Legacy tid

275

Denne sommer sætter vi ikke kun rekord i antallet af solskinstimer. Danskerne tager nemlig på teltferie som aldrig før, og salget af telt- og campingudstyr slår alle rekorder. 

– Vi har aldrig oplevet så stor efterspørgsel på telte før. Salget er steget med over 20 procent i forhold til sidste år. Det kunne jo tænkes, at det er det gode sommervejr, som giver folk lyst til at overnatte udendørs, siger Jacob Møller, der er direktør i butikskæden Biltema, som blandt andet specialiserer sig i telte og campingudstyr.
 

Tager teltet med i naturen

Naturstyrelsen melder om et rekordår for overnatninger i naturen i både shelters og på teltpladserne. I 2018 har 130.000 danskere allerede overnattet på en af Naturstyrelsens 150 større lejrpladser rundt i Danmark.

– Danskerne har virkelig fået øjnene op for, at en nat ude i naturen kan være en oplevelse. Der er stilhed, nærvær og tid til at snakke med venner og familie, siger Mads Jensen, der er kontorchef i Naturstyrelsen.

Også Jacob Møller fra Biltema oplever, at det er overnatninger i den fri natur, kunderne spørger mest ind til.

– Vi får mange henvendelser fra folk, der skal overnatte i naturen for første gang og derfor har mange spørgsmål. Her handler det ofte om, hvilke soveposer der passer til hvilke temperaturer, hvilke telte der er lette at bære rundt på, og hvordan madlavningen kan foregå, fortæller han.

Også på DCU's campingpladser opleves en stigende interesse fra teltcampister og andre gæster, som man ellers ikke typisk ser på pladserne. 
 

Huskeliste til teltturen

Er man nybegynder på teltferie, er der ifølge Jacob Møller en del ting at huske, særligt hvis overnatningen foregår i den fri natur. Derfor opfordrer han oftest kunderne til at lave en liste over, hvilket udstyr de mangler, så de ikke glemmer noget.

Ifølge ham er der særligt syv ting, du skal huske på teltturen – udover teltet: 

• Sovepose og liggeunderlag
• Lommelygte
• Gasbrænder, stormkøkken og køletaske
• Mad og drikke
• Kopper, tallerkner og bestik
• Varmt tøj og praktiske sko
• Toiletpapir og toiletsager

Tekst: Torben Brandt

Så ofte, det kan lade sig gøre, snører Christian Milbo sine vandrestøvler og tager på vandretur i ind- eller udland. For der, ude i naturen, møder han en ro, det er svært at finde andre steder.

– For mig er vandring et afbræk fra hverdagen. Det er fred og ro, og det er motion og ny energi, og så er det selvfølgelig samværet. Når du vandrer, er der nogle helt basale ting, du skal have styr på – mad, ly, læ og et sted at sove. Der er ikke nogle Facebook-opdateringer eller andet, der vælter ind, siger Christian Milbo. 

Fotograf og vandrer

Han er en erfaren vandrer og selvstændig med hjemmesiden ”Outsite.org – frisk luft på nettet”, der blandt andet arrangerer guidede vandreture. 

– Man tænker lidt anderledes, når man vandrer. Hvis man har nogle kreative projekter eller andre opgaver, der skal løses, vil man ofte opleve, at man rent faktisk kan løse dem bedre om mandagen, når man kommer tilbage til kontoret efter en vandretur, siger Christian Milbo. 

Begrænsningens kunst

Hvis vandreturen skal være vellykket, er der dog faldgruber, som skal undgås. En klassisk fejl er, at man ikke begrænser sig, når rygsækken pakkes. Og hvor der på cykel- og kanoture er hjul og vand til at tage en del af slæbet, er der på vandreture kun ryg og krop til at tage fra.

– Som nybegynder er man tilbøjelig til at tage for meget med. Man får købt en 100 liters rygsæk, fordi man tænker, at der skal være masser af plads. Den fylder man op, og inden man ser sig om, kan man nemt komme af sted med 30 kg, siger Christian Milbo. 

– Når man bliver mere erfaren, ved man, at man ikke skal tage f.eks. whisky med i en glasflaske. Den skal hældes over i noget, der vejer mindre. Og så er vægten på grejet selvfølgelig også vigtig. En sovepose, der kan klare ned til minus fem grader, vejer 700 gram, og skal den også være vind- og vandafvisende, vejer den 760 gram, siger Christian Milbo.

Maden vejer

I forhold til vægt er maden en udfordring. For hvis man, som Christian Milbo til tider gør, vandrer 14 dage uden mulighed for at proviantere, skal der meget mad med i rygsækken. 

– Man kan selvfølgelig fiske, men der er jo også grænser for, hvor meget man tør stole på sit fiskeheld. Derfor har jeg frysetørret mad med, og det vejer cirka et kilo for hver dag, man er afsted. De kilo kan man ikke rigtig undgå, siger Christian Milbo. 

Lån dig frem

Enhver fritidsinteresse giver nærmest uanede muligheder for at købe udstyr, og udgifterne kan hurtigt stikke af. Den vind- og vandafvisende sovepose på 760 gram koster cirka 3.500 kr., og selvom man vælger en lidt tungere variant på et kilo, koster den et sted mellem 1.800 og 2.000 kr. 

– Jeg har en kammerat, der undersøgte alt om at vandre, og som endte med at købe udstyr for 25.000 kr., som han aldrig nogensinde har fået brugt. Derfor anbefaler jeg altid, at man i begyndelsen prøver at låne så meget som muligt. Man behøver ikke at købe dyre outdoor-bukser med det samme, for man kan sagtens gå i andre bukser, hvis bare de er behagelige. Bliver man glad for at vandre, kan man senere købe noget bedre udstyr, fastslår Christian Milbo. 

Vild med Sverige 

Han har vandret meget i Danmark, Sverige, Norge og Polen. Især Lapland-området ved Ritsem og Stora Sjöfallet i Nordsverige vender han ofte tilbage til. 

– Af en eller anden grund ender jeg altid deroppe. Der ligger et område på størrelse med Bornholm, der er fuldstændig uberørt. Der møder man ingen mennesker. For nogle kan den øde natur være en næsten skræmmende oplevelse. Jeg har hørt om folk, der er steget af toget deroppe og er taget tilbage igen med det samme, siger Christian Milbo. 
En enkelt gang har han været i Nordsverige i en trist anledning. Det var, da han som del af et privat eftersøgningshold i august 2012 forgæves ledte efter 19-årige Joey Ravn, der forsvandt sporløst på en vandretur i Nordsverige. 

Hærvejen hitter

Man behøver dog ikke tage til Nordsverige for at få store vandreoplevelser. Danmark kan godt være med, og er man på camping, er der rige muligheder for at vandre i forbindelse med campingturen.

– Hærvejen gennem Jylland, Skjoldungestien fra Roskilde til Hvalsø eller Øhavsstien på Fyn er eksempler på rigtig udmærkede vandreruter i Danmark. Lidt af det er på asfalt, men ellers kommer man ud i den rigtige natur på de ruter, siger Christian Milbo, der allerede er godt i gang med at introducere vandringen for næste generation i familien. Til sommer tager han sin 6-årige datter med til den kendte vandrerute Höga Kusten, der ligger nord for Stockholm mellem Sundsvall og Umeå.

Af Torben Brandt

Først og fremmest en hyggeklub. Sådan beskriver ægteparret Ninna og Poul Harkjær Facebook-gruppen ”Outwell Fanklub Danmark”, de for et par år siden var med til at stifte, og hvor Poul Harkjær i dag er en af administratorerne.
Klubben henvender sig til folk, der, ligesom Ninna og Poul Harkjær, er vilde med at ligge i telt, og som navnet mere end antyder, udspringer klubben af kærlighed til Outwell-teltene. Det er dog ikke et must at have et Outwell-telt for at være del af det teltentusiastiske fællesskab, for drivkraften er først og fremmest lyst til teltlivet og vilje til at dyrke det sociale i ”Danmarks hyggeligste teltklub”, som klubben omtaler sig selv på sin egen Facebook-side. 

Årlige træf
Tre gange årligt – pinse, sensommer og en gang i vinterperioden – pakker medlemmerne deres habengut og drager på træf forskellige steder i landet. Som regel er 10-15 familier med. 

– Når vi gerne vil have det sociale i fokus, er det vigtigt, at vi ikke bliver for mange, for så er det sværere at komme hinanden ordentligt ved, siger Ninna Harkjær. 

Ægteparret Conny og Lars Niemi fra Kirke Såby ved Holbæk har få dage tidligere meldt sig under teltklubbens faner og er nu med på første træf. Det går til Trelde Næs Camping ved Fredericia.

– Det kom sig af, at jeg søgte efter noget til vores telt. I den forbindelse faldt jeg over Pouls hjemmeside (teltcamping.dk), vi begyndte at skrive lidt sammen, og undervejs fortalte han mig, at der var det her træf i weekenden. Så meldte vi os ind i gruppen og tog med, fortæller Lars Niemi. 

Skabe et netværk
Conny og Lars Niemi har umiddelbart inden dette træf været på teltferie i Spanien, hvor de ikke havde stor succes med at møde andre campister. Det, håber de, bliver anderledes med Outwell-fanklubben.

– Vi var meget alene i Spanien. Nu tager vi med på denne her tur, og vi håber selvfølgelig, at vi får skabt os et godt netværk, siger Conny Niemi, der er vant til at dyrke fællesskabets glæder som aktiv i gymnastikverdenen, og det samme er hendes mand gennem sit virke som træner i den lokale fodboldklub.
Deres telt er rigeligt stort til to personer, og så er der tilmed også plads til både et par luksus feltsenge, som er slået op i sovekabinen, og et par gode stole. 

– Vi har luftmadrasser, men man ligger bare super godt i de senge, så derfor har vi taget dem med. Med tiden har vi også lært, at det er vigtigt at have gode stole, når man bor i telt, så det er også noget, vi virkelig prioriterer, siger Lars Niemi. 

Nyt telt – igen
En anden deltager, Karsten Petersen, møder op med et splinternyt telt. Det overrasker ingen, for han er både berømt og berygtet for at være hurtig på aftrækkeren, hvad angår udskiftning af telte. 

– Jeg er nærmest født og opvokset med telte, og jeg har både små og store, så jeg køber en hel del. Nogle gange har jeg solgt et telt videre, som jeg aldrig har nået at få taget i brug, erkender han med et skævt smil. 
Han har også en campingvogn, der bruges i arbejdsregi, men ferie skal helst foregå i telt – og gerne uden alt for meget udstyr.

– Jeg har en køleboks med, men ellers har jeg kun lige det, jeg skal bruge, og ikke så meget mere. Sådan kan jeg bedst lide det, siger Karsten Petersen, der gerne bruger lidt tid på at tjekke, om nogle af de andre har købt noget spændende udstyr siden sidst. Til syvende og sidst er det dog ikke så meget udstyret, det hele handler om. 

– Det sociale er det vigtige for mig. Jeg kan godt lide at være sammen med andre, og har været med på alle turene indtil nu, siger Karsten Petersen. 

Og ambitionen om at hygge sig lykkedes tilsyneladende til fulde. Da træffet var slut, og den sidste pløk trukket op, dumpede der en mail ind til DCU-redaktionen, hvor Poul Harkjær gjorde status. 

– Vi har haft en fed weekend med nye og gamle venner, konkluderede teltentusiasten i mailen. 

Af Anne-Vibeke Isaksen

De er brødre og hhv. 11 og 13 år, da de beslutter sig for at sove i det fri 365 dage i træk. Altså et helt år under åben himmel, uanset hvad det danske vejr byder dem. Det kalder jeg rigtige campister.

Emil er storebror og går forrest med rygsæk og sovepose. Magnus følger troligt efter, for når man først har lavet en aftale, så holder man den. Sådan er det i hvert fald, når man taler med de to brødre fra Skov Vallenrød ved Tølløse. Hjemme ved deres eget hus har de et shelter, som de kan overnatte i. Når de ikke er hjemme, har de telt med.

– Den største udfordring har været at gennemføre det. For der har været aftener, hvor det har været hårdt. Når sneen har væltet ned, og frostgraderne har bidt i kinderne, men vi har støttet hinanden, når det har været svært. Og mor og far har aldrig været længere væk end huset, hvis der var noget, vi skulle bruge, siger storebror Emil Snipper.

Hele projektet begyndte i foråret og sluttede et år senere. Det er et af de mere udfordrende spejdermærker, som børn og unge kan tage i Det Danske Spejderkorps. Brødrene Emil og Magnus har gennemført udfordringen uden slinger i valsen, og det må selv en garvet campist som jeg tage hatten af for.

– Det vildeste var, da vi kom hjem fra en juleferie på Borneo, hvor vi havde 30 graders varme, og så direkte hjem til Danmark, hvor der var minus 10 grader. Det var lidt af en omvæltning, siger lillebror Magnus.

Begge børn camperer også meget med telt med deres forældre, men primært om sommeren, hvor familiens rejser går til Alperne eller nordpå, hvor naturen og aktiv ferie er i fokus.

Ingen tjekker om drengene overholder reglerne, men det gør ikke noget. For som de siger: ”Hvis vi snyder, snyder vi mest os selv”.

Af Ejvind Rasmussen

Det kan normalt anbefales at købe et telt, der er en soveplads større end det antal personer, der skal bo i teltet, så man på den måde har plads til lidt bagage, men vægten spiller også ind alt afhængig af, hvordan teltet skal transporteres. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at skal teltet transporteres på cykel, må vægten helst ikke overstige 3-4 kg. På motorcykel betyder vægten knap så meget, men her bør stængerne højst være en halv meter. Holdes ferien i kano, kan en vægt på 5-6 kg accepteres. På bilturen er vægten uden betydning, men her er det mere et spørgsmål om, hvor meget teltet fylder.

Valg af stof
Et bomuldstelt giver absolut et godt indeklima, da det kan ånde, men man må også tænke på ulemperne. Det kan være vanskeligt at holde rent, det er dyrt, tungt, og tørrer langsomt, hvilket ikke mindst har betydning, den dag teltet skal pakkes sammen. Et telt af rent kunststof er en udmærket løsning, da det vejer og fylder mindre end et bomuldstelt, men da teltet ikke kan ånde, må man være forberedt på et mindre behageligt indeklima samtidig med, at der i nattens løb kan dannes en del kondens på teltets inderside, da en sovende person udånder omkring en liter vand i løbet af natten.

Et godt valg vil være et telt af en blandingsvare, selv om det er lidt dyrere end rent kunststof, men til gengæld giver det et godt indeklima og har en betydelig længere levetid, da det ikke så hurtigt nedbrydes af solens stråler. Besøger man en udendørs udstilling med teltene slået op, vil man tydeligt kunne mærke forskellen på indeklimaet mellem en blandingsvare og rent kunststof.

Vandsøjletryk
De fleste telte kan måske nok modstå en regnbyge, men sætter det ind med slagregn, vil vandet trænge igennem, hvis teltet ikke er af en vis kvalitet. Drejer det sig om anerkendte fabrikater, vil man kunne få oplyst, hvor stort et vandsøjletryk teltdugen er afprøvet ved. Som tommelfingerregel vil en teltdug med et vandsøjletryk på 2.000 mm og derover være en god garanti for, at man kan ligge tørt inden døre, uanset vejrets rasen.

Pløkker
Med ethvert telt leveres et antal standardpløkker, men det er ikke altid nok. Drager man til bjergrige egne, er det meget vigtigt at få fat på nogle stålpløkker, også kaldet Tarzan-pløkker, da de normale pløkker ikke kan gå ned i en stenrig grund. En pløkhammer er velegnet under normale danske forhold, men tag en hammer med stålhoved med til bjergegne.

Omvendt, går turen til eksempelvis Vestkysten med den ofte sandede grund, er det vigtigt at få fat på nogle 30-40 cm lange plastpløkker, for sætter det ind med kraftig blæst, vil normale pløkker ikke kunne holde teltet på plads.

Slå op derhjemme
Uanset hvilket telt man vælger, gør man klogt i at slå det op derhjemme, inden ferieturen starter, for at forvisse sig om, at alle stænger, pløkker og barduner er med. Samtidig får man en vis erfaring, der kommer én til gode, når man lander – måske efter en lang dag – og i halvmørke skal have boligen gjort klar til natten. Brug et stykke plast til underlag, så teltbunden ikke grises til. 

Soveposer
På markedet er der et meget bredt udvalg af soveposer i prislag fra under 200 kroner til flere tusinde. Det betaler sig at købe i en anerkendt forretning. Her vil man blive betjent af personale med stor fagkundskab, så man kommer på tur med et udstyr, der er egnet til formålet. Der er nemlig meget at tage stilling til, som hvor turen går hen, posestørrelse, yder- og inderstof, fyldet, overlevelsestemperatur, komforttemperatur, er det en enkeltpose, hvor man bare ligger på et stykke stof, eller en dobbeltpose hvor syningerne er forskudt for hinanden, er der en flap, der dækker lynlåsen mv.  

Én skal have en pose, der rigtig kan snøres til, mens en anden vil "kvæles" i sådan et hylster, og derfor må vælge et posetæppe, der kan lynes op nedefra, så det ene ben kan komme ud i det fri. Sådan er vi så forskellige. Et yngre par, jeg mødte, fortalte, at de altid har deres dyner med på teltturene, uanset hvor turen går hen.

Liggeunderlag
Hører man til den yngre generation, kan et ganske almindeligt underlag af skumgummi være en god løsning, men vil man øge komforten er et selvoppusteligt liggeunderlag betydeligt bedre, da det isolerer godt mod jordkulden og er behageligt at ligge på. Hører man til dem, der skal ligge med benene uden for "dynen", skal man tænke på underlagets bredde.

En regulær luftmadras er behagelig at ligge på, og så kan hver enkelt madras pumpes op til den ønskede hårdhed. I øvrigt sover mange bedre på teltturen end i det hjemlige soveværelse.

Service mv.
Valg af bord, stole, gasblus, service, kogegrej mv. afhænger i høj grad af, hvordan det skal transporteres, om det er på cykel, motorcykel, i båd eller bil. Hos landets campingforhandlere og på nettet er der et meget bredt udvalg af udstyr. Vi bringer her en lille fortegnelse over nogle af de billigste produkter. Valg af kvalitet og komfort afhænger jo af, om det kun er en enkelt teltferie eller et udstyr, der skal bruges årene fremover.  

Tips før teltkøb

• Kontrollér, om de opgivne teltmål er udvendige eller indvendige.
• ​Tjek, hvor meget teltet fylder i sammenrullet stand.
• Tjek, om syningerne er tapet indvendigt. Er det ikke tilfældet, vil teltet let blive utæt, da syhullerne kan trækkes ovale ved opspændingen. Teltets lynlåse kan være et svagt punkt. Er skyderne mærket med YKK eller OPTI, har man en vis garanti for kvalitetslåse.
• Se efter, om gummistropperne er beklædt, så solens stråler ikke har adgang til stroppen – ellers bliver gummiet hurtigt nedbrudt.
• Om muligt find en forhandler, der har teltene stillet op, så man kan få et indtryk af rummelighed, kvalitet og finesser. Er der tilfredsstillende plads i sovekabinen? Er der gode ventilationsmuligheder?
• Forhør dig om vandsøjletryk og teltdugens beskaffenhed. Bomuld eller en blandingsvare giver det bedste indeklima.