Legacy tid

209

Tekst & foto: Renate Hovald

Mobiltelefonen får en nøglefunktion. Efter at roamingtaksterne i Europa er bortfaldet, har vi rigeligt med GB til at tjekke mails, Facebook, de hjemlige nyheder – og ikke mindst vejrudsigten. Det er nemlig den, som skal være vores ledetråd på vej ned gennem Europa.
 

Sydpå mod solen

Med autocamper er det som at have syvmilestøvler på. Den fungerer jo som en almindelig bil og skræver således uden besvær hen over selv større afstande. Derfor har vi heller ikke noget specielt mål. Betingelsen er bare sydpå, hvor solen skinner. Desværre gør den det ikke lige med det samme. Den findes først syd for Alperne, siger vejr-appen yr.no. Tysklands og Østrigs landskaber er følgelig noget, vi kun oplever gennem bilens panoramarude, helt efter mantraet: det er vejen, der er målet. Hvilket jo i og for sig ikke er så ringe endda. Alperne krydser vi afgiftsfrit på landevejen via tyske Füssen over Fern- og Reschenpass (kan anbefales), og efter en mellemlanding med blandet vejr i smukke Merano dirigerer vejrudsigten os videre til toscanske Pisa, byen med Det Skæve Tårn.

Pisa er en rejse værd

Her ligger campingpladsen Torre Pendente Camping Village. Den er meget populær blandt autocamper-folk, fordi den er centralt placeret i forhold til Pisas UNESCO-verdenskulturarv: Campo dei Miracoli med marmorhvide baptisteriet, domkirken og selvfølgelig Det Skæve Tårn. Pladsens sanitære forhold er velfungerende, et større supermarked er lige i nærheden, og meget kan nås til fods. Og bedst af alt: solen skinner! Nu kan campinglivet endelig leves udendørs, selv efter at mørket er faldet på. Herligt.

Pisa er imidlertid også andet end Det Skæve Tårn, selvom det fascinerer hver gang på ny. Nu kommer vores e-bikes atter til indsats. De er gode til at øge autocampistens aktionsradius, uden at man absolut behøver at være i cykelrytter-topform. Vi opdager gamle, maleriske gadestrøg væk fra turiststrømmen, parallelt til pulserende storbyliv på den anden side af Arno-floden. Også en cykeltur gennem naturparken San Rossore med en imponerende allé af pinjetræer, høje som en gotisk katedral, bliver det til, samt en cykeludflugt ud til badebyen Marina di Pisa. Men den foregår allerede i trist gråvejr, for nu er solen rejst et andet sted hen. Så det gør vi også.

Stopover i Sanremo

Vejrudsigten lover gode varmegrader i Provence – godt nok halvlangt væk, men intet problem for camperens syvmilestøvler. Som overnatningsstop midtvejs har vi udset os campingpladsen Villaggio dei Fiori i Sanremo. Sørme, om ikke alt er optaget! Heldigvis kan vi lige knibe os ind på en nødplads til venstre for indgangen. Og ja, solen skinner, men det blæser en halv pelikan. Alligevel strider vi os på cykel ind til centrum og klatrer op ad de krogede gader gennem den ældgamle bydel La Pigna. Den skal bare ses! Her går romantikken hånd i hånd med italiensk forfald og fremstår som anakronistisk modsætning til Sanremos millionærboliger nede langs Rivieraen, med den gigantiske lystbådehavn og et berømt spillekasino. Smukt er her. Det er nok også derfor, Alfred Nobel tilbragte de sidste år af sit liv her. Hans enorme rigmandsvilla gemmer sig, tilbagetrukket bag en gitterport, i en veltrimmet park.

Sanremo kunne godt være et lidt længere ophold værd, det skal vi huske. Campingpladsen virker tiltalende og har en god beliggenhed. Alternativet for autocampere kunne være stellpladsen i umiddelbar nærhed til campingpladsen. Det er et stort grusbelagt parkeringsområde med fri udsigt ud over vandet, når man står yderst. Men ellers er der ingen faciliteter. 
 

Sydfrankrig i solskin: Arles

Varmen tiltager, og efter en halv dagsmarch har vi passeret grænsen til Frankrig og er nået frem til Arles i regionen Bouche-du-Rhône. Temperaturen er blevet højsommer, selvom mistralen raser. Også Arles har en plads til autocampere på den anden side af Rhônefloden; igen foretrækker vi dog byens campingplads. Den hedder City og ligger i rimelig gåafstand til byen samt ikke langt fra et stort indkøbscenter, Centre Commercial. De sanitære faciliteter er til gengæld beskedne – ok for os, vi er ikke specielt kræsne på det punkt. Bare de fungerer. Pladsens kendetegn er de velafgrænsede parceller med en høj hæk omkring, ideelt som læskærm mod mistralen.

Arles er utroligt charmerende og ægte sydfransk. Den har i alt ni UNESCO-klassificerede seværdigheder at byde på, bl.a. en velbevaret romersk arena. De pittoreske og krogede gadestrøg har formodentlig ikke forandret sig ret meget, siden den hollandske maler Vincent van Gogh slog sine folder her for 130 år siden. En stor del af hans mest berømte værker er blevet til i og omkring Arles. Nogle af motiverne findes stadig, og en turistrute guider forbi dem. Det er en god måde at opdage små gemte steder, man som turist nemt overser. Det gælder også den ikoniske vippebro lidt uden for byen. Den cykler vi til – og fortsætter forbi den, for her begynder en velanlagt cykelsti langs en af de utallige afvandingskanaler, der gennemskærer det lave landområde, for at ende helt ude ved Middelhavet. Arles ligger i udkanten af naturparken Camargue. Det er Rhôneflodens salt-sumpede deltaområde, hvor flamingoerne – malerisk som højstilkede blomster – sopper fødesøgende i det lave vand, og hvor flokke af halvvilde, hvide heste traditionelt passes af de såkaldte gardiens, der ligner en mellemting mellem cowboys og spanske tyrefægtere. I hvert fald, når de optræder i turistisk galla-outfit.

Tyreløb i Saint-Rémy-de-Provence

Vi bliver i Arles i næsten en uge, her er bare dejligt. Da en større gruppe autocampere slår sig ned lige i nærheden af os og fester til langt ud på natten, er freden forbi. Vi vender derfor forsæderne igen i kørselsretning og fortsætter videre, dog ikke længere end ca. 30 km mod nordøst til Saint-Rémy-de-Provence for foden af bjergkæden Les Alpilles. Igen bliver det en bynær campingplads: Le Mas de Nicolas. Også dette er et skønt sted, der kan anbefales, og også her krydser man maleren van Goghs fodspor. En hyggelig spadseretur fører ud ad byen til romerske udgravninger, et mausoleum og en triumfbue. Byen er pynteligt velholdt og virker helt bevidst om sit lidt mere eksklusive image.

Det stærkeste indtryk gør et såkaldt tyreløb langs et af Saint-Rémys til formålet afspærrede lange gadestrøg. Opsatte beskyttelsesgitre sørger for fri bane. Tyrene slippes løs en ad gangen, og de fleste franske tilskuere hujer begejstret, når unge mænd forsøger dristigt at få dem til at sætte efter sig; det skal helst se farligt ud. Dette er optakten til den sydfranske form for ublodig tyrekamp, som skal finde sted næste dag. Vi overvejer at købe billetter. Men efter vi har fulgt tyreløbet og set, hvordan dyrene bliver maltrakteret med stokke og el-stave for at blive arrige og angrebslystne, opgiver vi planen. I vores øjne er det rent dyrplageri, og det er nok så som så med det ”ublodige”.

Orange i Vaucluse

Videre vil vi. Små 60 km længere mod nordøst og i regionen Vaucluse ligger Orange med campingpladsen Manon. Her er parcellerne kæmpestore, igen kantet af høje, klippede hække som værn mod mistralen. Temperaturen nærmer sig de 30 grader, så vi tilbringer resten af dagen vegeterende i skyggen under markisen. Det er bare herligt.

Byen har en smuk romersk triumfbue og et amfiteater, begge dele spændende og seværdige. Ikke langt herfra ligger den lille vinby Châteauneuf-du-Pape, berømt for sine Grand Cru-vine. Det giver anledning til en dejlig cykeltur over land, der tager en lille times tid hver vej. Fra resterne af det tidligere pavepalads rækker blikket hen over udstrakte vinmarker og helt over til Rhônefloden, der glimter i solen. Derfra går det stejlt nedad til centrum, hvor vi på torvet under os selv et glas af stedets dyreste rødvin. Det må da være et must, når man nu er her.

Desværre er vejrudsigten holdt op med at love sommer og sol. En sidste søndagstur går op til bakketoppen, hvorfra blikket afgrænses af Mont Ventoux i det fjerne. Dens skaldede isse er pakket ind i skyer. Derefter går det nordpå.

Slut med jagten efter solen

Igen havde vi en dejlig tur. At vi har måttet flytte os oftere, end det egentlig var meningen, blev en oplevelse i sig selv. Atter en gang har vi med glæde fået bekræftet, at man med autocamper er utroligt fleksibel. Man kan altid finde frem til et solfyldt sted undervejs, hvor det er værd at blive et par dage. Selv uden den store planlægning hjemmefra.  

Tekst: Anne-Vibeke Isaksen

I tre nye tv-programmer på dk4 ”Villum og Schmidt på vinrejse” besøger de herrer tre forskellige vindistrikter i Europa og kigger på hhv. hvidvin, rosé og rødvin. Et mindre produktionshold og de to værter skulle besøge flere forskellige vingårde og sætte sig ind i vinens historie. Her kom camping ind i billedet. Først som en praktisk foranstaltning, fordi de alle kunne bo tæt på det sted, hvor vinen skulle smages. Men det skulle vise sig, at begge værter faldt pladask for den frie ferieform.

– Vi blev først og fremmest utrolig overraskede over, hvor luksuriøst man har det i en campingvogn i dag. Det havde vi slet ikke forventet, hvilket jo i virkeligheden siger alt om vores fordomme. Vores campingvogn havde alt. Gode senge, køkken, toilet og bad, varmt og koldt vand, og det var varmt. Det var ikke lige det, vi forbandt med camping. Vi fandt også ud af, hvor let det er at køre med en campingvogn, og hvilken frihed det gav os under optagelserne, siger Tomas Villum Jensen til Camping-fritid.

Inden optagelserne skulle i gang besluttede Tomas Villum Jensen sig for at øve sig på campinglivet sammen med sin familie. Hans hustru Maria Montell og deres tre børn på hhv. 7, 11 og 13 år var friske på idéen, så da sommerferien stod for døren, faldt valget på campingferie. Resten af Marias familie ventede i et sommerhus i Sydfrankrig, mens familien på fem pakkede bil og campingvogn og satte kursen mod syd. 

– Det, der overraskede mig mest, var, hvor let det var at blive campist. Der findes så meget på nettet og ”bum”, så var vi i gang. Vi bestilte alle overnatningssteder på nettet på vejen til Frankrig og kørte efter næsetippen hjem fra Frankrig, og begge måder fungerede og havde hver sine fordele. Det var både en fordel at vide, hvornår dagens etape sluttede, og at alt var booket på forhånd, men det var også fedt at køre efter næsetippen og så sidde og surfe på nettet og finde slutdestinationen efterhånden, som vi kunne se, hvor vi ville overnatte.

Tomas Villum Jensen fortæller, at det ikke kun var børnene, der syntes, at camping var suverænt. Hele familien nød det. Både undervejs, men især når de kom frem til campingpladserne, som han i øvrigt roser for at have fine faciliteter og være utrolig billige.

– Det var helt vildt, så meget ferie vi fik for vores penge i forhold til mange andre ferieformer, som vi har prøvet. Det gav en masse luft i økonomien til mange andre ferieoplevelser, og det syntes vi, var fantastisk. Jeg ved godt, man skal investere i bil og campingvogn, men tænk en gang, hvor mange ferier der er i sådan en investering. Jo mere man bruger den, des billigere bliver det for hver rejse, siger Tomas.

Tomas Villum Jensen og Jonas Schmidt fandt i forbindelse med tv-optagelserne også ud af, hvor mange ting en campingvogn kan bruges til. En ting er, at den kan bruges hele året i både Danmark og udlandet, men det er også en kæmpe fordel, at man kan tage sin interesse med på ferie og lade dette være temaet for rejsen.

– Vi er begge vilde med vin. Ikke kun at drikke den, men hele processen fra jord til bord, og derfor gav det bare en hel ubeskrivelig frihed at besøge vingårdene med campingvogn, og mange steder kunne vi bo lige uden for døren og være på vingårdene hele dagen.
 

Vogntoget bestod af en Suzuki Grand Vitara og LMC Vivo 470 D.

Tv-programmet ”Villum og Schmidt på vinrejse” sendes på dk4. Se sendetider på dk4

Tekst: Anne-Vibeke Isaksen 

Alene på de sydligste 200 kilometer mellem Avignon i Provence og flodens udløb i Port-Saint-Louis-du-Rhône, er der en perlerække af imponerende attraktioner og oplevelser.

Pavebyen Avignon
Man kan fristes til at synes, at Avignon ”bare” er en blandt mange romerske byer langs Rhône, men Avignon overskygger på mange måder alle andre byer i området. Beliggenheden lige ned til Rhônefloden er en ting, Pavepaladset er en helt anden. Avignons storhedstid begyndte i 1309, hvor paven flyttede fra Rom til Avignon, og Pavepaladset forblev på pavens hænder helt frem til 1791. Kirkens overhoveder fra hele Europa valfartede til byen, og det er bygninger fra den storhedstid, som man kan se i dag. Den bedste måde er et par gode sko og så rundt i de mange smalle gader, åbne torve og udsigtspunkter. I godt vejr kan man også se helt til Mont Ventoux.

Campingpladserne ligger på modsatte side af floden, og man kan tage en lille båd over til den gamle by. Her får man også set resterne af Avignonbroen, også kaldet Pont Saint-Bénézet, fra vandsiden. Oprindelig var broen 900 meter lang, i dag er der kun 120 meter tilbage, fordi man opgav at restaurere den efter voldsomme vandskader i 1668.

Endagstur til Mont Ventoux
Hvis campingvognen står godt placeret på campingpladsen, og tiden tillader det, er der basis for udflugter i området, og der er ingen tvivl om, at denne del af Frankrig har mere, end hvad man kan nå på en enkelt campingferie. Hvis vejret ovenikøbet er godt, er en afstikker op til bjerget Mont Ventoux, der er en sand Tour de France-klassiker, oplagt. Man kan køre op på to sider og begge ruter, både fra Bédoin og Vaison-la-Romaine er flotte. Flere steder kan man stoppe og nyde udsigten eller besøge mindesteder fra Tour de France. For eksempel mindestedet for den engelske cykelrytter Tom Simpson, der på tragisk vis døde på en Tour de France-etape i 1967. Det ligger få kilometer fra toppen på Bédoin-ruten.

Mont Ventoux, der er 1.912 meter højt, blev første gang besteget i 1336, og det har været med i Tour de France over 10 gange.  Kælenavnet ”Det skaldede bjerg” har bjerget fået, fordi toppet er dækket af kalksten, og det ligner på lang afstand sne eller en skaldet isse. Når vejret er godt, er toppen et skønt sted, men selv om Mont Ventoux ikke er så højt, så kan naturens luner i den grad bide fra sig. Det kan blæse en pelikan, som man siger.

På vejen tilbage til Avignon kan det anbefales at tage et lille stop i byen Fontaine-de-Vaucluse, der er opkaldt efter kilden af samme navn. Kilden er 308 meter dyb, og den løber med gennemsnitlig 630 mio. kubikmeter pr. år. Når kilden ikke løber over, er det et stort hul i bjerget, som ikke er så særpræget, men det er floden til gengæld. Dens irgrønne farve er nærmest overnaturlig, og sammen med de lodrette klippevægge er det en stor naturoplevelse.

Pont du Gard – et romersk mesterværk
Man kan vælge at have base i Avignon, men der er også en campingplads meget tæt på, så man kan gå hen til attraktionen. Pont du Gard har været på UNESCO’s verdensarvsliste siden 1985 og besøges hvert år af ca. 1,5 mio. turister, og ingen rejser skuffet derfra. Pont du Gard stod færdig i år 18 f.Kr. og fungerede både som bro og akvædukt. Den er 275 meter lang og 49 meter høj og skulle forsyne byen Nîmes med frisk vand. Uanset om man går nede ved floden Gard, oppe på selve broen eller et stykke derfra, er Pont du Gard imponerende. Et sandt romersk mesterværk. Hvis man har tid og lyst, så tag badetøj med eller lej en kano eller kajak. Hvis man er på vej til et nyt sted, er den store parkeringsplads et af de få steder, hvor man kan holde med campingvogn på krogen. Alle andre steder skal campingvognen først tjekkes ind på en campingplads. 

Julius Cæsars smukke Arles
Arles er bare en af mange romerske perler på disse kanter. Byen blev grundlagt i år 46 f.Kr. af Julius Cæsar og lå strategisk godt lige der, hvor Rhônedeltaet begynder. Galliens lille Rom bliver byen også kaldt, fordi der er så mange bygninger fra romertiden. Amfiteateret kunne i tidernes morgen rumme 20.000 tilskuere og er i den grad et besøg værd, selv om det kun er ruinerne, der står tilbage. Man har næppe fantasi til at forestille sig, hvad der er foregået i bunden af arenaen, for datidens underholdning var på ingen måde for sarte sjæle. Nogle af Van Goghs mest kendte malerier er fra hans tid i Arles. Han boede i byen i 1888. Arles kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 1981.

Afstikker til Nîmes
Nîmes har 150.000 indbyggere og er dermed ca. tre gange så stor som Arles. Det er også en by med romerske bygninger, der er et besøg værd. Især det helt intakte amfiteater er yderst imponerende. Den ovale bygning måler 133 meter i længden, 101 meter i bredden og 21 meter i højden og havde plads til 24.000 tilskuere. Det er uden sammenligning den bedst bevarede romerske arena uden for Rom. Der er et meget hyggeligt bymiljø lige uden for døren, hvor de store pladser og alléer i dag bruges til rekreation – både for turister, men også for de lokale.

Vesteuropas største floddelta 
Det 490 kvadratkilometer store Camaquedelta, der er Vesteuropas største floddelta og nationalpark, har et omfattende netværk af veje og stier, der går gennem det flade landskab, hvor man både kan opleve vilde heste og flamingoer, men også over 500 andre spændende fuglearter. Man kan godt tage campingvognen med, hvis man holder sig til hovedvejene, men det giver mere frihed uden. Flere steder kan man parkere og gå en tur. Der er god skiltning, men fuglene skal man selv finde. Husk kikkert, for flamingoerne står ofte langt ude.

Rhônes smukke udmunding
Ved udmundingen af Petit Rhône ligger byen Saintes-Maries-de-la-Mer, som er en hyggelig lille kystby med strandpromenade og en charmerende gammel bydel, der vidner om mange turister i området. Alt i Saintes-Maries-de-la-Mer handler om ferie og havet. Det gør også, at stemningen er særdeles tilbagelænet og tempoforladt. På caféerne og restauranterne hygger turister og lokale med en kop kaffe eller god mad, som der er meget af, fordi havet er lige uden for døren, og baglandet er oplagt til at dyrke de bedste råvarer. Udmundingen af Grand Rhône ligger ved byen Port-Saint-Louis-du-Rhône, men byen har ikke så meget at byde på og slet ikke samme charme som i Saintes-Maries-de-la-Mer.

Den sydlige del af Rhônefloden er en fin rejserute, og man skal sætte god tid af, for her er utrolig mange oplevelser. Både kulturelle og i naturen. Campingferie er oplagt, selv om man ikke kører direkte langs floden, så er floden der hele tiden, og den bringer liv til alt og alle, der bor i nærheden af den – selv den dag i dag. Campingpladserne ligger som perler på en snor, og der er campingpladser i alle prisklasser. Der er både små primitive campingpladser og store resorts. Find din favorit her

Af Anne-Vibeke Isaksen

Hele familien ligger i teltet, og vi kan høre floden risle og cikadernes syngen. Det er netop det, vi elsker ved teltcamping – naturen er altid tæt på. Og med alle de oplevelser, der ligger lige uden for døren på denne campingplads Camping Nature Parc L’Ardéchois, er der lagt op til en virkelig god ferie.

Naturen helt tæt på
Campingpladsen ligger i byen Vallon-Pont-d’Arc i Rhône-Alpe-området godt to en halv times kørsel syd for Lyon. Som nabo til campingpladsen ligger den verdenskendte Pont d’Arc, som er regionens absolut største attraktion. Alle, der besøger området skal ud forbi den naturlige bue, som Ardèche-floden løber igennem, og næsten lige så mange tager turen i kano eller kajak, og det kan også anbefales. Fra campingpladsen arrangeres ture med og uden guide i lejet udstyr, og alle kan være med. 

Sejlturen er en naturoplevelse af de helt store. Den smukke flod snor sig ned gennem Ardèche-kløften, og på begge sider rejser klippevæggene sig lodret. Flere steder kan du gå i land og tage en forfriskende dukkert. Sørg for at komme afsted så tidligt som muligt, hvor der er færrest turister på floden.

Vallon-Pont-d’Arc
På mange måder er Vallon-Pont-d’Arc en lille søvnig by, men når der er marked eller andet festivitas som f.eks. Tour de France, der kommer forbi, står byen på den anden ende. I samtlige gader i den gamle bydel står boderne spækket med farvestrålende og vitaminfyldte grønsager, velhængte skinker og lokal vin. Smagsprøver uddeles, og der pruttes om prisen. Hvis du ikke kan fransk, så peg og brug fingre til at vise, hvor mange du vil have. Prisen kan man skrive på et stykke papir eller på sin mobil. 

Det bedste måltid, når vi er på camping, er som oftest at købe det, som øjnene falder for på markedet og så hjem og smovse foran teltet. På denne tur, hvor vi bor lige ned til floden, kan man sidde i timer og nyde både mad og udsigt. Med jævne mellemrum kommer Tour de France forbi foran eller tæt på campingpladsen, så den er også et godt udgangspunkt, hvis man vil opleve en etape eller to. Labeaume, der ligger 30 km fra Vallon-Pont-d’Arc, er også en udflugt værd. Det er en utrolig smukt beliggende by ved floden af samme navn.

Historiske grottefund
I december måned 1994 blev der gjort et meget usædvanligt fund af grottemalerier tæt på Pont d´Arc. Grotterne, hvor Jean-Marie Chauvet, Eliette Brunel og Christian Hillaire gjorde et sensationelt fund, er ikke offentlig tilgængelige. Men det er Caverne du Pont d’Arc, som er en imponerende rekonstruktion af både grotter og de malerier, der er over 36.000 år gamle og dermed verdens ældste. Den oprindelige grotte, også kendt som Grotte Chauvet, er i dag på UNESCOs verdensarvsliste. Man kan ikke andet end tage hatten af for Caverne du Pont d’Arc – nu, hvor den ægte vare ikke kan opleves. For når man går gennem den kunstige grotte, glemmer man næsten, at det er en kopi. Stalaktitter, stalagmitter, farvespil, vanddråber i håret og den rigtige temperatur og belysning gør oplevelsen meget autentisk. De unikke malerier er malet på væggene og skulle efter sigende være en tro kopi af de imponerende originale fund.

Imponerende campingplads
Camping Nature Parc L’Ardéchois er ubeskrivelig velholdt, og badefaciliteterne er indrettet ligesom Chauvet-grotten for på den måde at invitere den lokale kultur indenfor. Det sker også i wellnesscentret, hvor der behandles med olie og dufte fra lokale planter. Restauranten, hvor al aftenunderholdning foregår, serverer både almindelig fast food omend af høj kvalitet og lokale og yderst velsmagende specialiteter, alt efter hvad sæsonen byder på. 

En feriedag på denne campingplads kan både være afslappende ved poolen, floden eller foran teltet i en hængekøje eller spækket med aktivitet. Mulighederne for kanoture, cykelture og vandreture er uendelige, og man kan jo også kombinere. Mange morgenfriske udnytter de lidt lavere temperaturer tidligt på dagen og er aktive inden frokost, og så kan poolen og den gode mad nydes med god samvittighed senere. Der er i rigelige mængder af begge dele. 

Selv om campingpladsen er femstjernet, er den modsat mange andre steder ikke så stor, og det gør, at hyggen bevares. Du vil også hele tiden møde det venlige personale inklusive ejeren Richard Chalvet, som heller ikke er bleg for at indrømme, at han sætter stor pris på danske campinggæster. Mange danskere har allerede fundet frem til denne perle, og det forstår man virkelig godt. Det ér en perle, og hvis du ikke kommer i eget telt som os, i campingvogn eller autocamper, så kan du leje fine mobil homes. På den måde får du stadig optimal glæde af en campingferie i denne imponerende franske region.

Det bedste tidspunkt på dagen er, når vi kravler ned i soveposerne efter en dag med uforglemmelige oplevelser. Jeg kalder det ”ferie i mors mave”, fordi vi alle fire ligger tæt og kan høre hinanden åndedræt. Man sover perfekt i den friske luft med naturens beroligende lyde lige uden for døren.

Af: Anne-Vibeke Isaksen

Overskuelig by til fods
Lige uden for bymuren er der parkering for personbiler, og det spiller ingen rolle, hvilken byport du går igennem, for du kommer lige ind i centrum. De smalle gader indbyder til spadseretur for de er fyldt med små hyggelige butikker og naturligvis også restauranter og cafeer. De fleste butikker er specialforretninger med brugskunst og lokale råvarer, hvor det er oplagt at købe noget lækkert med hjem.

Fyldte maver
Saint Malo er også stedet, hvor du på ingen måde skal gå sulten i seng. Byens placering ved havet giver adgang til et stort og uudtømmeligt spisekammer, som franskmændene er utrolig gode til at udnytte. I baglandet leverer landbruget det rigtige tilbehør.

Det lokale marked har åbent hver mandag og lørdag (tjek med turistkontoret) og ligger centralt i byen. Det er virkelig en oplevelse og her får du en klar fornemmelse af den stolthed og glæde franskmændene har til mad og madlavning. Det er friske råvarer af højeste kvalitet og smager ganske enkelt enestående.

Få det hele serveret
Hvis du ikke har mod på selv at tilberede maden, så er der et hav af restauranter i den gamle bydel, der serverer de mest kendte specialiteter. Fruit de Mer, som er alt godt fra havet og Moules Frittes, og dampede blåmuslinger med pommes frittes er to gode retter at kaste sig ud i. Almindelige fiskeretter er naturligvis også på menuerne, ligesom man også sagtens kan få sig et godt stykke kød.

Franskmændene går heller ikke i vejen for en god dessert. Specialiteten her i byen er flamberede crêpes (pandekager) med appelsin og Grand Manier. Lækkert!

Saml appetit på bymuren
Bymuren rundt om den gamle bydel er intakt og absolut en tur værd. Udsigten er i top og flere steder kan man også gå ned på stranden. Ved lavvande kan man gå meget langt ud og endda ud på nogle af de små øer i bugten, men pas på vandet kommer hurtigt tilbage. Der er mellem 12-14 meters forskel på høj- og lavvande.

Campingpladser
Som sagt er der mange campingpladser i området.

Camping la Cité d'Alet ligger med udsigt over den gamle bydel.

Denne gang boede vi på Camping de la Fontaine. Lille hyggelig plads med ordnede forhold et par kilometer fra centrum, men ellers ikke noget særligt.