Legacy tid

856

Af Anne-Vibeke Isaksen

Der blæser en frisk brise gennem hele campingpladsen. Det er den såkaldte tramontana, som kommer og går, som vinden blæser. Den er ikke til at regne med, men det er til gengæld alt andet på Camping Las Dunas på Costa Brava-kysten.

Den velindrettede KABE står i skygge, mens halvdelen af det åbne fortelt står i solen. Samlet set giver det en opholdstemperatur på ca. 25 grader, og det er perfekt. Jeg sidder sammen med hhv. Ruben og Lykke Jacobsen fra Falster, der er kommet på samme plads i over 20 år, og Margit Hansen og Stig Holmkvist fra Esbjerg, der har rundet 30 år. For en “campingnormade” som mig er det nærliggende at spørge, hvad der får dem til at komme tilbage til nøjagtig samme campingplads og samme plads på campingpladsen i så mange år, og her er argumenterne til gengæld forskellige.

– Der er vagt på campingpladsen 24/7, og det giver en enorm tryghed. Der er både vagt ved indgangen, på stranden og rundt på campingpladsen, siger Ruben Jacobsen.

Selvom familien Hansen/Blomkvist nyder at sove med døren til campingvognen på vid gab hver nat, er det ikke hovedårsagen til, at de hvert år kommer tilbage.

– Alt fungerer, vidunderlig strand og badevand, og vejret er suverænt. Det behøver slet ikke være godt vejr hver dag. Vi nyder bare livet og tager en dag ad gangen, siger Stig Holmkvist, der før i tiden har kørt meget på cykel i området og sågar kørt campingpladsen tynd på rulleskøjter.

– Jeg holdt meget af at køre rundt på pladsen om aftenen. Alle veje er asfalteret og fejet, siger Stig med et smil. Et dårlig knæ har lagt cyklen og rulleskøjter på hylden, men en god gåtur rundt om hele campingpladsen er stadig en god aktivitet.

Nyder seniorlivet i fulde drag

Camping Las Dunas er en af områdets største og ældste campingpladser, men alle faciliteter, det store poolområde, købmand, butikker, restauranter og mobilehomes er topmoderne. Den enorme vidtstrakte sandstrand lige ud til Middelhavet er naturligvis et trækplaster i sig selv.

I 2018 fejrer Las Dunas 50 års jubilæum. Campingpladsen ligger på Costa Brava-kysten med Middelhavet på den ene side og et vidunderligt bagland bestående af naturparker, bjerge, vingårde og historiske byer, som f.eks. Figueres, hvor Salvador Dalí blev født, på den anden side.

– Vi kører ikke hver dag, men vi kan godt lide at tage på dagstur. Det kan både være på marked eller besøge attraktioner. Vi finder hele tiden nye sider af området, selvom vi også føler os meget hjemmevant. Spanierne er enormt venlige – både dem, vi møder på udflugter eller dem, der bor sammen med os på campingpladsen. De forstår virkelig at hygge sig, så de 44 overnatninger, vi har i år, går hurtigt, siger Lykke Jacobsen, der også glæder sig til, at børn og børnebørn snart kommer. De flyver nemlig ned på besøg.

Margit Hansen har heller ikke problemer med at få de seks ugers ferie på samme plads til at gå. Der hækles bl.a. på livet løs til et kommende oldebarn. Der er med andre ord tale om et stille campingliv, hvor begge familier nyder seniorlivet i fulde drag, så det er ligesom, det skal være, og så er de i øvrigt helt enige om én ting. Faciliteterne er pinligt rene, uanset hvornår de skal op og bruge dem. Det kan alle fire godt lide, men hvem kan ikke det. Det burde være en selvfølgelighed, men sådan er det desværre ikke alle steder.

Camping Bungalow Park Las Dunas 
Etableret: 1968 af familien Suñé
Nærmeste by: Sant Pere Pescador
Afstand fra Danmark: 1.900 km (fra Padborg)

Læs mere om Camping Bungalow Park Las Dunas

Af Anne-Vibeke Isaksen

Næsten 100 meter over Tajo flodens dybe kløft ligger Ronda. En fuldstændig betagende by, hvor tempoet er skruet helt ned eller nærmere gået i stå. Det man først lægger mærke til, er den gamle bro fra 1700-tallet, der forbinder byens to dele. Ronda var i den grad uindtagelig. Med stejle klipper til tre sider var byen let at forsvare og dermed næsten umulig at angribe. Den forblev derfor også hovedstad i det isolerede mauriske kongedømme helt frem til 1485.

Selvom byen ligger i bjergene er den i dag let at komme til med bil og campingvogn. Det er en utrolig smuk køretur gennem det vilde landskab. Campingpladsen er godt skiltet uanset om man kommer syd- eller nordfra. Husk at køre ad omfartsvejen og ikke gennem den gamle bydel, hvor gaderne er meget smalle.

Det er en befrielse for alle i bilen, da vi ankommer og kan komme ud i den friske bjergluft. Solens kraftige stråler varmer godt, når man sidder i bilen. Børne, som ellers har klaret turen fra Danmark helt utrolig flot, nyder at komme ud. Mathias stryger lige over på legepladsen. Indtjekningen består i første omgang med et venligt vink fra lejrchefen, der ligger i skyggen på en liggestol. Det er også midt på dagen og man forstyrre vel ikke en spanier i hans siesta. Vi er dog meget velkomne.

Vi pakker en rygsæk med lidt ekstra tøj til børnene, vand, mad med mere. Mie kommer i bærestol, for klapvogn eller barnevogn er ikke et godt transportmiddel i den kuperede by, der trods alt ses bedst til fods. En lang og stejl trappe inde i klippen fører os hele vejen ned til det sted, hvor man i gamle dage hentede vand. Et andet sted kommer vi via en lang sti ned under den gamle bro og får en fantastisk fornemmelse af byens geniale placering. To ture der giver sved på panden, men det løser vi på en af byens mange hyggelige restauranter, hvor en galant tjener tilbyder os et glas sangria bare lige til at køle ned på, inden vi skal beslutte os for menuen. Alt sammen foregår i en skønt og roligt tempo, der får os til at tænke på, at vi nok har lidt for travlt hjemme i Danmark.