuglegræs (Stellaria media)

Forårsvitaminer

Fuglegræs trives, hvor der er næringsrigt og lidt fugtigt - også under hegn og krat, i græsset langs stier osv. Bare temperaturen ikke kommer under 0°, kan fuglegræs gro, blomstre og danne frø. Hver plante kan danne op til 15.000 frø.

Det er de yderste, sprøde skud, som er interessante. Den er ofte bedst i ydersæsonen (forår og efterår) frem for midt i en tør sommer. Får man fat på de saftige skud, kan man glæde sig til en super sprød oplevelse med smag af ærter og frisk duft af nyslået græs.

I folkemedicinen har den bl.a. været brugt mod skørbug, hoste samt som styrkende vitaminrig mad om foråret og efteråret. Fuglegræs indeholder nemlig både zink, magnesium, calcium og jern samt C- og A-vitamin.

Rå eller smørdampet?

Rå fuglegræs kan bruges på samme måde som friske spirer. Friske topskud i salater, på smørrebrød eller oven på f.eks. grillet fisk er det super lækkert. Eller på ristet brød sammen med et smilende æg suppleret med lidt capers og strimler af bacon.

Naturligvis kan fuglegræs indgå i pesto eller finhakket i dressing og mayonnaise, og er man til friske, blendede smoothies, er det bestemt også en interessant urt.

Fuglegræs kan også varmetilberedes og bruges som tilbehør. Her falder den dog meget sammen og minder mere om spinat. Prøv f.eks. at vende den hurtigt i smør på panden og drys med peber og eventuelt lidt parmesan.

Skvalderkål (Aegopodium podagraria)

Stop dog krigen

Hvorfor bruge de bedste år af dit liv på at stå med rumpetten i vejret for at udradere skvalderkål fra haven? Det er jo den perfekte bunddækkeplante, som både er smuk og kan spises. Ja ja, den skal ikke være i gulerodsrækkerne, men ude under hækken og andre steder, hvor den ikke kvæler alt andet, er den perfekt.

Slår man den ned med plæneklipperen/kratrydderen et par gange i løbet af sæsonen (og det gør de flinke folk på campingpladsen jo typisk) er der altid skønne nye blade. Og når man ikke gider det mere, lader man den blomstre (blomsterne kan spises) og sætte frø (de kan også spises). Super smukt!

Når jeg holder kurser, bruger vi tit skvalderkål. Og ni ud af 10, som ikke har smagt den før, bliver vilde med smagen. Lyder det som en dårlig reklame? Ja, men det er sandt.

Skvalderkål hører til skærmplantefamilien. Man skal lige være sikker på, at det er skvalderkål, man plukker, da der i denne familie er nogle giftige slægtninge. Tjek med florabog/internettet hvis du er i tvivl.

Brug den fordi den smager godt

Skvalderkål blev dyrket som lægeurt i Middelalderen. Den blev bl.a. brugt mod podagra (deraf det latinske navn; podagraria). Der er dog ingen undersøgelser, som understøtter denne effekt, men som andre urter indeholder den nyttige vitaminer, og så smager den godt.

Skvalderkål skal helst plukkes, mens bladene er små, skinnende og ikke helt udfoldede. Deres krydrede, gulerodsagtige sødme og peberagtige eftersmag gør dem super egnede i blandede salater eller der, hvor du ellers ville bruge persille.

Bland de hakkede blade i pesto, urtesmør, friskost, dressinger, kartoffelsalaten, frikadellefarsen eller oven på pizzaen. Blomsterne kan man pynte smørebrød med, og frøene giver en interessant krydret smag i brød, salater, dressinger og urtesalt.

I øvrigt er det ikke en kålplante, som navnet ellers antyder. Men tidligere brugte man ordet ”kål” om diverse spiselige, grønne planter. Og ”skvalder” refererer til et gammelt ord for at vælte op af jorden, og det gør den jo.

Pil (Salix)

Lægeplante gennem århundreder

Piletræet kræver vel næppe den store præsentation, og det er let at finde i hele landet. Pil vokser gerne fugtige steder ved sø og å.

Pilebark har op igennem historien været brugt som smertestillende og febernedsættende middel. Piletræet indeholder nemlig stoffet salicin, der kan omdannes til salicylsyre, men det er skrappe sager for maven.

Først i slutningen af 1800-tallet finder man ud af at fremstille det mere skånsomme acetylsalicylsyre (som vi i dag finder i Kodimagnyl), og Aspirin kommer på markedet i 1899.

Måske skulle man i tilfælde af sommerfrokost-tømmermænd overveje en enkelt pile-snaps bare for lige at ”rejse sig ved det træ, man er faldet”.

Snaps m.m.

Der er mange typer pil i Danmark. Nogle har for længst blomstret, men det er stadig muligt at finde de pyssede rakler (også kaldet gæslinger) på nogle af piletræerne.

Når disse lige er sprunget ud, og de gule støvdragere titter frem, kan man bruge dem til at krydre snapsen med. Denne snaps bliver mildt, nøddeagtigt krydret. Brug to-tre deciliter gæslinger til en flaske Aalborg basis, vodka eller anden neutral alkohol. Lad det trække i tre døgn til en uge og filtrér.

Lad den gerne lagre et par måneder efter filtrering. Her vil den nok ændre farve, og der vil eventuelt komme lidt bundfald, som kan filtreres fra.

Man kan også lave snaps på det yderste af grenene. Klip grenene i mindre stykker og dæk dem med neutral alkohol. Lad det trække i minimum 14 dage inden filtrering. Dette koncentrat kan fortyndes en hel del – måske 1:8. Det er syrligt/bittert og kan eventuelt blandes med andre smage.

Til grillentusiasterne skal det nævnes, at frisk, strimlet pilebark fungerer udmærket som snor til snøring af aromatiske urter omkring fisk ved grilning.

Martsviol (Viola odorata)

Ej blot til pynt

Den lille plante dukker, som navnet antyder, frem i marts. Faktisk kan ældre blade af den ses hele vinteren, men det er de friske blomster, som er interessante.

Den elsker muldrig jord. Se derfor efter den i græsplænen, under hækken, i skovbryn og på bakkeskråninger.

Martsviol kan forveksles med andre typer viol. Men martsviol er den eneste med den tydelige violduft. Martsvioler er blevet dyrket i middelalderens klosterhaver på grund af sin gavnlige effekt mod hoste og plejende egenskaber for huden.

Igennem historien er de også blevet brugt til at kamuflere dårligt luft – f.eks. båret som brystbuket. Et sikkert bevis på foråret var, når violsælgerne solgte buketter på Strøget. Fiolstræde i København hed tidligere Violstræde efter de mange haver med især violer, som lå her.

Det latinske navn; odorata, betyder ”duftende” og bliver ofte brugt på planter, som har en karakteristisk duft. Og det må man sige, at martsviol har. Ud over til parfume er viol herhjemme nok mest kendt fra de kandiserede violer på kager. Men i Frankrig er man også ret glad for violpastiller og viollikør.

Der skal ikke så meget til

Martsviolblomster både dufter og smager parfumeret og sødligt af nektar – med en smule syrlig eftersmag. Martsviols aroma er flygtig og tåler ikke tilberedning. Det er muligt at bevare smagen ved tørring i sukker - eller ved at lave et udtræk i alkohol eller eddike.

Martsviol er især god oven på skaldyr, hvor blomstens lette smag understreger sødmen og det let metalliske i skaldyrene. Den fungerer også fint med hvide fisketyper.

Naturligvis kan man bruge martsviol i salater som et sødt-syrligt og pynteligt element. En violeddike kan give et blomsteragtigt præg til friske forårs- og sommerretter.

Violsalt kan give et pift på forårsgrøntsager og ovnbagte grønsager.

Jeg håber, at du er blevet inspireret til at smage lidt på dit nærområde – eller til at fyre lidt nørdet specialviden af til din nabo. God tur i det grønne.