Legacy tid

140

Af Torben Brandt
 

Hvornår er en campingvogn eller autocamper en vintervogn, og hvornår er den optimeret til vinterbrug?

For mange er svenske mærker som KABE, Polar og hedengangne Cabby de eneste rigtige vintervogne, fordi de fra yderst til inderst og i en række fede detaljer er konstrueret til at modstå heftig kulde.

Andre vil påpege, at de fleste moderne campingvogne er så godt bygget, at de kan bruges hele året, hvis man er villig til at spendere lidt ekstra på gas- og elregningen, og at de derfor også med en vis ret kan kaldes vintervogne – eller i det mindste helårsvogne.

Uklarheden opstår, fordi der ikke findes en egentlig definition af begrebet ”vintervogn”. Ind imellem bruger producenterne også betegnelsen ”vinteroptimeret” om vogne, der eksempelvis har centralvarme, kraftig isolering og vandbåren gulvvarme, men som til gengæld har lidt færre detaljer, og derfor også en lavere pris, end eksempelvis de svenske luksusvogne.

 

Optimering af vognen til vinterbrug

Hvor meget vinterkomfort og luksus, man ønsker, er både et spørgsmål om økonomi, brugsmønster og prioriteringer. Men hvis turen til vintermarkedet i nordsvenske Jokkmokk i 30 graders kulde skal være problemfri, er der nogle væsentlige ting i opbygningen, som skal være på plads, så vognens vand ikke fryser, eller det trækker ind og er fodkoldt.

 

Isolering

Tyk og effektiv isolering er selvklart vigtige ingredienser i kampen mod kulden. De fleste mærker producerer deres vogne med en yder- og inderbeklædning, hvor der sprøjtes eller presses isoleringsmateriale ind i en sandwichkonstruktion, der både varmer, tætner og giver vognen stivhed.

Isoleringen sidder i vægge, gulve og loft og varierer i tykkelse fra producent til producent. De bedst egnede til vintercamping ligger på tykkelser fra ca. 35-45 mm.

I nogle vogne er der brugt en kombination af styropor/flamingo og træ, mens andre, som f.eks. LMC, Dethleffs og Caravelair, bruger XPS-skum, der både afstiver, isolerer og forebygger fugtindtrængning.

Hymer/Eriba benytter sig af det såkaldte polyurethanskum, der både har en glimrende isoleringsevne og samtidig forebygger kuldebroer. Eriba bruger ikke træ i opbygningen – i stedet anvendes fugtresistente PU-lister. Det samme gælder i øvrigt LMC-vognene.

I KABE bruges Ecoprim, et fugtsikkert materiale, hvor der benyttes lukkede celler til at give en optimal isolering. KABE supplerer sine 36 mm isolering i både gulv, loft og vægge med et vægtapet, der dels tillader varmen at trænge igennem, dels opsuger eventuel kondens.

Ud over tilstrækkelig isolering er det også væsentligt at minimere kuldebroer og utætheder i konstruktionen, for ellers forringes værdien af isoleringen væsentligt.

 

Varmeovn eller centralvarme?

Campingvogne og autocampere varmes op med gasdrevne varmeovne eller centralvarme.

De billigste varmeovne har punktvarme, der virker som en radiator, hvorfra varmen spreder sig ud. De er ikke optimale til vintercamping, fordi varmen har svært ved at nå ud i krogene.

Har ovnen en blæser, forbedres ydeevnen markant. Så vil den varme luft blive blæst ud i varmeslangerne, der har huller i toppen, så luften kan komme op.

Det er helt afgørende, at slangerne ikke føres ud under vognen, som det desværre ses i visse indretninger. Det resulterer i et varmetab på op til 70 procent, hvilket er uforenligt med vintercamping i hård frost.

Vil du give din ovn mere power, kan en fagmand montere en Ultraheat, som kan sidde bag på både Trumas S 3004- og S 5004-varmeovne. Ultraheat fungerer som et elektrisk varmesupplement og har effekttrin på 500 W, 1000 W og 2000 W.

Den mest behagelige varmeform i forbindelse med vintercamping er centralvarme, der er effektiv, komfortabel og lydsvag. Den kan køre på el og gas og sender varmen ud i radiatorer.

 

Lune fødder

Ofte har vogne med centralvarme også vandbåren gulvvarme, som varmes op af fyret. I nogle centralvarmesystemer kan gulvvarmen køre separat. Den vandbårne gulvvarme er i praksis en kombination af vand tilsat antifrostvæske for at hindre, at det fryser.

Et alternativ til vandbåren gulvvarme er elektrisk gulvvarme, hvor der lægges varmetråde/folie i gulvet.

Værdien af vandbåren eller elektrisk gulvvarme afhænger i høj grad af, hvor rundhåndet fabrikken har været med tråde og strenge.

I nogle tilfælde oplever ejerne, at gulvvarmen er strøet med en gniers hånd, så visse områder af gulvet er iskoldt. KABE er blandt de mest avancerede på området og har taget patent på et firestrenget gulvvarmesystem, som minimerer de kolde områder.

Uanset, om man har vandbåren eller elektrisk gulvvarme, skal det betragtes som en sekundær varmekilde, der er et supplement til de primære kilder – centralvarme eller varmeovn.

 

Når bunden er god

Den optimale bund til vintercamping er dobbeltbunden, der både har en isolerende og lyddæmpende effekt. På autocampere med dobbeltbund placeres vand- og spildevandstank ofte godt skærmet for frosten, hvor de ikke optager opbevaringsplads for bagagen, ligesom dobbeltbunden gør det lettere at placere slanger og ledninger frostfrit.

Det optimale er at lægge vandslangerne lunt og beskyttet op ad eksempelvis varmerør. I vogne med begrænset isolering er der en overhængende risiko for, at vandslangerne fryser – især hvis de er lagt langs gulvet eller væggen, hvor varmecirkulation kan halte.

Der er også set eksempler på vandslanger, som er lagt klos op ad vognens tvangsudluftning, hvilket i tocifrede frostgrader vil få vandet til at fryse og sætte en prop i vandsystemet.

Det kan anbefales at hælde miljørigtig antifrostvæske i spildevandstanken og at skille afløbssystemet under vognen ad, så spildevand løber direkte ned i en spand i stedet for at fryse i rørene. 

 

Den vigtige ventilation

Ordentlig isolering og et velfungerende varmesystem gør det ikke alene. Klimaryglæn, som skaber afstand mellem møbler og vægge, er essentielle for, at den varme luft kan komme op. Desværre gennemtænkes konstruktionerne ikke altid, så i nogle tilfælde lukker eksempelvis sofahynder, gardiner eller madrasser helt eller delvist for luftcirkulationen.

Det optimale er, at møbler og senge er placeret på afstandsstykker og anbragt i vinkler, der tillader luften at cirkulere, og at der er etableret luftkanaler bag skabene, så luften kan strømme igennem.

 

Vinduer giver varmetab

Tagluger og vinduer giver lys, luft og mulighed for udluftning, men i forhold til vintercamping, er det sårbare punkter. Producenterne forsøger naturligvis at fremstille vinduer og luger energirigtigt med god isoleringsevne, men et vist varmetab er uundgåeligt.

Vogne, der er bygget med henblik på helårsbrug, vil derfor ofte have få og små vinduer for at reducere det samlede overfladeareal, hvor kulden kan trænge ind.

I hård frost kan det anbefales at trække insektnettet for luger og vinduer, fordi det reducerer kuldeindfaldet uden at holde lyset ude.

Af Torben Brandt

Hvem har lyst tl at være på en campingplads om vinteren i blæst og minus 10 grader, spurgte en god ven mig for nylig. Svaret er, at det er der ganske mange, som gør.

Godt nok camperer de fleste danskere primært i perioden fra påske til efterår, men der er også en gruppe, som er vilde med vintercamping, fordi der netop på den tid af året er en helt særlig ro, stilhed og hygge i vognen og på campingpladsen.

Det nøjagtige antal vintercampister i Danmark kendes ikke, men interessen for vintercamping er naturligvis ikke gået campingpladsernes næse forbi. Omkring 100 af Danmarks cirka 450 campingpladser, svarende til 22 procent, tilbyder vintercamping. Det samme gør 9 af DCUs 20 pladser.

 

1. Begynd vintercampingen i Danmark

Har du aldrig prøvet at vintercampere, vil det være klogt at begynde i Danmark, hvor afstandene er begrænsede og vintrene mildere end i vores nabolande. Alligevel kan jorden også her være stenhård af frost, og det kan sne massivt, hvilket man skal forberede sig på.

I Danmark er der ikke krav om brug af vinterdæk på bilen, men DCU anbefaler, at du kører med vinterdæk. Hvis du sætter vinterdæk på, skal det være på alle fire hjul, og mønsterdybden skal mindst være 3 millimeter – gerne mere.

Også på campingvognen er det klogt at montere vinterdæk, men det er ikke et krav i Danmark.

 

2. Vintercamping i udlandet

Kører du uden for landets grænser, er reglerne for vinterdæk i flere lande mere strikse end de danske. I Sverige er vinterdæk med en sliddybde på mindst 3 mm lovpligtige for biler og varebiler i perioden fra 1. december til 31. marts i vintervejr som sne, slud, rim og islag, og det samme gælder for campingvogne.

I Norge skal man køre med vinterdæk i perioden 1. november til første mandag efter påske.

Skal du vintercampere i bjergområder, bør du have snekæder med – i nogle områder af Schweiz og Frankrig er de påkrævet, hvis der er skiltet med det. For husfredens skyld anbefales det at øve sig hjemmefra, for det er ikke sjovt at prøve det første gang, når mørket er faldet på, og alle er ved at være trætte.

Hvis du vil vintercampere i udlandet, bør du før afrejsen desuden tjekke både dæk-, færdsels- og vignettereglerne for bil/autocamper og campingvogn i det land, du vil gæste. Vore gode kollegaer fra FDM har samlet reglerne for vinterdæk i en række andre europæiske lande på fdm.dk.

 

3. T-formede stål-/sømpløkker til vinterteltet

Har du fortelt med i frosthård jord, bør du bruge stål-/sømpløkker, der er t-formede og beregnet til hårdt underlag. De har fladt hoved, så de kan slås i med en hammer, og samtidig gør t-formen det let at vikle barduner og stropper omkring pløkken.

Er jorden bundfrossen, kan du overveje en slagboremaskine, som gør det meget lettere at få pløkkerne i jorden.

Er vinteren mere våd end hvid, bør du i stedet vælge skruepløkker, som egner sig til blød jord.

Også i forhold til campingudstyret skal du gøre dit hjemmearbejde. Du skal blandt andet beslutte, om det er nødvendigt at have fortelt med, og – hvis ja – om det skal være et helårsfortelt eller et vinterfortelt?

Er I ude det meste af dagen, og bruger I kun vogn og campingplads som base i ydertimerne, kan I godt overveje at droppe forteltet – især hvis vognen er rummelig.

Hvis I derimod primært vil hygge på campingpladsen og være indendørs det meste af tiden, kan forteltet og dets ekstra kvadratmeter være rare at have til rådighed.

 

4. Fjern sneen fra forteltet

Om sommeren tilbringes mange timer i forteltet, men om vinteren bruges det ofte mere som bryggers til opbevaring af tøj og skiudstyr, ligesom det skærmer for kulde inde i vognen.

De almindelige helårsfortelte er som regel gode, rummelige telte, men stellene er i udgangspunktet ikke bygget til at klare store mængder sne. Vil du bruge forteltet om vinteren, bør du derfor tilkøbe vintersikring i form af blandt andet støttestænger og ekstra tagoverliggere.

Bliver du med tiden så glad for vintercamping, at du regelmæssigt tager af sted, kan du overveje at købe et vinterfortelt. Det er som regel mindre end helårsforteltene og i en kraftigere kvalitet, der ikke er særlig åndbar. Udluftning er derfor ekstra vigtig i disse telte.

Hvis du kun vil bruge vinterforteltet som bryggers, behøver det ikke at have en masse funktioner. Derimod er rummelighed, lysindfald og flere ind- og udgange noget af det, du skal prioritere, hvis teltet skal bruges til at opholde sig i, og du vil også blive glad for, at lynlåsene kan åbnes oppefra og ned, så du undgår, at sneen ryger ind i teltet.

Selvom vinterfortelte er konstrueret til sne og frost, kan det alligevel være klogt at tilkøbe yderligere vintersikring, hvis ferien holdes i egne med meget sne. Også forstærkede barduner samt klimadug til at isolere og forebygge kondens bør indgå i udstyret til vintercamping.

Husk regelmæssigt at fjerne sne fra taget af telt og vogn – ikke mindst ved tøvejr, hvor sneen bliver mange gange tungere og risikerer at ødelægge teltet eller trykke vogntaget ud af facon.

 

5. Varme fødder i kulden

Påtænker du at sidde i forteltet, bør du lægge et gulv. Læg først et cover eller en presenning direkte på jorden og slå det fast med pløkker gennem stoffet eller plastikken. Coveret skal helst være 20-30 cm bredere end forteltet, så det skærmer teltets kanter mod skidt og jordstænk.

Over coveret kan du lægge yderligere et isolerende lag, f.eks. aluminiumsfolien Astro Foil eller en Isabella-fiberdug, inden du lægger et blødt gulvtæppe på til sidst.

Skal forteltet bruges til hygge, får I brug for en varmeovn. Den kan drives af el, gas eller petroleum. Ofte har de billigste ovne ingen blæserfunktion, hvilket betyder, at der bliver meget varmt tæt på ovnen og køligt i teltets hjørner. Vælg derfor gerne en ovn med blæser.

De elektriske ovne er som regel både billige og lette. Til gengæld er strømmen på campingpladserne ret dyr, så hvis ikke el er inkluderet i overnatningsprisen, kan en elektrisk ovn ende med at være en dyr løsning.

Gas er en god og forholdsvis billig varmekilde. Gasovnene har dog den ulempe, at de danner temmelig meget kondens i forteltet, så vælges den løsning, er regelmæssig udluftning vigtig.

Vælger du en petroleumsovn, bør du købe fuldsyntetisk olie, som er det reneste brændsel. Disse ovne varmer både godt og effektivt – på minussiden tæller, at de i de første minutter har en tendens til at lugte, og samtidig efterlader forbrændingen nogle reststoffer, selvom du vælger fuldsyntetisk olie. Også med disse ovne er regelmæssig udluftning derfor vigtig.

På denne side har vi samlet vores artikler om vintercamping. Siden vil løbende blive opdateret med nye historier.

• Dur din vogn til vintercamping?
• Vild med vintercamping
• Vinterparadis Bad Gastein
• Vintercamping Vättern Rundt
• Henne Strand Camping: Lej et fortelt der er gearet til vintercamping
• Campist året rundt med helårstelt
• Femstjernet vintercamping i de norske fjelde
• DCU tester: Hold varmen med Dethleffs og Alde
• Vintercampingtur til fantastiske Trysil
• Sådan pakker du til vintercamping
• Jul på campingpladsen er noget ganske særligt
• På vintercamping med James Bond
• Vintercamping i Østrig med søudsigt
• Tag på vintercamping med DCU
• 10 ting til vintercamping
• Gode råd til vintercamping i kulden: DET SKAL DU HUSKE
• Vintercamping i norske Rauland er for alle
• GUIDE: Her er de 10 mest populære julemarkeder i Tyskland

TEKST Anne-Vibeke Isaksen

Skøn campingplads
Vi stiller campingvognen på den smukt beliggende Camping Jungfrau i byen Lauterbrunner, der ligger med sneklædte bjergtinder på alle sider, og som tilbyder alle de faciliteter, som vi kunne drømme om. Der er opvarmede, rene faciliteter, tørrerum til skiudstyr og et stort og særdeles hyggeligt hovedhus, selvfølgelig bygget som bjælkehytte, med skøn restaurant og aftenunderholdning. Vintercamping er nemlig meget populær på disse kanter, og sne er der rigelige mængder af. Det er til glæde for både børn og voksne, der kan lege, uden man bliver beskidt eller gennemblødt. Skiområderne ligger som perler på en snor i bjergene over os, men heldigvis er alt godt forbundet med lifte, tog og busser, så det er let at komme rundt i terrænet. Bilen får en uges ferie nede på campingpladsen.

 

I fodsporene på de kendte
Det er en voksende ferieform at rejse i fodsporene på kendte filmkarakterer og besøge de locations, hvor film og store tv-serier er indspillet. Ringenes Herre, Harry Potter og Game of Thrones er fremragende eksempler på film og serier, der efterfølgende har skabt stor turistinteresse. I regionen Jungfrau har ingen mindre end hele verdens Agent 007 været på besøg, og det er i dag til store glæde for turisterne. Hvad, der måske overrasker de fleste, er, at her er så utrolig meget andet at foretage sig, også selvom man ikke står på ski. Hygge på campingpladsen er en vigtig ting, men vi er her også for at opleve området.

 

HUSKELISTE TIL FORTELTET

• Vintersikring i form af kraftige støttestænger, stærke barduner, Tarzan­pløkker og termoloft, der både isolerer og reducerer mængden af kondens
• Stormpløkker, hvis underlaget er blødt
• Lægtehammer eller slagboremaskine, hvis jorden er frossen
• Varmeovn (gas, el eller petroleum)
• Blød kost til at børste sne af taget
• Gulv –  f.eks. presenning, tæppe og Astro Foil til at holde kulde og fugt i skak

TEKST Anne-Vibeke Isaksen

Campingpladsen Bertahof ligger midt imellem Bad Gastein og Bad Hofgastein, der er to af dalens hyggelige byer. Tilkørselsforholdene er helt i top, fordi campingpladsen ligger lige ud til landevejen. 

Komfortpladserne er 100-120 kvm store, og der er mulighed for at tilslutte sin campingvogn til både strøm, gas og frisk vand. Faciliteterne er fine og rengjorte, men frem for alt opvarmet, og du kan både tørre tøj og opbevare skiudstyr. Der er ikke så mange aktiviteter om vinteren, men du kan tage på hestekanefart fra pladsen ind til de nærliggende byer, og ellers byder området på et hav af oplevelser og ikke mindst skiløb. Børn under seks år er gratis. 

De dage, hvor du ikke synes, at du selv vil stå for madlavningen, serveres der velsmagende og store portioner fra det mættende østrigske køkken på campingpladsens hyggelige gasthof. Et meget lokalt begreb ”Camping und Kuren” går i al sin enkelthed ud på at campere og forkæle sig selv med en masse wellness. Både i Bad Hofgastein (Alpentherme) og Bad Gastein (Felsentherme) finder du spacentre, hvor du kan få velværet tilbage i kroppen. Hold øje med campingpladsens specielle tilbud, hvis du gerne vil forkæle dig selv, så er der penge at spare.

Langrend og alpint
Lige uden for døren går langrendsløjperne, og der er gangsti hele vejen til begge byer. Bad Gastein, der også kaldes for Alpernes Monte Carlo, var vært ved VM i 1958, og herefter tog skiturismen fart. Der er pister i alle sværhedsgrader, og hvis du ikke har skiudstyr, kan det lejes i både Bag Gastein og Bad Hofgastein, hvor du også kan tage lifterne op, for områderne hænger sammen i den 40 km lange Gasteinerdal.

Luft under fødderne
Der er rig mulighed for at få luft under fødderne i Bad Gastein. På den 300 m lange svævebane hen over Bad Gastein-vandfaldet får du det største sus i maven, men det er om at nyde det, for turen tager ikke mange sekunder, før du igen står sikkert på modsatte klippeafsats. På udsigtsplatformen Glocknerblick, der ligger på et fritstående klippefremspring, kan du i 2.000 meters højde lave en 360 grader-selfie, og hvis det ikke er højt nok, så tag turen hen over Europas højest beliggende hængebro Stubnerkogel og få endnu et sug i maven.

Morgenmad på toppen
På toppen af skiliften Goldbergbahn 2.650 m.o.h. ligger en lille bikube ”Panoramakugel” af metal og glas, hvor du ved specielle lejligheder kan bestille morgenmad (på turistkontoret), hvis I er en gruppe. Der er ikke meget plads, men det er en herlig oplevelse at sidde i over to kilometers højde med 360 graders udsigt til bjergtinderne, mens du får skøn og kaloriefyldt morgenmad. Lige uden for døren ligger pisterne klar, men hvis du ikke står på ski, kan du bare tage skiliften ned igen. Flere gange om året er der også events oppe i skiterrænet bl.a. i marts, hvor der er bondemarked med lokale specialiteter.

 

Hygge i campingvognen
Ofte er højdepunktet på vintercamping, når man efter en lang dag i den friske luft, kommer hjem i campingvognen og mærker varmen sprede sig i kinderne. Hvis vejret er til det, kan man sagtens sidde udenfor og nyde den sidste sol, men ellers er en kop kaffe og en god bog i sofaen heller ikke dårligt. Det er i hvert fald ferie.

Af Torben Brandt 

Det siges, at al succes ligger i forberedelsen. Det gælder ikke mindst, hvis du kører på vintercamping, som kræver væsentlig flere overvejelser end rejser til sommer og sol. 
For det er ikke gjort med at huske den varme jakke, termobukserne, huen, vanterne, termoundertøjet og vinterstøvlerne til dig selv. Også bil og campingvogn/autocamper kræver lidt ekstra omsorg, hvis campingferien foregår i vintertemperaturer, og ferien skal være vellykket.
Herunder kan du se huskelister med ting, der er vigtige at have med, hvis du vintercamperer. 

Til bilen 

• God pandelampe 
• Sneskovl
• Kost
• Træktov
• Ekstra sikringer og pærer
• Startkabler
• Frostsikret sprinklervæske
• Låsespray (læg den ikke inde i vognen, for så hjælper den ikke meget, når dørene er frosset) 
• Silikonestift til at smøre gummilisterne, så de ikke fryser fast 
• Smør gerne skruerne på campingspejle, så de er til at få af igen 
• Refleksveste til alle passagerer
  
  Når turen atter kan gå til udlandet:
   
• Tjek reglerne for kørsel med vinterdæk/pigdæk dér, hvor du skal hen. Selvom det ikke altid kræves, anbefaler DCU, at du som minimum har vinterdæk på bilen – og også gerne campingvognen
• Snekæder kan ligeledes være afgørende, hvis du skal i højtliggende egne (øv dig gerne hjemmefra). I nogle områder af f.eks. Schweiz og Frankrig skal snekæder benyttes, når der er skiltet med det – Husk mindst ét sæt arbejdshandsker, for det sviner at sætte kæder på
• Pas, registreringsattester og forsikringspapirer – læg det samlet et sikkert sted 

Til campingvognen 

• Minimum to fulde gasflasker – regn med cirka 150 gram gas i timen. Skal du bruge mere gas, skal du undersøge, om din regulator passer til gasflaskerne i det land, du gæster
• Træklodser til støtteben og næsehjul, så de ikke fryser fast
• Kiler til at få campingvogn eller autocamper til at stå i vater
• Husk antifrostvæske i spildevandstanken
• God lygte/lampe (husk batterier)
• Vinterafdækning til køleskabet 
• Elkabler og forlængerledninger (husk snor til at hænge dem op i, så de ikke fryser fast)
• Plastikbakke til sko og støvler
• Skridsikre måtter til at lægge foran vognen
• Gaffatape (kan bruges til mere, end man aner)
• Ekstra pærer og sikringer
• Spand til spildevand 
• Plastikkælk til at trække spildevand og hente vand 
• Blød kost til at børste sne af taget
• Forlænger til skorstenen, så røgen kan komme væk, hvis der er sne på taget 
   

 

Fortelt eller ej?
Skal jeg have fortelt med på vintercamping? Størstedelen af tiden tilbringes jo alligevel inde i vognen eller ude i naturen. 
Spørgsmålet om fortelt deler vandene blandt campister, og der kan ikke svares entydigt på, om forteltet er nødvendigt på vintercamping. Du behøver ikke nødvendigvis at have fortelt med på vintercamping, og til syvende og sidst er det et individuelt valg. På den ene side er de ekstra kvadratmeter i forteltet rare at disponere over til hygge eller opbevaring af udstyr. På den anden side skal man være indstillet på, at teltet både fylder og vejer, ligesom det kan være udfordrende at sætte forteltet op i minusgrader og frossen jord. 

Hold kulden ude
Skal I bruge forteltet til længerevarende hyggestunder, skal I have et gulv, så kulde og fugt ikke trænger op. En presenning nederst og et tæppe ovenpå er en hurtig måde at gøre det på, men man skærmer sig markant bedre mod kulde og fugt ved at lægge isolering mellem tæppe og presenning. Vi har tidligere omtalt Astro Foil, der er et 100 % aluminiumsprodukt med et polyesternet vævet ind for at give det brudstyrke. Mellem folielagene er en form for bobleplast, der minder om den, som er i kraftige konvolutter, og så er det hele lamineret sammen. 
Fidusen er, at folien reflekterer kroppens varme, så når man går på gulvet, sendes kropsvarmen retur. Folien er 1,22 meter bredt, sælges i metermål, vejer kun 207 gram per kvadratmeter og tilpasses forteltet ved at skære eller klippe den til. 
Ud over gulvet vil det også være nødvendigt med en varmeovn (de kan køre på enten el, gas eller petroleum), hvis forteltet skal bruges til hygge. 

Rådfør dig med forhandleren
Du kan sagtens vælge at bruge dit helårsfortelt til vintercamping og så tilkøbe vintersikring med kraftige støttestænger og tagoverliggere, der kan modstå presset, hvis der kommer sne. 
Også vinterpløkker/Tarzanpløkker og forstærkede barduner bør være en del af vintersikringen, og det samme gør termoloftet, som dels holder på varmen, dels reducerer mængden af kondens, som kan være ekstra slem om vinteren. 
Rådfør dig gerne med din campingforhandler, så I får talt jer frem til det, der dækker lige præcis dit behov. 

Overvej et vinterfortelt
Tager du ofte på vintercamping til områder med store mængder sne, kan du med fordel overveje et vinterfortelt. Det er mindre end helårsforteltene og fungerer for de fleste campister som et bryggers, der egner sig godt til opbevaring af udstyr, og samtidig beskytter vognen mod sne, regn og blæst. 
Teltdugen på vinterforteltet er typisk i en meget kraftig – men ikke særlig åndbar – kvalitet, fordi den skal kunne klare al slags vejr. I disse telte er udluftning ekstra vigtig, fordi der ellers dannes meget kondens.
 Vinterfortelte har et større fald på taget end traditionelle fortelte, så sneen kan glide ned. De gode vinterfortelte har også frostsikrede lynlåse, der kan åbnes i toppen, så man kan komme ud, selvom sneen skulle ligge op ad teltsiderne. Udstyrsniveau og kvalitet varierer fra teltmærke til teltmærke, men også med et vinterfortelt er det klogt at forstærke det med en vintersikringspakke. 
Selv det stærkeste telt kan dog bryde sammen, hvis is og sne tynger i store mængder. Sner det kraftigt, skal du derfor sørge for at få sneen børstet væk fra taget.

Huskeliste til forteltet

• Vintersikring i form af kraftige støttestænger, stærke barduner, Tarzanpløkker og termoloft, der både isolerer og reducerer mængden af kondens
• Stormpløkker, hvis underlaget er blødt
• Lægtehammer eller slagboremaskine, hvis jorden er frossen
• Varmeovn (gas, el eller petroleum)
• Blød kost til at børste sne af taget
• Gulv – f.eks. presenning, tæppe og Astro Foil til at holde kulde og fugt i skak 

Hold øje med vægten
Udstyrs- og pakkelisten kan hurtigt vokse sig alenlang, og som altid skal du naturligvis holde øje med, at du ikke propper mere ind i vognen, end der er lasteevne til. 

– Hvis du vil have rigtig julestemning, så er det på campingpladsen, det sner, siger han.

Julen er som bekendt traditionernes fest. Alligevel er det ikke alle, som sværger til den tradition, der hedder juleaften hjemme i dagligstuen bag ligusterhækken.

Torben Hansen og hans familie samt et hold venner har således udviklet deres helt egen juletradition. 12 år i træk har de pakket juletræ, juleand og julegaver i campingvognen for at køre til Sportscamp Woferlgut i Østrig.

Intet kan nemlig erstatte dansen om et juletræ i sneen under en åben, stjernefyldt himmel i 10-15 graders frost, lyder det fra den vestsjællandske julecampist.

– Der er en helt særlig atmosfære på sådan en østrigsk vintercampingplads, hvor der er pyntet op til jul. Vi slapper af, og vi hygger os, inden vi smider andestegen på grillen. Vi har alt det, som hører til en god dansk julemiddag, men omgivelserne er anderledes end dem derhjemme, fortæller Torben Hansen.

Danske campingpladser vil også lege med
Typisk kører Torben Hansen, hans hustru og tre børn mod Østrig den 22. december. Det giver tid til at boltre sig på ski, inden forberedelserne af julemiddagen går i gang.

– Der er næsten altid fantastisk vejr i Østrig i december måned. Stille, klart og koldt. Derfor tilbringer vi også en masse tid udenfor. Samtidig bliver det tidligt mørkt, og det er blot med til at skabe ekstra julestemning på pladsen, fordi der bliver tændt op i julelysene, siger Torben Hansen, der har camping i blodet.

Han ser gerne, at nogle af de oplevelser, han og familien har haft i Østrig, også vinder indpas på danske campingpladser.

– Man kan sagtens få en rigtig god jul herhjemme, hvor flere campingpladser holder vinteråbent.

Er man tilmed forsynet med et fastlæggerfortelt, som kan varmes op om vinteren, og hvor der er masser af plads, har man perfekt ramme om en jul på campingpladsen, siger Torben Hansen.

DCU har ni vinteråbne campingpladser. Se dem her.

Af Anne-Vibeke Isaksen 
 

Vättern er på mange måder bare en sø. Men uanset hvor du står og kigger ud over vandet, kunne den godt ligne et hav. Det er med andre ord en stor sø. Vättern er faktisk Sveriges næststørste sø, kun overgået af Vänern, og Europas sjettestørste sø. Og så er den i øvrigt en perfekt destination til vintercamping, hvis du ikke vil stå på ski.

Søen er 135 km lang og godt 30 km bred. Hele vejen rundt er der ca. 300 km, og det i sig selv tager ikke så lang tid at køre. Men det ville være synd ikke at stoppe undervejs, for rundturen byder på masser af oplevelser. Også om vinteren, selvom de store attraktioner er lukket, og der er langt mellem turisterne. Du kan sagtens tage campingvognen med hele vejen rundt eller gøre som jeg: først slå lejr på den ene side og så på den anden.

Vinteråbne campingpladser
Om sommeren er der ikke mange kilometer mellem de åbne campingpladser, og mange af dem ligger lige ned til vandet. Om vinteren kan du vælge mellem Hökensås Camping og Stugby, der ligger på nordvestsiden af søen og med 10 minutters kørsel til nærmeste søbred – syd for Hjo og Villa Bjørghagen ved Jönköping. 

Begge campingpladser har alt, hvad du skal bruge såsom opvarmede faciliteter og en lille købmand. Villa Bjørghagen ligger utrolig smukt på et højdedrag med udsigt ud over Vättern. Hökensås Camping og Stugby ligger i et stort naturområde med skov og mindre søer. 

Hjo og Hornborgasjöen 
Hornborgasjöen besøges af tusindvis af traner (og turister) fra foråret og fremefter, men om vinteren er der højt til loftet og vinterlandskab, så langt øjet rækker. Efter en kølig gåtur ved den smukke sø kan du med fordel fortsætte til smukke Hjo, hvor der fra havnepromenaden og den smukke stadspark kun er få minutters gang op til en hel anden verden. Hjo gamle bydel er fra 1300-tallet og utrolig velbevaret. De gamle smukke huse læner sig op ad hinanden som gamle venner, der ikke kan undvære hinanden. Husene har mange forskellige farver, og det i sig selv er med til at skabe lidt varme på en bidende kold vinterdag. Hjo Kirke midt på torvet blev indviet i 1799 og troner flot mod vinterhimlen. Karlsborg længere mod nord er en af områdets største attraktioner pga. Karlsborg Fæstning, som er en oplevelse værd. Her kan du også gå en tur langs en næsten tilfrosset Göta Kanal uden en eneste turist – et sjældent syn om sommeren.

 

Sukkergrise og kanalbyggere
På modsatte side af søen ligger byer som Gränna, Vadstena og Motala som perler på en snor. Når du har slået lejr på campingpladsen ved Jönköping, er der nok til flere dages udflugter.

I Gränna kan du fået stillet lysten i din søde tand, for mængden af såkaldte polkagrise er utrolig, og efterspørgslen er så stor, at flere kogerier kører året rundt. Kig ind forbi og forkæl dig selv for en stund, før du fortsætter til Vadstena og mærker det historiske vingesus, for den dag i dag valfarter folk hertil for at tilbede den hellige Birgitta. Vadstena Kloster og Vadstena Slot vidner begge om en storhedstid i den smukt beliggende by. Gustav Vasa påbegyndte slottet i 1545, men den hellige Birgitta fik sine åbenbaringer i midten af 1300-tallet og blev i 1391 erklæret for helgen. Flere steder i byen står statuer til minde om hende, og selv i dag har byen bevaret sit middelalderlige præg med plads til religiøs bøn, pilgrimsvandring og rekreation. 

Har du ikke fået nok af historie, kan Motala være prikken over i'et. Her kan du også opleve en lille del af den 614 km lange Götakanal og mesterværkets bygherre Balzer von Platens grav. Hele kanalen er i øvrigt en rejse værd, men det er en helt anden historie.

Vintercamping er meget anderledes end sommercamping, og her tænker jeg ikke kun på naturen, men også på den stemning, der er på campingpladserne. Alt efter, hvor du vintercamperer, kræver det lidt ekstra af dit vogntog, men mange moderne campingvogne kan i dag sagtens klare de lave temperaturer. Så det er bare med at komme afsted.

Se mere her
Hökensås Camping og Stugby
Villa Bjørghagen
Find flere campingpladser på DCU.dk

Af Torben Brandt

Mørket sænker sig, vinden piber, og temperaturen er på frysepunktet. For nogle betyder den cocktail, at campingsæsonen fortsat er flere måneder væk, men for andre er netop det tidspunkt på året perfekt til camping, for der er en særlig stilhed på pladserne, og samtidig bliver der i den mørke tid skruet en tand ekstra op for hyggen inde i vognene. 

Otte pladser har åbent
Camperer du både sommer og vinter, kan du glæde dig over, at otte af DCUs campingpladser holder åbent hele året.

På Sjælland er bommen oppe 365 dage om året på DCU-Camping København - Absalon, der er et fremragende udgangspunkt for at udforske landets hovedstad nærmere.

I Nordsjælland er der tre muligheder for at komme på DCU-vintercamping. I Helsingør har DCU-Camping Hornbæk åbent hele året, og det samme er tilfældet med DCU-Camping Rågeleje Strand og DCU-Camping Rørvig Strand. Alle tre pladser ligger naturskønt, og skulle man være fan af vinterbadning, ligger alle tre pladser tæt på vandet. 

Besøg H.C. Andersens fødeby
I Odense har DCU-Camping Odense åbent året rundt. Fyns største by er først og fremmest kendt som H.C. Andersens fødeby, og et besøg i den verdensberømte digters fodspor kan bestemt anbefales. Men Odense tæller også fine shoppingmuligheder, skøn natur blandt andet langs Odense Å, en spændende zoologisk have og meget mere, og fra DCU-Camping Odense er det hele inden for overskuelig afstand. 

Oplev Danmarks højeste punkt
Der er åbent hele året på DCU-Camping Hesselhus ved Silkeborg, hvor det oplagte udflugtsmål er Søhøjlandet, hvor Danmarks højst beliggende punkter Møllehøj, Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj alle ligger. Søhøjlandet er desuden hjemsted for både skove og et stort antal søer. 

Lidt længere mod nordøst holder DCU-Camping Ebeltoft - Mols ved hyggelige Ebeltoft åbent året rundt. Fregatten Jylland ligger i Ebeltoft, men derudover er campingpladsen et perfekt udgangspunkt for at opleve Nationalpark Mols på nærmeste hold, der er et slaraffenland for naturelskere.

 

 

Sidst, men ikke mindst er der DCU-Camping Tranum, som ligger med adgang til dejlig natur mellem Jammerbugten og Limfjorden. Der er fine afmærkede vandrestier i campingpladsens nærområde, ligesom Vesterhavets kilometerlange sandstrande blot ligger cirka 10 minutters kørsel mod vest. Har man hang til storbyen, ligger Aalborg kun godt en halv times kørsel væk. 

Mange campister glæder sig til vinteren, når de skal på ferie i deres campingvogn. Til den rene ferieglæde i sneen har dwt-Zelte med modellerne Cortina II og Tempo II de rigtige fortelte, som går ind og overtager flere vigtige funktioner på vintercampingen.

– Vinterteltet beskytter for det første campingvognens indgang mod vind og vejr. Derved holdes fugt og kulde ude, siger Claus Winneknecht, ejer og direktør for dwt-Zelte. – For det andet giver forteltet plads til vintersportsudstyr og andre ting, som man ikke ønsker at fylde campingvognen med.

Vigtige egenskaber ved modellerne Cortina II og Tempo II er de skråt hældende halvtage uden udhæng, der tillader sneen at glide ned uden forhindringer, og de lodrette vægge, der gør det muligt at udnytte pladsen optimalt. Til tag og vægge benytter dwt desuden højkvalitetspolyesterstof, coatet med plast på begge sider. Materialet er vejrbestandigt, lakeret og fuldt vaskbart og derfor let at vedligeholde. Vinduesfolien absorberer 90 procent af UV-strålingen og beskytter dermed også mod stærk vintersol.

Jo bedre tætnet teltet er, desto vigtigere er tværventilationen
Både Cortina II og Tempo II har en indgangsdør i hver side. På den måde kan campisten altid komme ind i teltet fra den side, der vender væk fra vinden. Stalddørseffekten gør derudover tværventilation mulig. Regelmæssig udluftning er vigtig, selv når temperaturen er i bund, for kun ved at lade luften cirkulere kan man forhindre kondensvand i at sætte sig på teltvæggene og taget. Andre udstyrsdetaljer på de to telte er de skjulte lynlåse samt kraftige skumgummivulste, som giver en perfekt tætning mellem telt og campingvogn. Vil man være helt på den sikre side, kan man også bestille de vinklede tætningstrykstænger, der fås som tilbehør.

Fortelte i mange størrelser
Cortina II fås i farverne blå og grå og i seks forskellige størrelser – afhængigt af pladsbehov og campingvognens størrelse. Tempo II fås i fire forskellige størrelser. Begge telte kan bruges til campingvogne med en monteringshøjde på 250 centimeter. Afhængigt af sted og vejrforhold anbefaler dwt at supplere stængerne til begge telte med tilstrækkeligt med ekstra stænger som tagstænger og orkanstænger samt trykstænger.