Tekst & foto: Renate Hovald 

Barcelona. Costa del Sol. Der er endda mange, der overvintrer dernede. Hm, brummer husbonden og kigger på kortet.  Nordspanien, siger han så. 

Og ja, området syd for Pyrenæerne ser interessant ud, og Bilbao har jo længe stået på vores ønskeliste. Vi kan følge sydsiden af bjergene og se, hvad der byder sig. God idé – det gør vi. 

Lige lidt fakta 

Pyrenæerne er den bjergkæde, der adskiller Frankrig fra Den Iberiske Halvø – som et langt bælte, der strækker sig fra Middelhavet i øst til Atlanterhavet i vest. Snævre dale og små, afsides beliggende byer med ældgamle traditioner lover unikke oplevelser, perfekt til os med autocamper. 

Den berømte pilgrimsrute Camino de Santiago – UNESCO-kulturarv – snor sig fra Frankrig op over Pyrenæerne, og også det oprørske Baskerland mod vest har opnået en vis berømmelse for dets ihærdige kamp om uafhængighed. 

Pyrenæerne med de høje, snedækkede tinder udgør en slags geografisk barriere. Det er derfor naturligt, at grænsen mellem Frankrig og Spanien går netop der. Skal man over, så findes der ikke overvældende mange muligheder. 

Mest ligetil er de relativt flade overgange helt i vest ved Irún og den helt i øst mod Barcelona. De få andre længere inde byder på en del bjergkørsel.  Det afskrækker os på ingen måde, så vi vælger den op over franske Col de la Perche og følger i første omgang vejen mod Andorra. Det er den lille bjergstat midt inde i Pyrenæerne, der ofte karakteriseres som et gigantisk supermarked med toldfrie varer. Men vi drejer fra før og stiler direkte mod Spanien. 

Spanien, vi kommer! 

Den 6. maj krydser vi grænsen i ca. 1.500 m højde. Det vil sige: ikke før vi har passeret en lille pudsighed, nemlig en nærmest mikroskopisk plet i Spanien, dog stadig beliggende i Frankrig. Det er Llívia. Det tager ca. 5 minutter at køre igennem – og efter yderligere 5 minutter ruller autocamperen definitivt ind i det store land Spanien. 

Det blæser hundekoldt. Allerede siden Frankrig er det desværre blevet kedeligt gråvejr. Der er stadig meget sne på de høje toppe rundt omkring os, træerne er ikke helt sprunget ud endnu. Måske ikke just det, vi satte næsen op efter. Men vi bevarer optimismen; heroppe i højderne kan man vel ikke forvente andet. Desuden går det nedad nu, og mon ikke vi senest der møder lidt spansk forårsglød. 

Vores første mål er den lille by La Seu d'Urgell. Dér findes en stellplads til autocampere, men det er campingpladsen, vi stiler mod. Så kan det ikke gå helt galt. Det gør det heller ikke, for solen er begyndt at skinne, alt er grønt, campingpladsen overrasker med mellemeuropæisk standard, som for øvrigt de fleste af pladserne, vi overnatter på. En lille landsby hilser malerisk fra en bakketop lige ved, og desuden er her ikke mange mennesker. 

Smukke men øde landskaber 

Ruten hertil har givet en forsmag på, hvad vi kommer til at opleve på hele vores spanske Pyrenæer-færd: ud over gode veje er det først og fremmest smukke, delvist ganske øde landskaber. 

De høje bjerge skyder sig kulisseagtigt ind foran hinanden, gletsjere på toppene forlener scenariet et dramatisk skær, elve skærer sig ned gennem stejle klippevægge og danner dybe slugter, omkring hvert vejsving byder der sig ustandseligt nye, overraskende udsyn. Nogle steder føler vi os hensat til Det skotske højland, hvor køer og halvvilde heste tusser frit omkring – og ikke en menneskesjæl i miles omkreds. 

Ved en landsbybrønd fylder vi for en sikkerheds skyld frisk ekstravand på autocamperen. Her er så øde, at vi ikke helt ved, hvor vi kommer til at sove i nat. Så er det rart at have lidt reserver. Overnatningsmulighederne skal man nemlig holde nøje udkig efter. Vi befinder os fjernt fra turiststrøgene. 

Det fører med sig, at vi oftere end tidligere står ”frit”. For eksempel neden for Monte Perdidos gigantiske snetoppe ved en brusende elv i Ordesa-nationalparken – mutters alene, midt i paradis. Eller ved Embalse del Ebro, den opdæmmede Ebro-sø. Også her står vi mutters alene. 

Blikket rækker langt over mod horisonten. Senere kører vi forbi et kirketårn, der rager op af vandet; en druknet, buet bro skyder ryg lige over vandoverfladen, som et andet Loch Ness-uhyre. 

Vejret 

Det er ikke til at regne med og bliver dråben af malurt i rejsebægeret. Sol, skyer, blæst, regn veksler konstant med hinanden, og varmen vil ikke rigtigt bevæge sig op i det røde felt. Lange bukser, fleece og vindjakker (med hætte) er vores standard-outfit, bare tæer i sandaler en saga blot. I hvert fald i begyndelsen af turen.

 Dels skyldes det årets generelle, drilske vejrsituation, men dels havde vi ignoreret den meteorologiske kendsgerning, at høje bjerge og indflydelsen af det nære Atlanterhav skaber vejrmæssige turbulenser. Især her om foråret, hvor frontsystemerne konstant slås med hinanden om magten. 

I de alpine Picos de Europa syd-vest for Pyrenæerne er det stadig vinter. Efter en lang opkørsel gennem snevolde i begge sider af vejen må vi erkende, at vi desværre er nødt til at opgive den planlagte vandretur op til en efter sigende fantastisk udsigt. Stien er lukket af snedynger. Så vi nøjes med en autocamper-frokost og blikket ud over det blændende hvide, snedækkede landskab. Langt væk boltrer der sig et par skiløbere. 

Oplevelser langs vejen 

Dem er der nogle stykker af og værd at køre efter. For: vi kommer til at køre meget. Ofte er det vejen, der er målet, hvor vi holder ind undervejs, går på opdagelse, og kører videre til næste sted. Helt i autocamperens ånd, i øvrigt. 

Således kravler autocamperen op ad slyngede veje med hele 14 % stigning, som for eksempel op til El Balcón de la Rioja. Frokostpausen her er med bjergtagende blik ud over dalsletten nedenfor og nærmest uendelige vinmarker. Eller en anden gang, hvor vi parkerer autocamperen, hiver cyklerne frem og bevæger os måbende gennem den UNESCO-klassificerede halvørken Bárdenas Reales' ejendommelige sandstensformationer. 

Eller standser op ved Los Mallos de Riglos. Det er kæmpemæssige, lodrette fjeldvægge, hvor klatrere ynder at afprøve deres mod og kræfter. Så i et stykke tid lægger vi hovedet i nakken og kigger på. Og på et klippefremspring opdager vi en af Nordspaniens mest mægtige borge: Castillo de Loarre. 

Camino de Santiago 

En unik oplevelse bliver det også, da vores rute gentagne gange følger den legendariske pilgrimsvej Camino de Santiago. Vi møder mange pilgrimme, der – med vandrestav eller den obligatoriske muslingeskal på rygsækken – stålsat marcherer derudad, alle i retning mod vest. ”Buen Camino”, ønsker jeg, som traditionen byder. 

Den udmærkede campingplads i Estella med gåafstand ind til det ældgamle gadestrøg frister til at blive et par dage. Billige spisesteder og hostales får pilgrimmene til at flokkes. Her er meget stemningsfuldt. En cykeltur fører os op til vinhuset Bodegas Irache. Pilgrimme og andet godtfolk kan her kvit og frit få sig en tår vand eller vin (!) – begge dele tappes de af hver sin hane, der stikker ud fra væggen. Forudseende har vi taget et af vores vinglas med. 

Inden vi vender om 

Og videre går det, ud mod Atlanten, der her hedder Biscayabugten. Vi har besluttet at opgive Galicien og vende om, nordpå igen. Vejret mener det ikke helt godt med os, synes vi. 

Der er dog to ting, vi ikke må hoppe over: en af Nordspaniens mest pittoreske småbyer (siger rejseguiden), nemlig Santillana del Mar med fortidsgrotten Altamira lige i nærheden. Dens helt enestående hulemalerier fra den Ældste Stenalder tiltrækker besøgende langvejs fra. Grotten er en naturtro kopi af den originale grotte, der er UNESCO-kulturarv og af bevaringsmæssige grunde lukket for den massive publikumstilstrømning. Vi kommer gratis ind, fordi vi er seniorer. 

Det sidste ultimative programpunkt er storbyen Bilbao med et af verdens – vil jeg påstå – mest spektakulære, moderne bygningsværker: Guggenheim-museet, tegnet af den internationalt berømte, amerikanske stjernearkitekt Gehry. Et absolut MUST, selv om man ikke skulle interessere sig for museets indhold. Men selve bygningen er såvel ude- som indefra bare så fundamentalt anderledes, at man simpelthen ikke må snyde sig selv for denne oplevelse. 

Også her kommer vi gratis ind; det er sørme International Museumsdag, hvor det ikke koster noget. 

Konklusion 

Rent faktisk blev selve turen gennem Nordspanien jo desværre kun på godt 14 dage. Vejret havde sat vores tålmodighed på en hård prøve, og til sidst gav vi altså op. 

Vi er kommet til den konklusion, at det her i Nordspanien vejrmæssigt nok er bedst senere på året, helst efter at landet har fået sig en tur i den spanske sommers bageovn og forhåbentlig gjort klimaet mere stabilt. Vi er bestemt ikke færdige med denne – lidt oversete – del af Spanien endnu. Målet for næste tur er således allerede sat.

Tekst: Torben Brandt

Netop nu er der fuld tryk på vinhøsten mange steder i Syd- og Mellemeuropa, hvor vinbønderne knokler for at få druerne i hus og lagt vinen i tønder og på fade.

Europa bugner af skønne vinområder, som i reglen ligger i nogle meget smukke omgivelser, og denne artikel nævner kun en brøkdel af de muligheder, der findes. Er man campist og glad for vin, kunne efteråret derfor passende bruges til at slå to fluer med et smæk, så man dels besøger nogle dejlige vinområder og –gårde, dels får kørt og camperet i noget af Europas mest vidunderlige natur.

Det kan være en god idé på forhånd at have gjort sit hjemmearbejde, så man ved, hvilke vingårde og –ruter man gerne vil lægge vejen forbi, men omvendt har det også sin charme at køre rundt i vinområderne og dumpe ind fra gaden, når man finder noget, som ser spændende ud.

Husk i øvrigt, hvis I tager bilen til vinsmagning, at der står spande på bordene, hvor vinen kan spyttes ud.

Tyskland
Vores sydlige naboland er måske ikke det første, man tænker på, når talen falder på vin, men Tyskland producerer ganske meget vin, og især hvidvinen er af rigtig fin kvalitet. En af de måske bedst kendte vinruter i Tyskland er Weinstrasse, som er cirka 85 km lang og begynder ved Bockenheim an der Weinstrasse ca. 80 km syd for Frankfurt og går ned til Schweigen-Rechtenback ved den franske grænse. Undervejs passeres en række hyggelige byer, vingårde og slotsruiner.

Et andet kendt vinområde ligger på strækningen fra Trier til Koblenz ved floderne Mosel og Rhinen, hvor der produceres nogle glimrende hvidvine, og hvor der ligger en perlerække af hyggelige byer med små vingårde eller –slotte, man kan besøge. Området er også  meget velegnet til cykelture, hvilket måske kan være ganske bekvemt, når man har været til vinsmagning, hvis man glemte at spytte ud i spandene.

Frankrig
Frankrig er et overflødighedshorn af god vin og smukke vinruter, så du kan under alle omstændigheder ikke nå det hele på én gang.

I den nordlige del af Frankrig ligger Champagne-området, som er et must, hvis man er vild med bobler. Tager man f.eks. til enten Reims eller Épernay, kan man besøge nogle af verdens store og kendte champagnehuse og komme på guidede ture i de smukke hvide kalkstenshuler, hvor millioner af flasker med champagne ligger på lager.

Længere mod øst ligger Alsace, som er kendt for sine fremragende hvidvine og for vinruten Route des Vins, som er cirka 170 km lang og går fra Marlenheim i nord til Thann i syd. Lidt længere sydpå, men stadig i den østlige del af landet, ligger de kendte vinområder nærmest som perler på en snor. Bourgogne-området byder eksempelvis på en Grand Cru-rute, der passerer det smukke slot, Clos de Vougeot, og derudover går gennem ikke færre end 37 landsbyer. Undervejs passeres også Bourgogne-områdets smukke hovedby, Beaune. Lidt sydligere ligger Beaujolais-området og Rhône-dalen, som ligeledes producerer verdenskendte vine af høj kvalitet. Endelig er Bordeaux i den sydvestlige del af landet et af Frankrigs bedst kendte vindistrikter med Cabernet Sauvignon og Merlot som to centrale druer i produktionen og med et utal af fine vinruter.

Spanien
Det solrige Spanien er glimrende til dyrkning af vin, og landet er verdens tredjestørste vinproducent. Spansk vin domineres først og fremmest af Tempranillo-druen, som også er den vigtigste af de i alt fire druesorter, der bruges til fremstilling af de kendte Rioja-vine. Spanien har dog i en årrække haft ry for at satse mere på lavpris end kvalitet, og de spanske vine nyder her i landet hverken samme popularitet eller anerkendelse som vine fra Frankrig og Italien. Du kan dog sagtens finde vine af høj kvalitet i Spanien.

Vinruterne ligger jævnt fordelt i det kæmpestore land. En del af dem findes i den nordlige og centrale del af landet, eksempelvis omkring Valladolid og Zaragoza. I Spaniens sydøstlige del mellem Albacete og Alicante dominerer druen Monastrell, der blandt andet bruges i Jumilla-vinen, som mange danskere formentlig kender.

Længere sydpå, i hjertet af Malaga-provinsen, ligger Ronda, som både er kendt for sin unikke beliggenhed på toppen af et bjerg og for sine vine, som efterhånden har en ganske fin kvalitet.

Italien
Støvlelandet har en række skønne vinområder, og som dansker kan man glæde sig over, at en række af dem ligger i det nordlige Italien, så man ikke behøver at køre længere end højst nødvendigt for at nyde de velsmagende dråber.

Et af de meget populære vinområder ligger mellem Gardasøen og Verona, hvor Bardolino- og Valpolicella-vinene kommer fra. Også den kraftige Amarone-vin kommer fra dette område. I en anden af Italiens nordlige provinser, Piemonte, finder man ligeledes nogle fremragende vine. Det er her, Barolo-vinene produceres i et område lidt syd for Alba, mens en anden dejlig vin, Barbaresco, fremstilles i byen af samme navn øst for Alba. Såvel Barolo som Barbaresco produceres på Nebbiolo-druen og kaldes henholdsvis for kongen og dronningen af Piemonte.

Er man mere til søde, boblende vine, produceres vinen Asti Spumante i byen Asti, der ligeledes ligger i Piemonte. Kører man rundt i Piemonte, er der næsten hele tiden afmærket med skilte til vinproducenter, der gerne byder indenfor til smagsprøver og salg.

Længere sydpå, i Toscana-området, er man i Chianti-land. Chianti ligger syd for Firenze og nord for Sienna og er et meget stort vinområde, hvor ikke mindst vinen Chianti Classico er af fin kvalitet. Den kan genkendes ved, at den har en sort hane på flaskehalsen.

Vil man længere ned i Italien, kan man vælge at køre mod sydøst til Apulien, som er begunstiget af masser af sol, hvilket der kommer nogle kraftige og smagfulde vine ud af. Det er i dette område, at den populære Primitivo-drue har hjemme, fordi fremstillingen af Primitivo-vine kræver lange og varme somre.

Camping
Overnatning Campingpladser i de omtalte vinområder finder du på https://www.dcu.dk/campingpladser

Husk at holde øje med åbningstiderne, da flere lukker ned i september/oktober måned.

Sensommerturen er endnu kun i planlægningsfasen, men det ligger fast, at den begynder ved Annecy-søen i Frankrig og slutter i Nordspanien i nærheden af Barcelona. Efterhånden, som aftalerne kommer i hus, bliver de tilføjet på hjemmesiden.

Planen er, at deltagerne mødes 26. august på en campingplads ved Annecy-søen i De Franske Alper.

Søen ligger ved den fine middelalderby Annecy, der har mange smukke gamle bygninger, bl.a. et gammelt palads på en klippeø midt ude i floden.

Annecy kaldes Alpernes Venedig, da man tidligere sejlede ad floden og kanaler fra hus til hus og solgte sine varer. 
Planen er også at tage en udflugt til Mont Blanc, som er det højeste bjerg i Alperne.

Bjerget ligger mellem Frankrig og Italien. Vi planlægger også en tur til Chamonix by, hvorfra der er en smuk udsigt til Mont Blanc. 

Der vil også blive fridage, hvor I selv kan planlægge ture i omegnen eller hygge jer på campingpladsen.

Videre til Rhône distriktet

Den 1. september kører vi til den næste campingplads, som ligger mellem byerne Lyon og Chambery i Rhône distriktet.

Her får vi serveret en velkomstmiddag. Vi planlægger en heldags tur med sejllads på Lac le Bourget og til den naturskønne Canal Savière, hvor der er mulighed for at se sjældne fugle.

Vi gør også holdt ved en lille landsby, hvor vi går rundt på egen hånd og besøger en oliemølle, hvor der bl.a. laves olie af valnødder. Vi får lunch på turen.

Vi skal på bustur i området, hvor vi besøger en landsby og en vingård. Vi gør holdt ved en lille sø og et vandfald. Undervejs får vi picnic.

Vi skal også have en vandretur i området, hvor vi får mulighed for at komme tættere på den smukke natur. Og en middag på campingpladsen som har en udsøgt restaurant.

Også på denne campingplads vil der blive fridage, hvor der bliver tid til selv at planlægge og udforske området og evt. tage på marked.

En tur i vinkælder

Den 8. september går turen ca. 360 km videre til en campingplads tæt på byen Setè.

Vi planlægger et besøg hos vinkælderen Nolly Prat, hvor den tørre Vermouth bliver fremstillet efter en hemmelig opskrift fra 1813. Her skal vi se vintønderne og smage en af de fineste franske Vermouth.

Herefter bliver vi kørt til Cap d`Agde, hvor vi får frokost og senere sejltur langs den meget smukke Middelhavskyst.
 

Bådtur på kanalen

Vi skal også have en dag med bådtur på Canal du Midi, som er en 240 km lang kanal i det sydlige Frankrig. Kanalen er kunstig anlagt og forbinder Garonnefloden ved Atlanterhavet med Middelhavet og er klassificeret som verdensarv af UNESCO.

Ved Beziers, hvor vores tur starter, passerer vi gennem ni sluser. Vi slutter turen i Colombier, hvor busserne henter os og kører os tilbage til campingpladsen.

Der vil blive indlagt fridage med mulighed for at nyde den sydfranske stemning på egen hånd og bl.a. gå på marked eller bade i Middelhavet.
 

Videre til Spanien

Den 15. september kører vi ca. 211 km til Nordspanien i nærheden af Barcelona, men ved kysten. 

Vi planlægger en bustur til Barcelona, hvor vi skal besøge Barcelonas mest besøgte vartegn La Sagrada Familia. Kirken blev påbegyndt i anden halvdel af 1800-tallet, men efter uoverensstemmelser mellem de involverede blev Gaudi sat på projektet i 1883.

Designet blev fuldstændig ændret, og han arbejdede på projektet i 40 år. Kirken har mange tårne og komplicerede dekorationer.

Gaudi døde i 1926, men arbejdet var langt fra færdigt, så byggeriet fortsatte og skulle nu efterhånden være ved vejs ende. Det må vi se.

Vi skal også besøge et andet af Gaudis mesterværker, Park Güell, som består af haver, skulpturer, springvand og terrasser. Mest berømt er den mosaikbeklædte serpentinbænk.
 

Der er en fantastisk udsigt over byen fra parken, som i 1984 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

En middag på campingpladsen skal vi også have, og måske får vi oplevet Flamingo dans. Vi får også fridage med mulighed for at besøge den nærliggende strand eller gå på marked eller noget helt andet.

Fredag den 22. september slutter vores tur. I skal selv planlægge jeres hjemrejse, og måske har I fået lyst til selv at køre videre ud i Europa.

Vi håber, vi får en rigtig god tur sammen. Vi har lavet rammerne, og I er med til at gøre turen til noget særligt for jer selv og for andre.
 

Tilmelding

Tilmelding er fra 8. til 12. maj. Følg med på hjemmesiden hvor programmet løbende opdateres.

Turledere:
Anne-Birthe og Harry Christensen, tlf. 20836052
Kirsten og John Sülau Jørgensen, tlf. 24247174
 

Af Anne-Vibeke Isaksen

Der blæser en frisk brise gennem hele campingpladsen. Det er den såkaldte tramontana, som kommer og går, som vinden blæser. Den er ikke til at regne med, men det er til gengæld alt andet på Camping Las Dunas på Costa Brava-kysten.

Den velindrettede KABE står i skygge, mens halvdelen af det åbne fortelt står i solen. Samlet set giver det en opholdstemperatur på ca. 25 grader, og det er perfekt. Jeg sidder sammen med hhv. Ruben og Lykke Jacobsen fra Falster, der er kommet på samme plads i over 20 år, og Margit Hansen og Stig Holmkvist fra Esbjerg, der har rundet 30 år. For en “campingnormade” som mig er det nærliggende at spørge, hvad der får dem til at komme tilbage til nøjagtig samme campingplads og samme plads på campingpladsen i så mange år, og her er argumenterne til gengæld forskellige.

– Der er vagt på campingpladsen 24/7, og det giver en enorm tryghed. Der er både vagt ved indgangen, på stranden og rundt på campingpladsen, siger Ruben Jacobsen.

Selvom familien Hansen/Blomkvist nyder at sove med døren til campingvognen på vid gab hver nat, er det ikke hovedårsagen til, at de hvert år kommer tilbage.

– Alt fungerer, vidunderlig strand og badevand, og vejret er suverænt. Det behøver slet ikke være godt vejr hver dag. Vi nyder bare livet og tager en dag ad gangen, siger Stig Holmkvist, der før i tiden har kørt meget på cykel i området og sågar kørt campingpladsen tynd på rulleskøjter.

– Jeg holdt meget af at køre rundt på pladsen om aftenen. Alle veje er asfalteret og fejet, siger Stig med et smil. Et dårlig knæ har lagt cyklen og rulleskøjter på hylden, men en god gåtur rundt om hele campingpladsen er stadig en god aktivitet.

Nyder seniorlivet i fulde drag

Camping Las Dunas er en af områdets største og ældste campingpladser, men alle faciliteter, det store poolområde, købmand, butikker, restauranter og mobilehomes er topmoderne. Den enorme vidtstrakte sandstrand lige ud til Middelhavet er naturligvis et trækplaster i sig selv.

I 2018 fejrer Las Dunas 50 års jubilæum. Campingpladsen ligger på Costa Brava-kysten med Middelhavet på den ene side og et vidunderligt bagland bestående af naturparker, bjerge, vingårde og historiske byer, som f.eks. Figueres, hvor Salvador Dalí blev født, på den anden side.

– Vi kører ikke hver dag, men vi kan godt lide at tage på dagstur. Det kan både være på marked eller besøge attraktioner. Vi finder hele tiden nye sider af området, selvom vi også føler os meget hjemmevant. Spanierne er enormt venlige – både dem, vi møder på udflugter eller dem, der bor sammen med os på campingpladsen. De forstår virkelig at hygge sig, så de 44 overnatninger, vi har i år, går hurtigt, siger Lykke Jacobsen, der også glæder sig til, at børn og børnebørn snart kommer. De flyver nemlig ned på besøg.

Margit Hansen har heller ikke problemer med at få de seks ugers ferie på samme plads til at gå. Der hækles bl.a. på livet løs til et kommende oldebarn. Der er med andre ord tale om et stille campingliv, hvor begge familier nyder seniorlivet i fulde drag, så det er ligesom, det skal være, og så er de i øvrigt helt enige om én ting. Faciliteterne er pinligt rene, uanset hvornår de skal op og bruge dem. Det kan alle fire godt lide, men hvem kan ikke det. Det burde være en selvfølgelighed, men sådan er det desværre ikke alle steder.

Camping Bungalow Park Las Dunas 
Etableret: 1968 af familien Suñé
Nærmeste by: Sant Pere Pescador
Afstand fra Danmark: 1.900 km (fra Padborg)

Læs mere om Camping Bungalow Park Las Dunas

Af Anne-Vibeke Isaksen

Næsten 100 meter over Tajo flodens dybe kløft ligger Ronda. En fuldstændig betagende by, hvor tempoet er skruet helt ned eller nærmere gået i stå. Det man først lægger mærke til, er den gamle bro fra 1700-tallet, der forbinder byens to dele. Ronda var i den grad uindtagelig. Med stejle klipper til tre sider var byen let at forsvare og dermed næsten umulig at angribe. Den forblev derfor også hovedstad i det isolerede mauriske kongedømme helt frem til 1485.

Selvom byen ligger i bjergene er den i dag let at komme til med bil og campingvogn. Det er en utrolig smuk køretur gennem det vilde landskab. Campingpladsen er godt skiltet uanset om man kommer syd- eller nordfra. Husk at køre ad omfartsvejen og ikke gennem den gamle bydel, hvor gaderne er meget smalle.

Det er en befrielse for alle i bilen, da vi ankommer og kan komme ud i den friske bjergluft. Solens kraftige stråler varmer godt, når man sidder i bilen. Børne, som ellers har klaret turen fra Danmark helt utrolig flot, nyder at komme ud. Mathias stryger lige over på legepladsen. Indtjekningen består i første omgang med et venligt vink fra lejrchefen, der ligger i skyggen på en liggestol. Det er også midt på dagen og man forstyrre vel ikke en spanier i hans siesta. Vi er dog meget velkomne.

Vi pakker en rygsæk med lidt ekstra tøj til børnene, vand, mad med mere. Mie kommer i bærestol, for klapvogn eller barnevogn er ikke et godt transportmiddel i den kuperede by, der trods alt ses bedst til fods. En lang og stejl trappe inde i klippen fører os hele vejen ned til det sted, hvor man i gamle dage hentede vand. Et andet sted kommer vi via en lang sti ned under den gamle bro og får en fantastisk fornemmelse af byens geniale placering. To ture der giver sved på panden, men det løser vi på en af byens mange hyggelige restauranter, hvor en galant tjener tilbyder os et glas sangria bare lige til at køle ned på, inden vi skal beslutte os for menuen. Alt sammen foregår i en skønt og roligt tempo, der får os til at tænke på, at vi nok har lidt for travlt hjemme i Danmark.