Legacy tid

804

Hver sommer er en del danskere indblandet i ulykker med campingvogne. Nogle af dem medfører personskader, som ifølge eksperterne ofte kan undgås, hvis man tjekker sine dæk før turens start.

– Eksploderer et dæk, kan vogntoget vælte, og den slags fører hvert år til dødsulykker på de tyske motorveje. Men faktisk kan man meget nemt selv forebygge sådanne ulykker.

– Eksempelvis skal man holde øje med dækkets produktionstidspunkt, som står i en lille boks på siden, siger centerleder Kim Sellberg fra dækkæden Euromaster, som selv er campist og har mange års erfaring fra dækbranchen. 

– På vores centre tilbyder vi gratis dækeftersyn på både bil og campingvogn uden tidsbestilling, og vi får i denne tid ofte besøg af campister, som kører rundt på farlige dæk. 
 

Skift dæk hvert femte år

Hos Dansk Camping Union (DCU) anbefaler teknisk rådgivning, at campingvognens dæk skiftes minimum hvert femte år, samt at man vælger dæk af ordentlig kvalitet. 

– Man bør købe dæk af et anerkendt fabrikat og en type, som har bevist sine gode samlede egenskaber i en dæktest. I forbindelse med dækskift er det derudover vigtigt at efterspænde hjulene efter 50 km.

Ifølge Victor Hollnagel, bilinspektør i Trafikstyrelsen, er det tegn på ældning af gummiet, når dæksiden krakelerer med mange fine revner. 

– Selvom der er masser af mønster tilbage, kan dækket være afgørende svækket. Skifter man ikke i tide, kan det pludselig eksplodere ved høj fart og med tungt læs på ferieturen. 

Lige til grænsen
 

Teknisk rådgivning i DCU oplever undertiden, at campingvognsproducenterne kun vælger netop tilstrækkelige dækløsninger. 

– De går lige til grænsen, når det kommer til at udnytte bæreevne og hastighedspotentiale, så der er ikke noget overskud at give af. Derfor er det nødvendigt at holde særligt øje med dækkenes stand. Han advarer også mod at overlæsse campingvognen, hvorved man let kan overskride dækkenes bæreevne.

– Campisten bør skifte til såkaldte XL-dæk, som er bygget til større totalvægt. Samtidig bør man sikre sig, at mønsterdybden til enhver tid er mindst 3 mm, hvilket har særlig stor betydning ved kraftige regnfald sydpå. Det er også vigtigt med korrekt lufttryk i dækkene. 

– Campingvognen står undertiden på halvflade dæk efter vinteren. Allerede når man har trukket campingvognen ned på servicestationen for at pumpe dækkene op til korrekt tryk, kan de være overbelastet i karkassen – og kan pludselig svigte, når de kommer på arbejde. 

Det anbefales ved kørsel med campingvogn, at lufttrykket i både bilens og campingvognens dæk tilpasses den aktuelle læsning. 

– Det vil sige, at man typisk skal have 0,2-0,5 bar højere dæktryk på ferieturen end til hverdag. Følg instruktionsbogens anvisninger. 

Tjekliste for en sikker ferie med campingvognen
 

• Vær opmærksom på ældningsskader, og sørg for, at dækmønsterdybden til enhver tid er mindst 3 mm
   
• Lad ikke campingvognen henstå på halvflade dæk – og kør ikke med halvflade dæk, heller ikke over korte strækninger
   
• Læs campingvognen med omtanke, og kør ikke med overlæs
   
• Placér bagagen lavest muligt – og det tunge forrest
   
• Sørg for et positivt kugletryk på mellem 50 og 75 kg, når campingvognen er læsset – tjek evt. med badevægten
   
• Undgå overlæs, for høj fart og kantsten
   
• Tjek støddæmperne. Vipper man kraftigt med campingvognen, skal den stå stille efter maks. tre eftervip
   
• Afskærm dækkene ved opstaldning for at undgå mørning
   
• Læs mere om regler og anbefalinger i ind- og udland på Rådet for Større Dæksikkerheds hjemmeside
   
• Spørg dit lokale dækcenter til råds, om det er tid til at skifte dine dæk, og hvilket dækvalg der vil være optimalt for netop dig
   

Tekst og foto Mogens Havsted

Vi ved, at de er sorte og runde og fulde af luft. Men dine dæk kan blive dødvigtige: De skal holde vognen på sporet i en kritisk situation, og en punktering kan blive kritisk og ganske voldsom. Dine dæk fortjener din opmærksomhed.

Så galt kan det gå

Som du kan se længere nede i denne artikel, kører campingvogne i dag på solide dæk med højt tryk. De er langt sikrere at køre med, men når de eksploderer, sker der virkelig noget.

En typisk forsikringsskade efter en dækeksplosion ligger på 20.000 kr. til 30.000 kr. Selve dækket koster måske kun en tusse, men som regel bliver campingvognens sider og hjulkasse slået i stykker. Et enkelt eksempel, vi har set, slog hul på bunden af sengen over hjulkassen!

Alderen betyder alt

Lad os først slå fast, at du skal være opmærksom på, hvor gamle dine dæk er.

Vil du køre med en Tempo 100-godkendelse i udlandet, må dine dæk maks. være seks år gamle, uanset om de er slidte eller ej.

Dækkets gummiblanding påvirkes af vind og vejr, og med tiden får dækket nedsat evnen til at gribe i vejbelægningen samt forøget risiko for, at der dannes revner i dækket.

Maks. seks år er et krav for at køre Tempo 100, men hvorfor ikke følge almindelig logik og sige til sig selv, at dækket med tiden mister nogle af sine egenskaber, uanset om jeg kører 80 km/t. på en dansk motorvej eller 100 km/t. på en tysk eller 130 km/t. på en fransk motorvej?

Hvis du vælger at fortsætte på gamle dæk – hvis du fx kun kører i Danmark, kun kører langsomt, kun kører lidt eller hovedsagelig ligger på standplads – anbefaler Dækbranchen, at du får dækkene kontrolleret hos en dækspecialist mindst en gang om året.

Vi anbefaler – som du sikkert har fornemmet, at du i stedet skifter dem ud inden seks års fødselsdagen.

Kan nye dæk eksplodere? Ja, det kan de. Uheldene sker naturligvis hovedsagelig med gamle dæk, men ja: du kan risikere, at et nyt dæk eksploderer fx som følge af noget, der er tabt på vejbanen.

Dæk er datomærket

Når du køber dæk, eller du køber campingvogn – ny som brugt - skal du tjekke produktionstidspunktet på dækkene. De fleste dæk er produceret i Fjernøsten, og du må derfor regne med, at helt nye dæk godt kan være op til et halvt år gamle.

De kan godt være ældre, uden at det egentlig betyder noget for dig. Hvis dækkene har været opbevaret forsvarligt efter produktionstidspunktet, er de fuldt ud så gode som nye – også selv om de er flere år gamle. Men det betyder noget for dig, der vil have en Tempo 100-godkendelse, eller en dag står og skal sælge vognen.

Altså, nye dæk må være op til et halvt år gamle. Er de ældre, skal du kun acceptere dem efter særlig aftale med forhandleren.

Den helt nye campingvogn kan jo også godt have stået et par sæsoner hos en forhandler, inden du skriver under på slutsedlen. Og så er dækkene jo også blevet ældre.

Du tjekker produktionstidspunket for dine dæk ved at finde en kode på siden af dækket, hvor fire cifre angiver produktionsuge og år: 1012 betyder altså, at dækket er produceret i uge 10 i 2012.

Kig på trykket

Du skal konstant holde øje med trykket. Tallet for korrekt dæktryk står på dækket – ikke nødvendigvis på vognen. Det skyldes, at især ældre vogne fra fabrikken blev forsynet med særlige dæk dimensioneret til campingvognen og dens forventede lave hastighed.

Når dækkene skiftes, sætter forhandleren såkaldte varevognsdæk på. Og så passer de trykangivelser, der står på campingvognen, ikke nødvendigvis med dækkets. Det er dækkets trykangivelse, du skal rette dig efter.

Problemet løses med tiden, for efterhånden anvender campingvognsproducenterne alle sammen de såkaldte varevognsdæk. Men vær opmærksom på det alligevel. Varevognsdæk kører med ret højt tryk.

Derfor kan du komme ud for, at dæktrykmåleren/pumpen på tankstationen ikke kan levere højt nok tryk. Kør ind et sted, hvor du har erfaring for, at dæktrykmåleren passer til dit behov eller kør ind omkring en professionel campingforhandler. Trykket har betydning for tre forhold: dækkets levetid, risiko for at det eksploderer og vejgreb.

Det sidste først: Kører du med for lavt dæktryk, kan du forestille dig, at dækket hele tiden er (for) fladt mod vejsiden. Det presses sammen og udvider sig for hver eneste omdrejning. Det slider unødigt. Samme mekanisme kan forårsage en eksplosion.

Vejgrebet giver næsten sig selv: Ved det korrekte tryk er hele mønstret i kontakt med vejbanen og kan fungere efter hensigten: størst mulig kontakt med vejbelægningen og mulighed for at aflede vand.

Se dine dæk efter

Du må selv kigge dine dæk efter for revner og skader samt slid. De kan jo været skadet ved at skrabe mod en skarp kantsten eller andet.

Har du en synlig skade, så er det af sted til dækmanden! Nok så vigtigt, når nu du er kommet ned på hug, er det at tjekke mønsterdybden. Aquaplaning sker jo ved, at der dannes en pude af vand foran dækket. Dette fænomen er lige så udbredt for campingvogne som for selve bilen.

Og en campingvogn uden vejgreb slingrer. Mønsterdybden skal være 1,6 mm, men det anbefales, at du ikke lader den blive mindre end tre mm. De færreste campister har brug for egentlige vinterdæk eller dæk forberedt på mudder og sne, men mønster skal der altså være.

Hvad med reservehjul?

Skal du have et reservehjul med på campingtur? Ja!

Har du et reservehjul med på campingtur? Nej!

Sådan må man nok opgøre situationen for langt, langt de fleste campister. At køre med campingvogn er et konstant kamp med vægten – på vognen, forstås. Og så er det jo fristende at lade reservehjulet blive hjemme, hvis man overhovedet har et.

Du kan selvfølgelig godt købe en af de der smarte flasker, som lige sættes på ventilen og vupti, så har du et hårdtpumpet dæk igen. Det sker bare ikke. Flaskerne er brugbare, hvis du har en mindre punktering efter fx et søm og en følgende svag udsivning af luft fra et enkelt punkt. Og det sætter dig kun i stand til at køre til et værksted i nærheden.

Andre mirakelprodukter skal forsynes med eksternt tryk, samtidig med at væsken sprøjtes ind i dækket. Det giver dig ingen sikkerhed overhovedet. Et reservehjul kan næsten altid monteres, selv om der er sket ganske omfattende skader efter en dækeksplosion, og du kan fortsætte turen.

Tag nu og køb et reservehjul – og tag det med i campingvognen. Og nu du er i gang, så tjek lige, om du har en donkraft, som kan løfte vognen så meget, at hjulene slipper jorden.

Vinteren er hård

Selv om du ikke bruger din campingvogn om vinteren, er det alligevel den årstid, som – måske – er allerhårdest for dine dæk. Det afhænger af, hvordan du opbevarer vognen. Står den på en god saftig græsplæne med vand og sne? Eller står den tørt og skyggefuldt?

Du fornemmer sikkert, hvor vi er på vej hen. Sørg for at vognen – både sommer og vinter – står på fast grund. Helst på fliser hvor vandet kan løbe væk. Samtidig sørger du for, at dækkene er placeret i skygge, så de ikke udsættes for hårdt sollys.
 

Det kan du læse på dækket

Af Anne-Vibeke Isaksen

Snart står efterårsferien med familien for døren. Læs med her, hvor du får 10 gode, generelle råd til, hvordan I får feriebudgettet til at strække lidt længere i disse tider med inflation og høje energipriser.

Ud over alle de fordele, du får som medlem af DCU, som f.eks. at spare penge på at overnatte på DCUs 20 campingpladser, så er der mange andre ting, du kan gøre for at spare penge på din næste campingferie.

Er du ikke medlem af DCU, og skal I på camping i efterårsferien, så får du årets sidste tre måneder med i købet kvit og frit, hvis du køber et medlemskab for 2023 allerede fra den 1. oktober. Læs mere, og meld dig ind i DCU her.

10 sparetips til campingturen
 

1. Gratis er godt nok billigt

Der er ikke meget, man kan spare flere penge på, end når noget er gratis. En del museer kører med gratis dage, og Naturstyrelses primitive lejrpladser og shelters koster heller ikke noget. Husk at tjekke reglerne for at overnatte i det fri før afgang.

2. Naturen er ofte gratis

Naturoplevelser i både Danmark og udlandet er ofte gratis, medmindre man tager med på arrangerede udflugter. Tager man tilmed sin egen cykel, kajak m.m. med, sparer man også udlejning. En vandretur i det grønne koster heller ikke noget, og så er det tilmeld sundt. 

3. Køb brugt

Man er faktisk meget trendy, når man køber brugt. Aldrig har der været så meget gang i brugtmarkedet og ’second hand’ som i dag. Både fysiske butikker og på nettet. Det er i øvrigt en god måde at afprøve udstyr eller en ferieform på. På den måde finder man ud af, om eksempelvis teltferie er noget for en familie, og derefter kan man investere i noget nyt og lækkert. Husk, der er en omfattende brugtvognsdatabase.

4. Brug det, du har

Den helt store fordel ved camping er, at det udstyr, det telt eller den campingvogn, man har, kan bruges igen og igen. Det kan man ikke med et weekendophold eller en charterferie. Der venter altså utrolig mange gode ferier i det, man allerede har. Så jo mere det bruges, jo bedre er investeringen.

5. Lån af andre

Man skal ikke være flov ved at spørge familie eller venner, om man kan låne udstyr eller sågar telt, teltvogn eller campingvogn af dem. Mange vil sige ja. Det samme gælder, hvis man mangler et liggeunderlag eller nogle campingmøbler. Det koster aldrig at spørge.

6. Ung eller ældre

Børn og ældre tilbydes ofte en højere rabat end andre. Pensionister får f.eks. 50 % i lavsæsonen på DCUs egne campingpladser, og man kan tage børn og børnebørn under 12 år gratis med i hele sæsonen på DCUs campingpladser.

7. Spis hjemme

Fordelen ved campingferie er, at man kan spise hjemme i sit eget telt, egen teltvogn, campingvogn eller autocamper. Madbudgettet kan derfor holdes på samme niveau som hjemme. Går man på restaurant med små børn, så spørg efter halve portioner til halv pris. Større børn kan ofte få lov til at dele en voksenret, hvis de kedelige børneretter ikke frister. Buffet er i øvrigt fremragende til børn, så kan de spise det, de kan lide.

8. Last minute

Hvis man kan leve uden den store planlægning eller undvære at glæde sig til den planlagte ferie, så kan der være mange penge at spare ved at tjekke last minute-tilbud fra campingpladser. Man kan være heldig at gøre et kup, men man kan omvendt også få noget, man ikke lige havde regnet med. Det er, som det er. Tag det som en oplevelse eller betal prisen.

9. Planlæg i god tid

Selv om dette tip går i stik modsatte retning af førnævnte, så er der i visse tilfælde også penge at spare ved f.eks. at booke i god tid. Visse campingpladser giver nemlig rabat på overnatningen, hvis man bestiller lang tid i forvejen. Internettet er et godt sted at holde øje. Skal man eksempelvis med færge, kan man også spare penge ved at bestille færgebilletter i god tid – husk at bruge dit DCU-medlemskab. DCU har aftaler med en del rederier og arbejder på at få flere i hus.

10. Rejs uden for højsæsonen

Langt de fleste campingpladser kører med billigere overnatningspriser i ydersæsonerne. Hvis man har mulighed for det, så får man ofte nøjagtig samme ferie som i højsæsonen, men til en væsentlig lavere pris. Specielt på campingferier på de fire- og femstjernede campingpladser kan du spare meget i lavsæsonen. Men hold også øje med alle andre campingpladser.

Af Mogens Havsted

Lad mig straks understrege, at denne artikel ikke er en advarsel mod elektrisk gulvvarme. Slet ikke. Men der er nogle risici og nogle ulemper, som du bør tage med i dine betragtninger, før du køber en vogn med el-baseret gulvvarme eller går i gang med at efterinstallere varmefolie.

Som du kan se på billederne, kan der opstå skader i form af svedent gulv, hvis du monterer folie med el-tråde. Leverandører og tilhængere af gulvvarme vil straks anføre, at gulvvarmen er installeret forkert eller brugt uhensigtsmæssigt. Lad os lige få den diskussion på plads:

I dette – og andre tilfælde – skyldes skaderne, at der oven på varmefolien er placeret noget, som hindrer varmen i at søge væk. Hvis denne hindring er et særlig tæt gulvtæppe, så er der – indrømmet – tale om en fejlmontering. Hvis der derimod er tale om, at der har været placeret en taske eller en måtte, må det efter min mening være omfattet af almindelig brug af campingvognen. Så er der ikke tale om fejlmontering eller fejlanvendelse af hverken vogn eller gulvvarme!

I det aktuelle tilfælde er nogle tasker blevet stillet på gulvet. Ærlig talt, så er det helt naturligt og almindeligt, at man rykker lidt rundt på bagagen, når køjerne skal bruges. Det betyder ikke nødvendigvis, at der bliver redt op til natten. Køjerne kan også bruges om dagen.

I et andet eksempel opstod en varmeskade på grund af familiens hund. Altså indirekte. En familie havde købt en måtte, som skulle blive hundens yndlingsplads. Meget praktisk for både hund og mennesker. Desværre betød kombinationen af gulvvarme, gulvtæppe, en måtte med gummibagside og tung hund, at gulvet blev svedet. Efter min mening er det helt almindelig brug, at man har hund med på camping – også at man køber en måtte til hunden. Eller for den sags skyld, at man køber en måtte med gummibagside, selv om man ikke har hund, men blot vil have et sted inden for døren, hvor man kan stille sit fodtøj.
 

Er det farligt?

Det er svært at se et mønster i de hændelser, vi er blevet præsenteret for gennem snart mange år. Jeg har ikke belæg for at udpege bestemte leverandører som storsyndere.

Samtidig er det vanskeligt at finde dokumentation for, at varmefolier har ført til brand. Det må være op til den enkelte campingvognsejer, om man sover trygt med gulvvarmen tændt.

”Hvad siger myndighederne?” er jo et helt oplagt spørgsmål i vores velregulerede samfund, men heller ikke her er der megen hjælp at hente. Sikkerhedsstyrelsen er ikke opmærksom på, at el-varmefolier giver problemer, og de er ikke registreret som brandårsag. Sikkerhedsstyrelsen vil gå ind og bedømme bestemte elartikler, hvis der kan påvises fejl eller risici ved dem, men så længe de benyttes efter brugsanvisningen, vil styrelsen ikke advare mod at bruge dem.

Og som allerede understreget har vi ikke belæg for at påstå, at varmefolier har forårsaget direkte brand, om end der er tydelige skader.
 

Folie og tæppe skal passe præcist

Sikkert er det dog, at man skal passe på, når man selv kaster sig ud i at montere eller reparere varmefolie. Der er eksempler på, at folk forsøger at reparere beskadigede varmetråde med forskellige former for varmeledende materialer som f.eks. folier og pasta. Lad være med det. Køb folie i nøjagtig de størrelser, du skal bruge. Hvis folien eller varmetrådene er beskadiget, så smid folien ud.

Skader kan også opstå, efter at du har taget gulvvarmen i brug. For eksempel ved, at du anbringer noget skarpt og tungt på gulvet. Det kan være en taburet med en (vel-)voksen person ovenpå. Igen et tilfælde, som man må betegne almindelig brug af campingvognen.

Det sikreste råd er at overlade montage til en professionel, som også skal sørge for, at folien dækkes af et egnet gulvtæppe.

Uanset om du selv er fiks på fingrene eller har overladt montagen til et professionelt værksted, må du altså regne med, at gulvet kan blive svedent med værditab til følge.

Selv når du køber en vogn med fabriksmonteret gulvvarme, kan du risikere skader. I den situation er det bare rigtig svært at sige: ”Nå pyt, jeg skal alligevel ikke kigge under gulvtæppet.” Når man har smidt nogle hundrede tusinde kroner på bordet for en spritny campingvogn, forventer man – efter min mening med rette – at den ikke tager skade af almindelig brug.

Pas godt på omformeren

På nogle af billederne ved denne artikel ser du brandskader i forbindelse med elektrisk gulvvarme. Denne skade er ikke opstået ved selve varmefolien, men ved ændring fra 230 V til 12 V, 24 V, 48 V, eller hvad der nu skal bruges.

Her er vi ved et generelt problem, når vi benytter transformere: varmeudvikling, som kan være ganske kraftig.

Igen er det eneste råd, man kan give, at installering skal ske efter forskrifter og overlades til en professionel, hvis man er det mindste i tvivl.

Helt generelt kan man sige, at man skal passe på, at omformeren ikke bliver mast sammen med oppakning – noget som let sker, hvis omformeren til varmefolien placeres i rummet under sædet.

I gamle dage kunne man advare mod brug af såkaldte bambus-omformere og bambus-ladere, fordi alle gik ud fra, at de billigste og ringeste produkter var fremstillet i Kina, mens ordentlige (og sikre) apparater var fremstillet i Danmark eller nærtliggende lande. Sandsynligvis var det en falsk tryghed – under alle omstændigheder kan du godt gå ud fra, at både billige og dyre elektronikprodukter er fremstillet i Fjernøsten.
 

Det skal du være opmærksom på

Hvad er så løsningen, hvis du vil undgå risiko for afsvedne gulve og muligvis brand?

• Følg brugsanvisningen.
• Pas på med, hvilke tæpper du lægger over varmefolien.
• Pas på med, hvad du stiller på gulvet.
• Brug kun moderat varme. Gulvvarme er ikke beregnet til at varme vognen op.
• Køb eventuelt et egentligt varmetæppe, som ikke skal tildækkes, men til gengæld er ret lille. Velegnet lige inden for døren eller under bordet.

Hvis gulvvarmen i din vogn ikke lever op til forventningerne, eller hvis du på anden vis har oplevet problemer med gulvvarmen, er du som DCU-medlem altid velkommen til at kontakte DCUs tekniske afdeling.

Tekst & foto: Mogens Havsted

Næsehjul. Lufthjul. Plastikhjul. Gummihjul. Der er mange muligheder. Og lige så mange meninger, om hvad der er bedst. I denne artikel opsummerer vi nogle af de gængse betragtninger.

Luftgummihjul

Først lidt om luftgummihjulet. På plussiden er, at det forholdsvis nemt kører over forhindringer i form af kanter og kantstene, hvilket især er en fordel under bugsering på parkeringspladser og ved hjemkomsten til villahaven. Når hjulet er pumpet op til det helt rigtige tryk, så er det nemt at køre rundt med, det drejer let, og det kører over mindre forhindringer. På minussiden er der til gengæld en hel del argumenter, som alle går på holdbarheden. Det er bare rigtig træls, at det opgiver ævred, når du har allermest brug for det. Og et luftgummihjul giver netop op, når du skal bruge det for alvor første gang i den nye sæson.

Og der er en årsag til, at hjulet giver op, netop som du skal bruge det. Et luftgummihjul bliver – naturligvis – ikke slidt op. Kørslen i hele dets levetid kan måles i meter, mens selve campingvognen kører hundredvis af kilometer. Et luftgummihjul rådner op. Når du skifter dæk på campingvognen efter nogle år, skifter du typisk til såkaldte varevognshjul, hvor gummikvaliteten er bedre. Men du skifter jo ikke næsehjulet samtidig. Det sidder der foran på vognen og oplever sin hårdeste tid i vinterens skiftende fugt og kulde. Resultat: når foråret kommer, og du er klar til at køre, så er næsehjulet det ikke.

Konklusion? Hvis du er glad for luftgummihjul, skal du bestemt blive ved det, men kig hjulet ekstra grundigt igennem om foråret: er gummiet frisk, er der revner eller andre ældningsspor? Er fælgen pæn og rustfri? Er der korrekt tryk i dækket? Tager du dine forholdsregler, er luftgummihjulet absolut lækkert at køre med.
 

Bæltehjul

Helt ærligt, så aner jeg ikke, hvad fordelen er. Jeg kan simpelthen ikke se fidusen. Det er tungt og uhåndterligt. Når du skal dreje næsehjulet – og det skal du jo netop for at bakse vognen på plads – kan du vippe det, så det kun kører på en del af bæltet. Og når du har retningen, skal du så vippe det ned i grundstillingen igen. Det må være tanken, at det kan køre i sand, blødt eller sumpet underlag. Men mon ikke du er lige så godt stillet med et konventionelt hjul med lidt ekstra bredde? I forhold til et almindeligt hjul, virker det tungt og mekanisk kompliceret.

Bæltehjulene er ikke solgt i særlig stort antal, men hvis du er en af de få, som har investeret i monstrummet, hører vi gerne om dine erfaringer. Som med så mange andre forhold inden for campinglivet, får holdninger til næsehjul næsten religiøst skær, så tilhængere af konstruktionen er velkomne med deres positive erfaringer og meninger. Jeg har ikke kunnet finde på nogen.

Massive hjul

Her er udvalget næsten uendeligt, og holdbarheden tælles i år. Naturligvis skal du også her være opmærksom under forårsklargøringen: kan næsehjulet holde en sæson til, men svaret er sandsynligvis JA. Desuden opgiver det ikke lige pludselig ævred, så du kan nemt købe nyt ved passende lejlighed.

Argumentationen er det samme som ved luftgummihjulet – bare omvendt! Det er mere holdbart, men til gengæld lidt sværere at få op over kantede forhindringer. Læs flere kommentarer under billederne.
 

Før du skrifter

Uanset, hvad du vælger, vil du sandsynligvis komme til at købe nyt næsehjul på et eller andet tidspunkt. Tidligere nævnte jeg, at næsehjul ikke bliver slidt, men rådner op. Der er imidlertid endnu en livsforkortende faktor for næsehjul: de dratter ned under kørslen, fordi de ikke er spændt ordentligt op i det rigtige hak!
 

Det skal du selvfølgelig altid sørge for, når du har spændt bilen for, men det er, hvad der kan ske, og så er det altså, at du skal se dig for, inden du køber et nyt:

1. Stammens højde er ikke ligegyldig. Tænk lige, om du har brug for en ekstra høj stamme, så du ikke kommer til at skrue hjulet helt af, når du bringer vognen i balance ved parkering.
2. Luft eller fast hjul? Overvejelserne ser du ovenfor i denne artikel. Du kan også spørge venner og bekendte, og vil få lige så mange meninger, som antallet af mennesker du spørger. Af og til endda flere.
3. Brede hjul – smalle hjul. Bredt er godt, for du har større bæreflade og synker ikke så dybt ned i mosen. MEN du skal lige måle efter, om hjulet kan være på sin plads, når det bliver skruet helt op jævnfør ovenstående om tabte næsehjul.
4. Stort hjul – lille hjul. Ligesom ved foregående punkt må du hive målebåndet frem. Hjulet skal kunne dreje uhindret til siderne og ikke støde på bremsestænger og lignende.
5. Småt er (også) godt. Det er jo bare et næsehjul. Jo mindre hjul, jo mindre vægt.

Syv forskellige næsehjul

1. Uden mærke med 48 mm stamme og luftgummihjul på plastikfælg. Hjulet er 260 x 85 mm og angives til at bære 250 kg. Et godt gedigent hjul med god bæreevne – og lidt i den dyre ende prismæssigt.

2. Winterhoff med 48 mm stamme og fast gummi på plastikfælg. Hjulet er 225 x 70 mm, men angives til at bære 150 kg. Fint hjul med lidt større bredde, så det kører lettere på løs eller sumpet bund.
 

3. Uden mærke med 48 mm stamme og fast hjul med gummibane på plastikfælg. Et godt solidt hjul, som også er ret dyrt.
 

4. AL-KO med 48 mm stamme og fast gummi på plastikfælg. Hjulet er 200 x 50 mm. Beregnet til 200 kg. Fint lille hjul, som løser opgaven, men bedst hvis du holder dig til den faste grund.


5. Næsehjul på larvefødder – vores begejstring er til at overskue. Tungt og kompliceret – læs: vedligehold kræves – og ikke nemt at manøvrere med. Der findes andre hjul på larvefødder, som samtidig tjener som movere. De må omtales i konkurrence med mere almindelige movere.


6. AL-KO med 48 mm stamme og fast gummi på metalfælg. Hjulet er 200 x 50 mm. Beregnet til 200 kg. Udmærket hjul, som i sagens natur er lige så let at køre med som dét med plastikfælg. Plastikfælg eller metalfælg er som så meget andet en smagssag. Metalfælgen skal holdes ren og fri for rust, men det skal resten af konstruktionen som stamme, håndtag og spindel jo også!
 

7. I en (vægt-)klasse for sig. AL-KO med 48 mm stamme og fast gummi på metalfælg. Hjulet er forsynet med glidelejer og måler 230 x 80 mm. Angives til at bære 300 kg. Er forsynet med vægtskala. Det er jo lige, så man savler, når man ser et så gedigent udført hjul, men begejstringen fortaber sig, når man tager det op i hånden. Det vejer – for meget. Man kommer til at stå med overvejelsen, om man vil lade ungernes cykler blive hjemme… Dette hjul er set på en stor to-akslet vogn i luksusklassen, men HOV: de to aksler gør jo, at der er endnu mindre tryk på næsehjulet end på en almindelig campingvogn. Det er et flot næsehjul, men også en udmærket illustration af, at valget af næsehjul er en balance mellem funktion, pris, holdbarhed og som altid vægt.
 

Gode råd til vedligholdelse

• Start fra bunden: Næsehjulet bør altid stå på en plade, så det ikke sopper i vand – uanset om det står på jord, græs eller fliser som her.
• Sørg for, at der er korrekt tryk i luftgummihjulet hele året. Sørg for, at det ikke er udsat for direkte sollys.
• Spray med rustbeskyttelse og giv gevind olie og fedt. Spindlen i stangen skal være velsmurt og ikke udsat for regnvand i større mængder.
• Plastdele smøres med et dertil egnet middel, og det samme gælder gummipakninger. Det er ret simpelt og bør gøres både forår og efterår.

Af Stefan Rosendal og Torben Brandt

Kombinationen af dårlige knæ og støttebensspindlere, der er godt gemt væk langt inde under campingvognens chassis, er ikke god.

Man kan undre sig over, at producenterne ikke i højere grad fra fabrikkens side leverer støtteben med spindlerne trukket ordentligt frem, for selvom man ikke har gigt i kroppen, er det under alle omstændigheder ubekvemt at kravle rundt på knæene for at få støttebenene slået ned.

Der findes dog alternativer, hvis du er træt af at sænke støttebenene ved hjælp af rugbrødsmotoren. Flere firmaer leverer elektriske støtteben, så du kan stå med din fjernbetjening i hånden og slå støttebenene op og ned så let som at klø dig i nakken.

På de følgende sider nævnes en lille håndfuld aktører, der alle har pænt fodfæste på det danske marked for elektriske støtteben. Det skal understreges, at DCU ikke har testet støttebenene, så artiklen er ikke en anbefaling af det ene produkt frem for det andet – blot et forsøg på at give en idé om mulighederne, hvis du går med overvejelser om at få monteret elektriske støtteben.

Husk i den forbindelse, at støttebenene aldrig må bruges til at få vognen til at stå i vater – altså lige. Støttebenene skal, som navnet antyder, støtte vognen, så den står stabilt, men hvis du bruger dem til at løfte vognen, kan det i værste fald vride karosseriet skævt og dermed ødelægge vognen.

Enduro

Til AL-KO-chassis
Vægt: Ca. 9 kg
Totalvægt campingvogn: maks. 2.000 kg
Strømforbrug gns./maks.: 2A/20A
Påkrævet batterikapacitet: 12V/50A

Til BPW-chassis
Vægt: 34 kg
Totalvægt min./maks.: 800/2.000 kg
Strømforbrug: gns./maks.: 6A/24A
Påkrævet batterikapacitet: 12 V

Enduros AutoSteady-model fås både til AL-KO- og BPW-chassis. Den består af fire drevenheder med motoriserede spindlere, en 12 V elektronisk styreenhed og en fjernbetjening. De spindlere, campingvognen er født med, udskiftes med de motoriserede spindlere fra AutoSteady. Det er snildt at montere spindlerne uden at bore monteringshuller under chassiset eller i bunden af campingvognen. Derpå tilkobles ledningerne styreboksen, som placeres inde i campingvognen.

Den lille fjernbetjening gør det muligt helt let at sænke eller hæve støttebenet på campingvognen. Trykker man på fjernbetjeningens autoknap, kan de fire støtteben sænkes eller hæves automatisk, men det er også muligt at styre hvert enkelt støtteben separat.

Systemet er udstyret med softstart-teknologi, der gør den let at betjene, og samtidig beskytter motorerne, hvilket forlænger levetiden. Der er desuden indbygget teknologi, der beskytter mod ujævn gang. Det forhindrer, at enhederne utilsigtet sætter sig fast.

Kronings

Vægt: 12 kg for alle fire motorer
Spænding: 12V
Batteri: 75 til 105 Ah (gelbatteri anbefales)
Frekvens: 1. Klasse/433,92 MHz
Lift: Op til 85 kg (maks. 2.500 kg campingvogn)
Elforbrug: 25-30 Ah
Standby-hastighed: 13-16 sekunder (hvert støtteben)

Danskejede Kronings er en anden af de store spillere på det danske marked for elektriske støtteben. Også her monteres der fire elektriske motorer på campingvognens oprindelige standardstøtteben, hvorpå de styres digitalt via styreboksen og fjernbetjeningen.

En rigtig smart detalje er, at fjernbetjeningen kan kombineres med Kronings’ rangeringssystem, så man kan klare både rangering og samtidig drive støttebenene op og ned med den samme fjernbetjening.

De elektriske støtteben stopper ca. 15-20 cm fra underlaget og sænkes derpå til et fast underlag ved at trykke på fjernbetjeningen. Til hvert støtteben er der en aktiveringsknap, som betjenes individuelt.

AL-KO

Vægt: Ca 17,5 kg
Spænding: 12 volt DC
Gennemsnitligt strømforbrug: 6 ampere
Maksimalt strømforbrug: 24 ampere
Min/maks totalvægt på campingvognen: 800/2.500 kg
Påkrævet batterikapacitet: 12V-20 Ah (min)
Fjernkontrolfrekvens: 868 MHz
Strømkilde: PP3 9V

Støttebenene fra AL-KO fungerer ved, at en motor monteres direkte på spindlen. Støttebenene er ikke overraskende tilpasset til chassiser fra AL-KO og leveres med Big Foot, som er luksusudgaven af støtteplader, så campingvognens ben står solidt på jorden.

AL-KO har et system, der går under navnet UP4, som spiller sammen med rangersystemet fra AL-KO, så man kan nøjes med én fjernbetjening til at styre henholdsvis mover og støtteben. Systemet kan klare campingvogne op til 2,5 tons og er langtidsbeskyttet mod rust. Støttebenene kan styres enkeltvis, så niveauet kan reguleres. Det har ikke været muligt at få leveret tekniske specifikationer på UP4 fra AL-KO.

Elfoot

Vægt: 5,6 kg
Forsyning: 11,8 til 14 volt DC
Forbrug standby: 10 mA
Maks. belastning udgange: 25 ampere
Sendefrekvens: 2,4 Gh

Disse elektriske støtteben er udviklet af en dansk familie, hvis udgangspunkt var, at produktet skulle kunne passe til stort set alle campingvogne. Også dette produkt består af en styreboks og en fjernbetjening, ligesom det består af fire aktuatorer, som monteres foran de eksisterende spindlere. På den måde kan de manuelt betjente støtteben konverteres til elektrisk drift og drives op og ned. En smart detalje er, at støttebenene kan løftes manuelt, hvis det elektriske system bryder ned, så man undgår at strande på campingpladsen. En anden gennemtænkt funktion er, at støttebenene automatisk løsner møtrikken en kvart omgang, når støttebenene er skruet op. På den måde sikres det, at de elektriske støtteben ikke sætter sig fast, hvis systemet ikke bruges i en længere periode.

Det skal du holde øje med

• Hvad koster støttebenene i indkøb? Der kan være stor forskel fra de dyreste til de billigste.
• Hvad skal værkstedet have for at montere dem? Aftal gerne en fast pris.
• Er du fiks på fingrene, kan du vælge selv at montere dem. Husk dog, at strømmen skal tilsluttes af en autoriseret fagmand.
• Hvad er dine behov/hvor tit camperer du?
• Hold øje med vægten – både styringsboks og støtteben tærer på vognens lasteevne.
• Se støttebenene monteret – ofte har forhandleren en demovogn, hvor benene er monteret og kan vises i funktion.
• Bliv dus med betjeningen af støttebenene.
• Læs brugsanvisning og monteringsanvisning igennem, inden du beslutter dig.
• Undersøg om de elektriske støtteben er nemme at ”flytte” til din næste campingvogn. Placering af styreboks og batteripakke bør være med i overvejelserne.
• Vær opmærksom på, at de elektriske forbindelser er monteret under vognbunden – derfor skal ledningsforbindelser og stik være i god kvalitet.
• Husk at elektriske støtteben skal vedligeholdes og smøres med jævne mellemrum – og kræver lidt mere opmærksomhed fra ejerens side.

Kunsten at få vognen i vater

Hvis det skal være rart at sove og opholde sig i campingvognen eller autocamperen, skal den stå lige både i længde- og bredderetningen. Udfordringen er, at campingpladsens matrikel ofte skråner, så vognen holder skævt.

Sæt et vaterpas på vognens trækstang og find ud af, hvor meget vognen skråner i bredderetningen. Derpå spænder du campingvognen på krogen af bilen, tager det nødvendige antal kiler og placerer bag det hjul, der skal løftes, og bakker campingvognen op på kilen, til den er i vater. Har du mover monteret bag campingvognens hjul, bliver du nødt til at køre forlæns på kilen i stedet for at bakke.

Et alternativ er at løfte campingvognen eller autocamperen med en donkraft og placere det nødvendige antal kiler under dækkene. Tjek efter med et vaterpas.

Når vognen er i vater i bredderetningen, justerer du næsehjulet, til vognen også står i vater i længderetningen. Placer eventuelt en kile eller en træplade under næsehjulet. Først når vognen står lige i begge retninger, sænker du støttebenene – uanset om du har elektriske eller manuelle støtteben. 

Kiler og stopklodser kan købes i mange prisklasser og kvaliteter og fås både med og uden ”trin”. Kilerne kan sættes oven på hinanden, så man får nøjagtig den støtte, man har brug for. Du kan købe dem hos din campingforhandler, men du kan også vælge selv at medbringe og tilpasse nogle mindre træstykker, der kan bruges som kiler og stopklodser.

Husk, at dækket ikke må gå ud over kanten på kilen, fordi det vil medføre et unødvendigt slid på dækket.

Overvej også at købe støttebensplader til at sætte på støttebenets fod, så vognen står ekstra stabilt.

Tekst: Torben Brandt

Koblingsvægt, totalvægt og akseltryk er begreber, som ofte skaber forvirring blandt campister, men faktisk er der endnu en værdi at holde øje med – vogntogsvægten.

Siden 2014 har den højst tilladte vogntogsvægt fremgået af registreringsattesten på nye biler, og flere DCU-medlemmer har opfordret redaktionen til at sætte fokus på emnet, fordi det har betydning for valget af campingtrækker.

Hvad vejer det samlet?

Faktisk vogntogsvægt er summen af bilens vægt og den samlede vægt af campingvognens akseltryk i sammenkoblet tilstand. Eller sagt på en anden måde – hvad vejer det hele, når bil og campingvogn står sammenkoblet med hjulene på vægten inklusiv passagerer og bagage?

Et DCU-medlem havde ikke vogntogsvægten med i overvejelserne, da han sidste år købte ny campingtrækker. Af registreringsattesten fremgik det, at bilen havde en totalvægt på 1.800 kg og måtte trække et påhængskøretøj på 1.500 kg. For de fleste biler ville vogntogsvægten være summen af de to tal, altså 3.300 kg, men i dette tilfælde havde bilfabrikanten kun sat den tilladte vogntogsvægt til 3.000 kg. For medlemmet betød det, at han samlet havde 300 kg mindre lasteevne til rådighed, end han troede, da bilen blev købt.

Styrer selv fordelingen

I forhold til vogntogsvægt må man selv bestemme, hvordan vægten fordeles i bil og campingvogn, så længe den samlede vogntogsvægt ikke overskrides, og man overholder de total- og koblingsvægte, der er nævnt i registreringsattesterne på bil og campingvogn.

DCU-medlemmet, hvis bil har en tilladt vogntogsvægt på 3.000 kg, må altså gerne udnytte bilens totalvægt på 1.800 kg fuldt ud, men så kan han ikke samtidig lade campingvognen veje de 1.500 kg, som bilen ellers er godkendt til at trække, for så lander vogntogsvægten på 3.300 kg. I det tilfælde må campingvognen højst veje 1.200 kg.

Hvis han derimod vælger at laste campingvognen op til de 1.500 kg, bilen må trække, må bilen højst veje 1.500 kg inklusiv bagage og passagerer, hvis han skal overholde den tilladte vogntogsvægt på 3.000 kg.

Fabrikanterne bestemmer

Det er bilfabrikanterne selv, der fastsætter belastningsgrænser som totalvægt, koblingsvægt og vogntogsvægt. De har ingen pligt til at oplyse, hvorfor de sætter grænserne, som de gør. Når fabrikanten sætter vogntogsvægten lavere end summen af bilens tilladte totalvægt og campingvognens tilladte akseltryk, kan det f.eks. skyldes, at bilens kølesystem ikke er dimensioneret til kørsel i bjerge med en høj vogntogsvægt.

Internationale regler, som at bilens parkeringsbremse skal kunne holde hele vogntoget afbremset på en 12 procent hældning, og at bilen skal kunne starte fem gange med den tilladte vogntogsvægt på den samme 12 procent hældning inden for fem minutter for at opnå en EU-typegodkendelse, kan også få bilfabrikanterne til at reducere den tilladte vogntogsvægt.

Reglen skal tages alvorligt

Teknisk rådgivning i DCU råder campisterne til at have den tilladte vogntogsvægt med i overvejelserne, når de køber ny bil.

DCU har endnu ikke hørt om nogen medlemmer, der har fået bøde for at overskride vogntogsvægten, men reglen er der, og den skal tages alvorligt. Det betyder, at man i forbindelse med køb af ny bil ikke kan nøjes med at se på, hvad den kan trække. Inden købet bliver man også nødt til at spørge ind til vogntogsvægten, for det er jo ærgerligt, hvis man ikke kan have så meget bagage som forventet med på ferie  .

Politiet holder øje

Christian Møller Christensen er konsulent ved færdselspolitiet Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi. Han arbejdede i 31 år ved Rigspolitiet og har de seneste cirka fem år været ansat i tungvognscenteret, hvor han vejer både lastbiler og personbiler med anhængere.

– Vogntogsvægt er et klart fokusområde for os. Vi har generelt stort fokus på belastninger, og hvis vogntogsvægten fremgår af køretøjets registreringsattest, er det bestemt noget, vi holder øje med, fastslår Christian Møller Christensen.

Hvis den faktiske vægt af bil og campingvogn inklusiv passagerer og bagage overskrider den tilladte vogntogsvægt, nytter det ikke at rykke bagagen fra den ene vogn til den anden, for det ændrer ikke den samlede vægt.

– Er vogntogsvægten overskredet, må man lette vogntoget, og man får forbud mod videre kørsel, indtil dette er sket. Det samme vil ske, hvis man bliver stoppet i udlandet, siger Christian Møller Christensen.

Det koster 150 kr. pr. procentpoint, vogntogsvægten er overskredet. Er overskridelsen 10 procent, vanker der således en bøde på 1.500 kr.

Tekst: Mogens Havsted
 

Det kan faktisk godt lade sig gøre at tage på campingferie, uden at du skal lede efter en stikkontakt som det første efter ankomsten til en lejrplads.

Som vi tidligere har skrevet om, så kræver det nogle overvejelser, inden du tager af sted, og hvis du insisterer på at forlade dig på batterier og solpaneler, er det vigtigste redskab en lommeregner. Den skal du bruge til at tælle sammen på det forventede forbrug og investeringen i batterikapacitet.

Campister, der går – om ikke mod – så i hvert fald uden om strømmen, er som regel teltfolk eller folk i en lille camper. Men uanset rejseform, så er det nu rart at være uafhængig af elforsyning.

Ved brug af gas, solpaneler, vindmøller, benzingeneratorer, batterier og en lommeregner kan du klare dig igennem en campingferie rimelig uafhængig af strømstikket, men du skal altså lige regne startomkostningerne med i form af investeringer, før du begynder at prale over for dine naboer på pladsen.

Generatoren og vindmøllen kan gøre dig direkte upopulær, når naboen – ud over at høre om, hvor mange penge du sparer ved ikke at købe strøm på pladsen – også skal høre på maskinens brummen og se på solens blinkende reflekser i din mølle.

Jeg vil gerne starte et andet sted og slå et slag for, at man indretter sig uden at bruge strøm overhovedet. Eller næsten uden strøm, for der er jo nogle ting, vi ikke kan undvære.

Back to basics

Lad os gå helt i basic og tage på telttur med en lille bil. Glem alt om køleskab og anskaf dig i stedet en såkaldt passiv køleboks. Afhængig af størrelsen slipper du nogle hundrede kroner, men så får du også en boks, du kan bruge som taburet eller bord.

Du kan enten holde din mad og drikke kolde med køleelementer, som du bytter på campingpladserne. Du må nok regne med at starte sæsonen med fine, nye elementer og slutte med gamle og grimme. Det er i hvert fald min erfaring. Det er et mysterium for mig, men der må jo være nogen, som formår at gøre det modsatte.

Flere og flere tankstationer sælger is i poser lige til at hælde ned over dine varer, som jo så til gengæld skal være ordentligt indpakket i vandtæt emballage. Du får til gengæld effektiv køling, og har du købt en af de lidt dyrere kølebokse, åbner du bare for en hane i bunden, så smeltevandet løber ud.

Du kan jo også – som en entusiastisk sælger foreslog – købe en frossen kylling til at holde øllerne kolde med og så være klar til et godt måltid på tredjedagen. Så lang tid kan den faktisk holde boksens indhold køligt. Naturligvis afhængig af udetemperatur og antal åbninger af boksen.

Køleboksen har endelig den fordel, at du kan pakke bilen omkring den. De eldrevne kølebokse skal have plads og luft, og når du er taget på teltferie, er det sjældent det, du har mest af.

De passive bokse fås i forskellige mærker og størrelser fra de helt små til omkring 150 kr. og op til de luksuriøse (og bedre isolerede) bokse til 1.500-2.000 kr.

Du må ikke gå helt ned på udstyret: Dometic Waecos nyeste påfund er en køleboks udstyret med pude til din bagdel og holdere til dine fiskestænger. Vi er altså kommet et stykke vej fra en plastikspand med låg på!

I olielampens skær

Når vi nu har forsaget strømforsyningen og al dens væsen, bør vi jo sætte os på vores køleboks og beundre den fascinerende stjernehimmel, men det forekommer jo, at campingferien følges af et mere eller mindre tæt skydække.

Vi kan ikke klare os uden lys. Men det behøver jo ikke være elektrisk! Køb en olielampe og lad hyggen brede sig. Afhængig af kvalitet (og pris, ak ja) kan du såmænd få lys nok til, at du kan sidde og læse i en bog.

Men hov! Hvem medbringer noget så gammeldags som en papirbog på en campingferie? Vi har jo pad’er og tablet og mobiler.

Der må vi nok indrømme, at vi kommer til kort. Vi kan ikke undvære dem. Det er vores livline til familien, som måske er på ferie helt andre steder, det er vores guide til næste dags seværdigheder, det er vores information om det sted, vi befinder os på. Vi må simpelthen erkende: vi kan ikke undvære dem. De skal lades op, så vi kan være på, være i live. Vi skal have strøm.

Bare en lille smule strøm

Bedste bud på at have strøm til mobilen og en tablet er, at du tager det med hjemmefra. Jeg ville meget gerne skrive en liste med navnene på de produkter, du skal købe, men så let er det desværre ikke.

Du skal gøre op, hvad dit behov er. Det betyder, at du skal beregne, hvor meget netop din mobil og din tablet bruger. Og hvor meget du bruger dem.

Dernæst kigger du dig omkring for at finde en passende powerbank. Det ser forjættende ud, at man på nettet kan købe en powerbank til under 200 kr., som både indeholder solceller, lys og batteri. Hvis det fungerer for dig, er det helt fint, men du skal være opmærksom på, at producenterne angiver kapaciteten for solcellerne ud fra optimale forhold.

Uanset, hvad du vælger at investere i, så er du afhængig af, at solen skinner.

Derfor skal du nok kigge dig om efter en solcelleoplader af en vis størrelse. De fås i form af smarte ”mapper”, som kan foldes ud, oplader 10 W og kan lade en powerbank eller direkte til en mobil eller tablet.

Du skal vælge en powerbank med forholdsvis stor kapacitet f.eks. 10.000 til 2.000 mAh. Kig også efter angivelse for ”output”. Jo større output, jo hurtigere får du opladet dine ting.

Tingene skal passe sammen. Inden du køber, skal du sikre dig, at stik og kabler er i familie. Og at du har de nødvendige kabler med på turen.

God jagt.

Tekst: Torben Brandt

Pris, vægt og indretning er de klassiske parametre, når caravanproducenterne konkurrerer om kundernes gunst.
Men som kunde bør du også kigge på mængden af sikkerhedsudstyr, for dels har det betydning for køreoplevelse og sikkerhed, dels kan det være dyrt at få eftermonteret.
 

Klemmer fast

Det er efterhånden mange år siden, de første slingrekoblinger/stabilisatorer begyndte at dukke op. Som så meget andet nyt skulle det i begyndelsen tilkøbes, men i dag er de standard på de fleste campingvogne.

Slingrekoblingen er udstyret med små bremsebakker, som klemmer fast om kuglehovedet på bilens anhængertræk, så campingvognen ligger stabilt på krogen. Dermed får man en roligere, mere stabil og mindre slingrende kørsel.

Hovedparten af slingrekoblingerne på det europæiske marked er af mærkerne AL-KO eller Winherhoff. Husk i øvrigt, at en slingrekobling jævnligt skal serviceres, fordi bremsebakkerne slides og til sidst mister deres effekt, hvis de ikke vedligeholdes.
 

ATC bremser ned

Campingvognenes sikkerhed blev yderligere forbedret, da antislingersystemerne begyndte at se dagens lys. Det bedst kendte er AL-KOs ATC-system, som er en betegnelse for AL-KO Trailer Control. Sensorer placeret på campingvognens aksel registrerer hele tiden vognens bevægelser, og hvis ATCen mærker, at campingvognen begynder at slingre, bremses vognen automatisk, stort set uden at man som chauffør mærker det. Foretager chaufføren en voldsom undvigemanøvre, hjælper ATC-systemet med at stabilisere vogntoget og dermed mindske risikoen for en alvorlig ulykke.

ATC leveres som standardudstyr på enkelte vogne, men skal som regel tilkøbes som ekstraudstyr. Vær opmærksom på, at ATC kun passer til AL-KO-aksler samt til alle Hobby-campingvogne med Knott-aksel fra 1997.

Flere leverandører

Knott, der leverer aksler til tyske Hobby, har lavet et stabiliseringssystem, der går under navnet ETS Plus (Elektronische Trailer Stabilisierung). Også her er der integrerede sensorer i akslen, som overvåger campingvognens bevægelser og bremser, hvis den begynder at slingre.

En anden af de store leverandører af aksler til caravanindustrien, BPW, kalder deres system for IDC, Intelligent Drive Control, der i lighed med ATC og ETS Plus bremser vognen, hvis der konstateres slinger. BPW er i dag ejet af AL-KO, og IDC-systemet produceres derfor ikke længere. Det er dog fortsat muligt at skaffe reservedele til IDC.
 

Kan eftermonteres

DCUs tekniske rådgiver, Stefan Rosendal, er varm tilhænger af stabiliseringssystemerne.

– Jeg kunne ønske, at ATC eller andre stabiliseringssystemer i højere grad var standardudstyr, for det er et markant løft af campingvognenes sikkerhed. Bestiller man ny vogn, hvor der ikke er et stabiliseringssystem med i standardprisen, anbefaler jeg, at man tilkøber det med det samme, for det er som regel billigere end at få det eftermonteret senere, siger Stefan Rosendal.

Han tilføjer, at en eftermontering af ATC eller et lignende system koster mellem 6.000 og 7.000 kr. på et værksted.

Sikkerhed har naturligt nok også forsikringsselskabernes opmærksomhed. Tjek med dit forsikringsselskab, om du får rabat på campingvognsforsikringen, hvis du har eller får eftermonteret ATC eller IDC på campingvognen. 

Optimal bremseeffekt

De senere år er campingvogne med selvjusterende bremser kommet på markedet efter forbillede fra bilindustrien, der har haft denne type bremser i årtier.

Knotts selvjusterende bremser går under navnet ANS og er standardudstyr på alle nye Hobby-campingvogne, mens AL-KO kalder sine for AAA. Det står for AL-KO Automatic Adjustment.

Fordelen ved de selvjusterende bremser er, at de altid er indstillet optimalt og dermed leverer den bedst tænkelige bremseeffekt. Desuden slipper man for at køre på værksted for at få dem justeret, fordi det sker automatisk. Det betyder dog ikke, at bremserne slet ikke skal serviceres, for det skal de med jævne mellemrum.
 

Kortere bremselængde

AL-KO oplyste i forbindelse med lanceringen af AAA, at bremserne i en test havde vist op til fem meter kortere bremselængde end vogntog uden selvjusterende bremser.

For at dokumentere resultatet inviterede AL-KO en række campingjournalister, deriblandt Camping-fritids skribent, til Tyskland. To vogntog kørte på en lukket bane med 70 km/t. frem mod en mur af puder og bremsede ved den samme markering i asfalten. Campingvognen, der både havde ATC og AAA-bremser, holdt stille med et par meters margin til puderne, hvorimod det andet vogntog uden AAA-bremser og ATC først holdt stille efter at være braget igennem den opstillede pudemur.

Husk i den forbindelse, at ordentlige dæk på både bil og campingvogn spiller en meget stor rolle i forhold til kørekomfort og sikkerhed, fordi dækkene som bekendt er det eneste, der har kontakt med asfalten under kørsel. DCU opfordrer til altid at købe dæk af et anerkendt mærke – og gerne køre med varevognsdæk på campingvognen.

Sikkerhed i autocampere

I autocamperne er køresikkerheden løbende blevet forbedret ved at implementere elementer fra bilindustrien. I nogle tilfælde er det standardudstyr, men ofte skal det tilkøbes i diverse udstyrspakker. Det er naturligvis individuelt, om man vil ofre de penge, men ofte får man meget udstyr og sikkerhed for de ekstra skillinger.

ABS-bremser (Anti-lock Braking System) er vigtige for sikkerheden, fordi de sørger for, at chaufføren kan bremse hårdt op, uden at bremserne blokerer. Det betyder, at chaufføren fortsat kan styre bilen under en katastrofeopbremsning.

En anden af bilverdenens utallige forkortelser er ESP, der står for Electronic Stability Program. ESP blev i sin tid opfundet af Bosch, som derfor er de eneste, der må kalde programmet ESP. Andre producenter bruger betegnelsen ESC, men grundlæggende kan systemerne det samme: Forebygge at bilen skrider ud.

Tekst: Torben Brandt

Harpiks kan som bekendt være penge værd, hvis det ligger så længe, at det bliver til rav. Men for campisten er harpiks bare et irritationsmoment, når den klæbrige masse sætter sig fast på campingvogn, bil, autocamper eller teltdug. 
For hvordan får man fjernet det klistrede stads uden samtidig at gøre skade dér, hvor det sidder?

Det bedste råd er naturligvis at undgå at campere under nåletræer, som er de store syndere i forhold til harpiks. På adskillige sydeuropæiske og skandinaviske campingpladser, hvor nåletræerne står som perler på en snor, er det imidlertid lettere sagt end gjort. 

Teltproducenten Outwell tackler problemet ved at sælge tagbeskyttere til flere af sine telte, som dels beskytter mod overophedning og solens skadelige UV-stråler, dels mod harpiks og fugleklatter. Det er en ekstra omkostning, men forlænger også teltets levetid. 

Intet mirakelmiddel

Seniorkonsulent Tommy Boisen har været 41 år hos teltproducenten Isabella. Han er ivrig campist, uofficiel dansk mester i opstilling af fortelte og kender om nogen til problemerne med harpiks på teltet. 

– Når vi taler telte, er der ikke noget mirakelmiddel mod harpiks. Man skal lade være med at bruge terpentin eller andre ting, for det kan teltene ikke tåle, og de almindelige rengøringsmidler til telte har ikke rigtig nogen fjernende effekt på harpiks, siger Tommy Boisen. 

– Min erfaring er, at et telt med harpiks har godt af at ligge ude i solen, så harpiksen størkner. Derpå kan man nulre med fingrene og få det meste af. Det sidste, der er tilbage, kan man give lidt Aqua Tex-imprægnering, som har en god, opløsende effekt. Men man skal selvfølgelig gøre det forsigtigt og prøve sig lidt frem, lyder rådet fra Tommy Boisen. 
Også harpiks på vinduerne har han god erfaring med at fjerne med imprægneringsmiddel. 

– Vores imprægneringsmiddel er ikke til at pudse vinduer i, men man kan godt gøre det engang imellem alligevel. Hvis man har tykke klatter harpiks på vinduet, skal man lade det tørre og nulre det meste af med fingrene, og så kan man bruge Aqua Tex til at få det sidste af. Man skal huske at tørre efter med en bomuldsklud, siger Tommy Boisen. 

– Skulle der til sidst være lidt tilbage, man ikke kan få af, anbefaler jeg, at man lader det være. 
Man skal ikke forsøge at skrabe det af med en kniv eller andet skarpt, for det er meget værre, siger Tommy Boisen. 

Silikonefjerner på campingvognen 

Indehaver af LE Camping i Frederikshavn, Søren Mortensen, kender problematikken med harpiks på campingvognen. På hans værksted, der er et af DCU’s 19 Test- og Servicecentre, benytter man et særligt middel til at få bugt med de genstridige pletter fra træerne. 

– På værkstedet bruger vi silikonefjerner, men det er et industriprodukt, som kommer fra bilbranchen, så det er mig bekendt ikke noget, man som almindelig forbruger kan købe. Det er et super godt produkt, som ikke opløser lakken på vognen, siger Søren Mortensen. 

– Ellers vil mit råd være, at man skraber det meste af harpiksen af med en ispind eller et plastikkort, så man ikke får lavet ridser i vognen, og så tager man det sidste med et stykke papir med husholdningssprit på. Det er det, der ødelægger mindst. Man må ikke begynde at bruge terpentin eller sådan noget, siger Søren Mortensen.

Bruger man husholdningssprit, anbefaler han, at man eksperimenterer på et lille stykke af campingvognen, som ikke er så synligt. På den måde kan man få indtryk af, hvordan vognens overflade reagerer.

– Man skal være opmærksom på, at jo ældre vognen er, jo mere porøs er lakken, og så kan det efterlade mærker, siger Søren Mortensen. 

På diverse campingfora kan man læse, at nogle campister har gode erfaringer med blandt andet rensebenzin, brun sæbe, lugtfri petroleum, Plum-håndrens og det italienske produkt Saratoga Togli-Resina. Det skal understreges, at vi på redaktionen ikke har erfaring med disse midler. 
 

Sprit til biler

Også personbilen kan blive ramt af harpiks. Her anbefaler bilisternes organisation, FDM, at man får harpiksen fjernet så hurtigt som muligt, og at man bruger sprit til at løse opgaven.

– Når harpiksen er fjernet, kan det være, at der konstateres en skade i lakken i form af perforeringer i lakoverfladen. Det er harpiksen, der forårsager dette. Om det kan bortpoleres eller kræver en omlakering, kan en autolakerer give et bud på, hedder det på FDM.dk.