Mange har formentlig allerede pakket bilen med strandtæpper og badetøj og sat kryds i kalenderen ud for netop den dag, hvor de har planlagt at køre i sommerhus, til stranden eller sydpå ned igennem Europa i løbet af de kommende uger. I skolernes sommerferie, der løber frem til søndag 11. august, vil man periodevist og særligt i weekenderne kunne opleve øget trafik på de danske veje. Men der er også perioder, hvor der er mindre trafik end normalt. Det er tilfældet i hverdagene, hvor man typisk vil opleve, at der er færre biler og dermed bedre plads – særligt i myldretiderne. 

Strækninger med størst risiko for kø 

Ferietrafikken bevæger sig hovedsageligt på tværs af landet mellem Sjælland og Jylland samt til og fra Tyskland. De mest berørte strækninger vil være E20 Vestmotorvejen og den vestlige del af Fynske Motorvej, E45 Sønderjyske Motorvej rundt om Kolding og området ved den dansk-tyske grænse. Desuden kan der være tæt trafik til og fra færgehavnene mod Tyskland ved Rødby og Gedser samt E45 Østjyske Motorvej mellem Aarhus Nord og Skærup. 

Trafik i sommerhusområder på skiftedage 

Også omkring de største sommerhusområder vil der være risiko for øget trafik, især på weekendens skiftedage. De største trafikale udfordringer forventes at være på rute 21 til og fra Sjællands Odde, rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse, rute 11 langs den jyske vestkyst, rute 55 ved Løkken og Blokhus og rute 40 til og fra Skagen. Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører udenfor de mest trafikerede tidsrum og desuden holder sig opdateret om den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk 

Store vejarbejder 

Vejdirektoratet udvider E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning. Det betyder periodevise vejarbejder på strækningen i begge retninger med risiko for forlænget rejsetid. Trafikanter skal være særligt opmærksomme på E45 Aarhus Vest frem til 12. august. Her skal trafikanter, der skal benytte motorvejskryds Aarhus Vest, ud på en mindre omkørsel, da Vejdirektoratet har spærret for tre motorvejsramper i forbindelse med udvidelsen af motorvejen. I starten af august begynder et nyt vejarbejde på Motorring 3 vest om København, hvor der skal lægges ny asfalt i sydgående retning. Vejarbejdet betyder, at der visse dage vil blive spærret på strækningen, og man vil derfor blive ledt ud på en mindre omkørsel ved hjælp af skilte. For trafikanter, der skal til lufthavnen i denne periode, er det særligt vigtigt at læse op på sin rute i god tid, inden man kører. Vejdirektoratet udsender mere information om konsekvenserne for trafikanterne på Motorring 3 i løbet af juli. 

Planlæg din rejse i Tyskland 

I sommerferien kan der være planlagt vejarbejde flere steder på hovedfærdselsårene i Tyskland. Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at planlægge deres rute på forhånd, inden de kører hjemmefra, eksempelvis via FDM eller ADAC. 

Aktuel trafikinformation i Tyskland 

https://fdm.dk/alt-om-biler/koer-selv-ferie/trafikinformation/koeprognose-den-kommende-weekend

Aktuel køprognose for Tyskland 

https://www.adac.de/verkehr/verkehrsinformationen/de/?country=D&federalState=&street=&streetType=Highway&showTrafficNews=true&showConstructionSites=false&pageNumber=1&submit=true&resetSearchParams=false

Følg med i trafikudviklingen 

Husk at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser – og at risikoen for dette er større, når der er mange biler på vejene. Det er derfor altid en god ide at holde sig opdateret om udviklingen i trafikken på ruten både før og under køreturen. Det kan du gøre på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik, mens du sidder i bilen. Her vil du løbende blive opdateret om hændelser på vejene, hvilket giver en bedre chance for at undgå kedelige overraskelser i trafikken. Skulle der opstå problemer på ruten, kan du måske nå at ændre rute eller afrejsetidspunkt. Læs mere på Trafikinfo.dk Læs Vejdirektoratets trafikprognose   

Tekst Torben Brandt & Helle Midskov. Foto ATP 

Hvis du har planer om at tage på campingferie i udlandet, er det en god ide inden ferien at tjekke, om dit blå EU-sygesikringskort stadigvæk er gyldigt. Det er gratis at bestille det blå kort på borger.dk, og det har en gyldighedsperiode på fem år. Derefter skal du selv sørge for at forny det. 

Det blå EU-sygesikringskort så dagens lys i 2014, hvor det erstattede det gule EU-sygesikringskort. Mange danskere fik det blå EU-sygesikringskort, da det kom i 2014, og fik det fornyet igen i 2019. Ifølge ATP var der cirka 1,6 mio. danskere, som skulle have kortet udskiftet i 2024. 

Det blå EU-sygesikringskort gælder ved ophold i op til et år i de 27 EU-lande samt i Norge, Schweiz, Island, Liechtenstein og Storbritannien. Uden for disse lande dækker det blå kort ikke. Kortet omfatter kun den person, der har det, og altså ikke den øvrige del af familien eller husstanden. Børn skal have deres eget kort. 

Risikerer egenbetaling 

Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til sundhedsydelser på samme vilkår, som gælder for borgerne i det land, du besøger. Så hvis landets egne borgere selv skal betale enten hele eller dele af regningen for offentlig læge- og sygehusbehandling eller medicin, vil de samme regler gælde for dig. Det er en god ide på forhånd at undersøge, hvordan reglerne er i det eller de lande, som du vil besøge. Styrelsen for Patientsikkerhed har en glimrende hjemmeside, stps.dk, der indeholder en landeoversigt med oplysninger om dækningen i de lande, som er omfattet af det blå EU-sygesikringskort. 

Det tager 2-3 uger, fra du har bestilt kortet på borger.dk, til du får det med posten.

Hvad er ikke dækket? 

Der er en række ting, som det blå EU-sygesikringskort ikke dækker. Det dækker f.eks. ikke behandling på privathospitaler eller hos private læger, som ikke er en del af landets offentlige sygesikring, så hvis du søger behandling de steder, er det på egen regning. Behandling, der med rimelighed kan vente, til du er hjemme i Danmark, er heller ikke dækket. Det er den lokale læge eller anden sundhedsperson, som vurderer, om du har behov for en konkret behandling, eller om behandlingen kan vente, til du rejser hjem. Hjemtransport i forbindelse med sygdom eller dødsfald er heller ikke dækket, så hvis du vil være sikker på at få dækket dine udgifter til syge - og hjemtransport i forbindelse med sygdom eller dødsfald, skal du tegne en privat rejseforsikring. I den sidste ende er det helt op til dig og familien, om I er trygge ved den dækning, som det blå EU-sygesikringskort giver, og om I er villige til at stå med en del af udgifterne og problemerne selv, hvis uheldet er ude. Alternativet er at tegne en rejseforsikring hos et forsikringsselskab. 

Er du allerede dækket? 

Inden du kaster penge efter en rejseforsikring, bør du undersøge, om du allerede har én.  På nogle indboforsikringer er der tilknyttet en rejseforsikring, og der kan også være en rejseforsikring tilknyttet, hvis du har et kreditkort. Gå derfor dine forsikringspolicer igennem og kontakt gerne dit forsikringsselskab eller din bank for at få overblik over, om du allerede har en rejseforsikring, inden du køber en. 

Dækker ikke alt 

Selvom du tegner en rejseforsikring, hjælper den ikke i alle situationer. Behandling af lidelser, som du havde inden rejsen, er som regel ikke dækket, og det samme gælder, hvis du kommer til skade ved at dyrke f.eks. paraglidning, bjergbestigning eller faldskærmsudspring, hvor en rejseforsikring typisk hverken dækker hospitalsbehandling eller hjemtransport. Er du i tvivl, er det også her en god ide at spørge dit forsikringsselskab, inden du tager afsted.

Tekst Torben Brandt 

Kan man bo på den københavnske stenbro og samtidig have et blødt punkt for danske småøer som Vensholm, Venø og Vigsø? Selvfølgelig kan man det, spørg blot Kristina Møller, 51 år og bosat på Vesterbro i København. 

Hun er kvinden bag hjemmesiden rundtidanmark.dk, der er en oversigt over samtlige øer i Danmark, både de store, små, beboede og ubeboede. 

– Nogle synes nok, at det er lidt underligt at bo på Vesterbro og lave en hjemmeside om de danske øer, men jeg er vokset op på Amager med forældre, der havde den holdning, at man skal se sit eget land og lære det at kende, så som barn var vi i ferierne ofte på ture i Danmark. På den måde har jeg altid haft en interesse for Danmark, fortæller Kristina Møller. 

Med i de berejstes klub 

Også udlandet har Kristina Møller rejst meget i. Hun er sundhedsfaglig uddannet og har arbejdet med forskning på Københavns Universitet, og det kastede mange rejsedage af sig, hvilket betød besøg i mange lande. Derudover var hun i sin ungdom elitegymnast, hvilket også kastede en del rejser af sig, så hun har været i mere end 85 lande og har været medlem af de berejstes klub. De mange rejser har haft den positive sidegevinst, at hun er blevet dygtig til at tage billeder. 

– Hver gang, jeg kom til en ny by, tog jeg billeder, så jeg lærte det på den måde, og det har været en stor hjælp, da jeg skulle lave min hjemmeside, siger Kristina Møller. 

Begyndte med corona 

Da coronapandemien ramte verden, vendte den op og ned på det meste og ændrede også Kristina Møllers ferieplaner. Hun og familien plejede at tage en uges ferie i udlandet, men da det ikke kunne lade sig gøre, måtte der tænkes nyt. Løsningen kom fra en uventet kant. 

– Den danske regering meldte ud, at det ville være gratis at sejle med færgerne til de danske øer, og så tænkte jeg, at jeg ville lave ruten om og tage rundt i Danmark og ud på øerne. Da jeg begyndte at kigge på forskellige hjemmesider, opdagede jeg, at der var store forskelle, for nogle øer havde en ret ny hjemmeside, mens andre øer slet ikke havde prioriteret hjemmesiden, så det bare lignede noget værre rod. 

– Hjemmesiderne laves og drives ofte på frivillig basis af øboerne, og det er selvfølgelig ikke deres første prioritet, hvilket jeg har fuld forståelse for, men der er meget information, som går tabt, når man skal åbne fem forskellige hjemmesider for at finde information om øerne, siger Kristina Møller. 

Samle det hele et sted 

Oplevelsen med at surfe rundt på de mange hjemmesider for at finde informationer gav hende ideen til at samle oplysningerne om de danske øer på én og samme hjemmeside. Selv havde hun f.eks. brug for informationer om indkøb, legepladser, sheltere og cykeludlejning, og det krævede ofte mange klik med musen at finde frem til de oplysninger. 

Hun brugte et halvt år på at overveje, hvordan projektet kunne føres ud i livet, hun tog diverse kurser i at lave hjemmesider og illustrationer og brugte også tid på at forstå, hvordan folk bruger hjemmesider. Til slut følte Kristina Møller, at hun havde fundet sit koncept og søsatte rundtidanmark.dk. 

En ad gangen 

Hendes tilgang til opgaven var at besøge en række danske øer og tage dem en ad gangen. 

– Jeg startede med Endelave, Hjarnø og Mandø, og så gik jeg videre derfra. På et tidspunkt begyndte nogle af øerne selv at henvende sig og sige ”hey, vi er der også”. Det, synes jeg, var vildt fedt, fortæller Kristina Møller. Den første sommer tog hun sammen med sin dengang 9-årige søn rundt på mere end 20 danske øer. Det var en ganske stejl læringskurve. 

– Jeg kan huske, at vi tog ud til Nexelø uden at ane noget som helst om den. Efterhånden blev det lidt af en sport at tage ud på øerne og bare se, hvad jeg kunne finde, men det var ikke lige smart hver gang. Det betød f.eks., at jeg tog til Anholt uden at planlægge noget på forhånd, og her kom jeg til at gå ud i det område, der hedder ”Ørkenen” uden mad og drikke, selvom der åbenbart alle steder stod, at man skulle huske at tage drikkelse med, hvis man tog derud. Jeg er ikke selv særlig struktureret som privatperson, så man kan sige, at hjemmesiden er mere struktureret, end jeg selv er, griner hun. 

Vil ikke ”overrule” øens hjemmeside 

Siden den spæde start er rundtidanmark.dk vokset betydeligt. Hvis man googler på nettet, er der ikke fuldstændig enighed om, hvor mange øer, der reelt er i Danmark, men rundtidanmark.dk indeholder mellem 450 og 550 øer – for tallet svinger og ændrer sig løbende, som der står på hjemmesiden. For at komme med på Kristina Møllers hjemmeside, skal det være et landområde omgivet af vand, hvor man i blikstille vejr kan stå tørskoet ved normal vandstand. Derudover skal øen være navngivet på et kort og være synlig – også på et nyere satellitbillede. Både øer og halvøer har fundet vej til kortet, hvor halvøerne er markeret med stjerner. 

Hver gang, hun har besøgt en ø, er den blevet gennemarbejdet med oplysninger fra Kristinas eget besøg krydret med oplysninger fra øens egen hjemmeside. 

– Jeg henviser altid til øens egen hjemmeside, så jeg ikke går ind og ”overruler” noget. Jeg forsøger bare at gøre det lidt mere brugervenligt og organiseret. Cirka 450 af øerne er markeret, og når man trykker, kommer der oplysninger frem om øen, siger Kristina Møller. Hun har selv lavet alt det hårde arbejde med at besøge øerne, men hun har fået hjælp til det interaktive kort af en god ven fra Jylland og har desuden fået hjælp til programmeringen af en belgisk bekendt. 

Børnefamilier og 60+ 

Kristina Møller har ikke et klart billede af, hvem der bruger hjemmesiden, for hun kan ikke se alderen på dem, der besøger siden. 

– Men mit indtryk er, at de store grupper er børnefamilier og 60+ gruppen, siger Kristina Møller, der ikke lever af sin hjemmeside. Alligevel har den indirekte haft betydning for hendes næringsvej. 

– På et tidspunkt sagde jeg mit job op, og det er ikke helt nemt at finde et nyt job, når man er 51 år. Det job, jeg fandt i stedet for, var et, jeg fik gennem de forbindelser, jeg har fået ved at arbejde med hjemmesiden, og det er jeg rigtig glad for, siger hun. 

Hvis du har planer om at campere på en eller flere af de danske øer i år eller måske tage på øhop, kan du læse meget mere på rundtidanmark.dk 

Tag på campingferie til Fyn med børnene og tag dem med på æggejagt på Egeskov. 

Besøg Egeskov og find påskeharens æg

I påsken kan du se de første forårstegn på Egeskov, som er pyntet stemningsfuldt op i påsketema. Tag børnene med på en æggejagt i påskeharens fodspor. Skattekort udleveres i billetsalget ganske gratis, og turen bringer jer omkring til nogle forskellige haverum.

Bagefter er der rig mulighed for at slå sig løs på Egeskovs store legeplads. Prøv f.eks. en tur under trækronerne i TreeTop Walking eller i Danmarks højeste klatrenet, far vild i den store labyrint og tag mor eller far med i en tur på Mooncarbanen. 

Besøg Camping Outdoor Museet og tag på en rejse i tiden

I kan også gå på opdagelse i en af Egeskovs mange udstillinger. Kig forbi Camping Outdoor Museet og tag børnene med på en tur tilbage i tiden, hvor de kan se, hvordan man før i tiden tog på camping. Udstillingen indeholder alle de rekvisitter, telte og vogne, der var en fast del af billedet på pladserne førhen. Du ledes op i tiden og kan se de nyeste og moderne trends inden for både campingvogne, telte og det spirende outdoorliv.

Læs mere om påsken på Egeskov

Påskeferie på en af DCUs campingpladser på Fyn

Der er lagt op til hygge og nærvær i påsken på DCUs tre fynske pladser, DCU-Camping Odense, DCU-Camping Flyvesandet Strand og DCU-Camping Åbyskov Strand, der alle ligger i overskuelig køreafstand fra Egeskov. Inde på de enkelte pladsers side kan man se, hvad de har af aktiviteter i påsken. 

Find din campingferie på DCU-Camping Odense

Find din campingferie på DCU-Camping Åbyskov

DCU Medlemsfordel

Som medlem af DCU får du 10% på årskort.
Læs mere om Egeskov årskort

Tekst Torben Brandt 

Foto Lotte Hyldgaard Skinnerup 

Grunder I, inden I maler jeres låger, så malingen hæfter bedre på fineren, eller maler I bare? Hvordan finder jeg farvekoden på en Hobby de Luxe Easy fra 2005? 

Sådan lyder et par af spørgsmålene i de populære Facebookgrupper ”Camping Renovering retro og romantik” og ”Camping Renovering”, der har henholdsvis 8.000 og 12.000 medlemmer. Grupperne er et virtuelt  mødested for campingentusiaster, der enten drømmer om, eller allerede er i gang med, at renovere deres campingvogn, kassevogn eller autocamper, og hvor medlemmerne både inspirerer hinanden og rundhåndet deler ud af staldtips og gode råd.  

Nye på området

36-årige Lotte Hyldgaard Skinnerup købte sammen med sin mand og 7-årige søn for nylig en Caravelair Silver 395 fra år 2000 til 32.000 kr., inklusive et næsten nyt fortelt og solsejl.  Ingen af dem har camperet før, men det skal der laves om på nu, hvor den ældre campingvogn forhåbentlig skal danne rammen om masser af ferieoplevelser for den nordjyske familie. 

– Vi er kun tre personer, så vi vidste, at vognen ikke behøvede at være så stor, og vi vidste også, at vi ikke skulle have noget, som skulle ribbes fuldstændig, så vi fandt denne her lige efter sommerferien. Den var både fugt- og gastestet, så de ting var på plads. Vi kiggede også på nogle vogne til 5.000 kr., men så var de også derefter, så derfor valgte vi den lidt dyrere vogn, fortæller Lotte Hyldgaard Skinnerup. 

Inspiration på nettet

Hun er god til at bruge sine hænder og har et veludviklet kreativt gen, så hun glædede sig til at gå i gang med at friske campingvognen op og stod selv for størstedelen af arbejdet. Hun fik kun assistance fra sin mand, når noget skulle slæbes eller løftes.  I lighed med mange andre campister hentede hun inspiration og gode tips på de sociale medier, blandt andet Instagram, men også på førnævnte Camping Renovering Retro og Romantik og Camping Renovering fik hun gode ideer. 

– Det har været min drøm at renovere en gammel campingvogn i et stykke tid, så jeg har fulgt med på Facebook-grupperne for at få gode råd og ideer, og så var der nogle profiler på Instagram, som jeg fulgte, og hvor jeg fik rigtig meget inspiration, og så er jeg nok bare typen, der kaster mig ud i det, siger Lotte Hyldgaard Skinnerup.

– Jeg brugte nogle uger på at male den ved først at give den hæftegrunder og så fik den noget træ- og metalmaling, som jeg rullede på. Derudover har jeg syet nye gardiner, hynder og puder, så jeg har ikke brugt mere end cirka 2.000 kr. på det hele, men jeg synes, at resultatet er blevet ret godt, siger hun. 

Da Camping-fritid talte med hende i efteråret,  havde familien endnu ikke været på camping i den nye vogn, men det skulle der snart rådes bod på. 

– Vi har bestilt to overnatninger på Jesperhus i efterårsferien, og bagefter kommer den i hi, siger Lotte Hyldgaard Skinnerup, der har en drøm om at campere uden for Danmark i fremtiden. 

– Nu begynder vi lige med at campere i Danmark de første år og får os nogle erfaringer, men på længere sigt har jeg en drøm om, at vi skal køre rundt i Norge og Sverige og så overnatte lidt lå må og få. 

Lotte Hyldgaard Skinnerup har det godt med tanken om, at hun selv har renoveret den gamle campingvogn, og at familien ikke har brugt hele formuen på den. 

– At vi selv valgte at købe og renovere en gammel campingvogn handler både om økonomi, og at jeg synes, det er sjovt at gøre noget selv. Vi vidste, at vi ikke ville give 100.000 kr. for en vogn, når vi aldrig havde prøvet at campere før, og så synes jeg bare, at vognen får noget mere sjæl, når man selv sætter sig præg på den.   

Tekst og foto: Renate Hovald

Island ligger -  sådan groft sagt-  midt imellem Norge og Grønland og tæt på polarcirklen. Det er Europas næststørste ø, omtrent på størrelse med Portugal. Alligevel bor der kun godt 380.000 sjæle, og de fylder ikke ret meget i Islands samlede areal. Faktisk er 80 % af landet ubeboet. Varme kilder, dybe fjorde, utallige vandfald, gletsjere og stadig højaktive vulkaner lover det ultimative kick -  og det forklarer jo den tiltagende turisme.

Der er langt mellem Danmark og Island. Hoppe på flyveren til Reykjavik, leje en bil eller endda en autocamper og bevæge sig rundt på egen hånd er blevet et hit. Man kan dog også vælge en sejltur med det gode skib "Norröna", afgang fra Hirtshals, og tage sin egen autocamper med. Så det gør vi. Man sejler i hele to døgn. Derfor er vi ikke længe om at beslutte os for en opgraderet kahyt. Så bliver allerede sejlturen en del af oplevelsen og en passende mental optakt til Island-eventyret, selv om vi må gribe noget dybere i lommen.

Forberedelser med omtanke

En tur op til Nordatlanten er selvsagt temmelig forskellig fra en sydpå og kræver research. Vi finder gode tips især på Youtube og i relevant rejselitteratur; under turen er vi specielt glade for det officielle islandske site vegasjà-ENG . Her oplyses der om den aktuelle vindhastighed på udsatte vejstrækninger og vejenes beskaffenhed. Da ikke alle islandske færdselsårer er asfalteret, kan det være en hårrejsende overraskelse at forcere længere strækninger på vaskebrætagtige grusveje med dybe huller. Derfor er det godt at kunne gardere sig på forhånd.

Med hensyn til vejret: Intet er givet. Handsker, uldent halstørklæde og hue kommer for en sikkerheds skyld med i bagagen. Og det får vi da også brug for.

Et andet kapitel er madvarer. Island har strenge importrestriktioner: ingen ferskvarer, ingen mejerivarer, alkohol i begrænset mængde. Adviseret om det høje islandske prisniveau fylder vi vores lagre med (så vidt muligt) lødige færdigretter plus den tilladte mængde alkohol. Dybfrostvarer er udelukket, idet camperens gasforsyning skal være afbrudt under overfarten.

Så er vi i gang

Efter en spændende sejltur med et kort ophold i Thorshavn og en spektakulær passage gennem Færøernes øhav dukker Island op i horisonten. Utilnærmeligt ser det ud: høje fjelde, sne på toppen, det hele hemmelighedsfuldt tilsløret af florlette skyer. Helt kulisseagtigt. Hjertet slår forventningsfuldt helt oppe i halsen, da vi lægger til i Seydisfjördur. Toldkontrol? Nej, ingenting.

Et supermarked bliver første station for lige at supplere med alle de dagligvarer, vi ikke måtte have med. Ups, 10.000 islandske kroner! Heldigvis bringer det os ikke ud af fatningen. Priserne er noget højere her end hjemme i Danmark, det vidste vi jo godt.

Der går en ringvej - vej nr. 1 - hele vejen Island rundt. Den er på ca. 1.400 km, og den vil vi følge "mod uret". Passende afstikkere ud til siderne skal bringe os forbi de specifikke islandske highlights, der er et absolut must.

Ikoniske højdepunkter

Dem er der ganske mange af, hvoraf vi vælger de mest markante. Således er det de vildt fossende vandfald, der på imponerende vis illustrerer naturens urkræfter og det unikke landskabs egenart. Især Dettifoss slår næsten benene væk under os. Med ufattelig voldsomhed styrter dens enorme vandmasser øredøvende ned i dybet, så man totalt overvældes.

Helt vildt fascinerende er også det særprægede geotermiske område omkring søen Myvatn. Vil man komme tæt på, så er Namafjall stedet. Det damper, ryger, bobler og gurgler op ad jordens sprækker og små hot pots, og svovllugten er ikke til at tage fejl af. Det er som hul til jordens indre.

Umådeligt specielt er de forskellige former for lavamarker. Der er dem, hvis lumske, gennemhullede overflade skjuler sig under et lag af gråligt mos og strækker sig kilometervis langs vejene. Ensformigt, ja - men sælsomt urtidsagtigt. Eller dem, hvor den størknede lava har skruet sig op i vejret og dannet eventyrligt forvredne klippeformationer. Dem kan man gå rundt i ved Dimmuborgir.

Dybe canyons, hvis sider består af palisader af 6-kantede basaltsøjler, stejle klippevægge, der falder brat ned mod sorte, klippefyldte strande, er ynglested for et rigt fugleliv. Sådanne steder findes der flere af langs øens frådende kyster.

En liga for sig er vulkangletsjeren Vatnajökull. Det er Islands største, og den er endda så turistvenlig at ende tæt på  ringvejen, hvor den ved Jökulsárlón hælder sit smeltevand ned i en lagune, som man kan studere på nært hold. Når solen kommer frem, blændes man af et næsten skærende lys i nuancer af turkis, lyseblåt og skinnende hvidt, der spejler sig i isklumperne  i og omkring lagunen og lader dem glimte som diamanter. Spektakulært især som kontrast til den dybsorte jord og sandstrand.

Har man ikke alt for travlt,er både de øde Vestfjordene og halvøen Snæfellsnes en omvej værd. Sidstnævnte kaldes endda "Island i en nøddeskal", idet der her findes alle Islands landskabstyper samlet, med gletsjeren Snæfellsjökulls  pyramidetop synligt langsvejs fra.

En oplevelse af de sjældne er den halvanden times lange vandring op til Reykjadalur i nærheden af byen Selfoss. Den noget krævende opstigning belønnes med et uforglemmeligt bad i den dampende, varme elv, der strømmer klukkende ned fra højfjeldet. Det må man simpelthen ikke gå glip af.

Islandske byer

Hyggelige byer søgte vi nærmest forgæves på Island. Selvfølgelig er hovedstaden Reykjavik principielt et besøg værd; desværre er der varslet stormvejr i området og får os flugtagtigt til at dreje væk derfra. Helt uden byer forbliver vores tur nu ikke. Først og fremmest er det Islands næststørste by og tidligere danske handelsplads  Akureyri. Dens fantastiske botaniske have er absolut et besøg værd. Også i "Whale-Watch"-byen Husavik stopper vi op og bliver klogere på hvaler i Hvalmuseet.

I Stykkisholmur på Snæfellsnes spiser vi de obligatoriske "fish & chips", mens vi i Vestfjordenes Isafjördur løber ind i en vrimmel af amerikanske krydstogtsturister. De to gigantiske oceandampere ligger for anker ude i fjorden; det oser op af deres skorstene. Kun i færgebyen Seydisfjördur finder vi et tilnærmelsesvis hyggeligt bymiljø.

Mens de forholdsvis større byer forsøger at gøre en smule mere væsen af sig, så kan det ikke siges om de små bymæssige bebyggelser. De fylder ikke meget i landskabet, og med deres mange huse af bølgeblik er de hverken romantiske eller pittoreske. Alligevel gør deres usminkede, nøgterne pragmatisme dem ganske interessante. Hvor har man ellers set et haveskur, surret fast til jorden med wire? Livet er underlagt de barske klimatiske vilkår, der ikke levner megen plads til pynt. Selv drømmen om en frodig have må tilpasse sig de faktiske klimatiske forhold.

Islandske sjælelandskaber

Skal man opleve noget af Islands sjæl, så er et besøg i hovedstaden og turistruten "Golden Circle" langtfra nok; det kan passende nås på en uge. Selv efter tre uger er vi ikke for alvor nået helt ind til Islands inderste væsen. Mange steder er det som at være hensat til øjeblikket lige efter jordens skabelse. Man føler sig bare som et ubetydeligt fnug i universet. Denne sindstilstand varer ved, når vi som en prik i landskabet bevæger os langs de dybe fjorde ud og ind og ind og ud. Her møder vi landskaber, der synes uberørte af menneskehånd: øde, voldsomme, til tider knugende, rå og utilnærmelige. Men også sfærisk lysende i solskinnet med blånende horisonter, glimtende sne på fjeldene, dybblåt hav og grønne, endeløse enge.

Spor af bebyggelse (eller trafik) er nærmest fraværende, og  de eneste levende væsener er de allesteds nærværende får; deres lyse totter er som drysset ud over ensomme, grønne skråninger. Man kan ikke lade være med at undres over, hvor de mon hører hjemme. Det er her, man får en gryende fornemmelse af det ægte Islands kerne og begynder at forstå dets unikke skønhed.

Om campingpladser

Selv om der tilsyneladende er masser af plads, er det ulovligt at fricampere. Det er den islandske natur for skrøbelig til. Så ingen vej uden om campingpladser. Og de er et kapitel for sig, usammenlignelige med dem, vi ellers har mødt i hele vores campingliv.

De kan såmænd bare være en tilfældig græsmark, ofte dog smukt beliggende med udsigt til fjelde. Det mest markante er de sanitære forhold: meget enkle, til tider primitive og især totalt underdimensionerede. Hvilket er en udfordring, når der i højsæsonen kommer strømmende til med ikke-selvforsynede små biler og telte. Som trøst: det er kun tilfældet ved de stærkt frekventerede turistiske steder. Uden for alfarvej har vi det næsten for os selv.

Ofte er der ingen decideret reception. Efter ankomsten finder man bare en passende plet og installerer sig. Kassereren kommer forbi om morgenen og om aftenen, medbringende sin lille maskine til kontaktløs betaling med kort. Overnatninger kan være ret billige, når man ikke skal bruge strøm, for den koster. Og så er der for det meste pensionist-rabat.

Og så til sidst

Vores Island-eventyr var en slags road-trip; med et par undtagelser flyttede vi os fra sted til sted hver dag. De asfalterede veje er gode men lægger ikke op til at fræse derud ad. De kan være smalle, der er mange sving og mange stigninger og fald. Alt foregår gelinde, og man skal jo også lige have et par pauser til at indoptage de islandske landskabers barske skønhed. Grusvejene er skrækkelige, alt hopper og danser og larmer og klirrer. Gys.

Vejret var blandet; vi oplevede det hele, endda snefnug  på vej hen over en højslette - i juli måned! Prisniveauet er ca. 5-10 % over det danske; det, synes vi, var til at leve med. Det er mest økonomisk at holde sig til islandsk producerede madvarer. Det skrevne islandske sprog minder en gang imellem om dansk. Børnene har dansk i skolen, men ingen talte det. Man klarer sig med engelsk alle vegne, selv når gammelfatter ude i ødemarken kommer for at kassere.

Islandske bilister har en meget ubekymret kørestil, også på de mest bumpede grusveje. De tordner afsted, det være sig i deres store firehjulstrækkere, i varevogn eller endda med campingvogn bagpå. Mange broer er ensporede. Den, der kommer sidst, må vente på modkørende. Også tunneller kan være ensporede, men der er hyppige, med M markerede vigepladser, så man tids nok kan holde ind til siden. Betaling, uanset hvor, foregår udelukkende med kort. Vores islandske valuta fik vi overhovedet ikke brug for og måtte på færgen købe et par ekstra flasker for at komme af med den. Men det gjorde jo ikke noget, vel?

Island er dragende. Jeg ville ikke have noget imod at smutte nordpå igen. Der er meget, vi ikke fik set, ej heller det berømt-berygtede centrale højland, hvor der kun må færdes med terrængående køretøjer.

Island er anderledes. Naturen spiller hovedrollen; klippefyldte, sorte strande, sneklædte fjelde, dampende elve, rygende vulkaner - det sidste udbrud så sent som i juli 2023 syd for Reykjavik. Man befinder sig hele tiden midt i det. Landet af ild og is, er Islands slogan. Det findes ingen andre steder i verden i så koncentreret form. Tag derop, mens tid er, og oplev naturen og den islandske sommers magiske, evige dagslys. Der er enestående.

Tekst og foto Renate Hovald

Fra Danmark skal man krydse intet mindre end tre grænser, før ens italienske parlør kan komme op af baglommen. Vores sidste stop inden Italien er den lille østrigske alpeby Kötschach for foden af sneklædte bjergtoppe og med stadig næsten vinterbare træer. Derfra går det opad mod Plöckenpasset; grænsen til Italien befinder sig øverst oppe. Snævre hårnålesving med 13 % stigning og temmelig smalle veje giver sved på panden - men wow, sikken oplevelse (synes vi, da vi er nede igen). Dagens frokostpause indtager vi i forårsgrønne omgivelser i udkanten af en lille italiensk by. Solen skinner ihærdigt. Næste bedrift på vores italienske rejse mod Toscana er at passere Po-sletten.  Landskabet er kedeligt, landbrug over det hele. Montagnana er derfor et kærkomment afbræk i alt det flade. Den lille bys intakte ringmur fra middelalderen med tårne og porte skulle være enestående i Europa, og vi er da også vældig imponeret. Herefter skynder vi os videre til Ferrara, tæt på Po-flodens udløb i Adriaterhavet. Dens tilnavn "cyklernes by" (Città delle biciclette) har gjort os nysgerrige. Findes noget sådant i bil- og fartglade Italien? Jo, den er god nok. I det historiske centrum må bilerne ikke køre, der vrimler med cykler overalt, ung som gammel tramper i pedalerne, det er sjovt at se - næsten helt dansk. Men derudover er Ferrara seværdig i sig selv, og den bastante, gamle og lidt dystre borg giver byen en helt speciel atmosfære.

Fortryllende Toscana
Videre går det. Vores rute fra Ferrara til Toscana kræver, at vi igen skal forcere en bjergkæde, denne gang de Toscanske Appenniner (Appennini Toscono). Også det bliver en wow-oplevelse. Da et skilt i vejkanten fortæller, at NU ruller camperen ind i Toscanas forjættede land, bryder vi ud i jubel. Toscana er gudesmuk. Her bugner det af historie, kunst og kultur. Således står syv (!) forskellige toscanske lokationer på UNESCOs liste over verdenskulturarv, herunder kunstspækkede Firenze, Siena, Pisa med det utrolige, Skæve Tårn, San Gimignano med sine spektakulære slægtstårnene og Pienza med et unikt renæssance-miljø. De er enhver Toscana-rejsendes absolutte must. Men det slutter ikke her, for næsten enhver nok så lille flække gemmer på noget af stemningen fra en for længst svunden tid og får hjertet til at banke hurtigere af begejstring. Dertil kommer det klassiske landskab med de blide bakker, pittoresk toppet af små byer, der på afstand synes utilnærmelige og ikke til at komme til. Snoede landeveje, flankeret af sylespidse cypresser; skærmpinjer med deres ikoniske parasolform, sølvglitrende olivenlunde, og ikke mindst de vidunderlige udsigter fra småbyernes balustrader på kanten af stejle skråninger ud mod de blånende, bølgende horisonter. Alt dette er indbegrebet af Sydens maleriske skønhed, som i århundreder har tiltrukket den nysgerrige rejsende og været udlængslens mål for kunstnere og forfattere, inklusive de danske. Toscana er og forbliver noget helt for sig selv og er ikke for ingenting en af de mest besøgte regioner i hele Italien. På trods af det findes der i det indre af landet stadig "hemmelige" steder, man kan have mest for sig selv. Det har vi selv oplevet - plus det at nyde et par glas Chianti eller vinens konge Brunello di Montalcino under camperens markise; så er det bare, som det skal være.

I Toscanas hjerte
Vores første toscanske mål er Lucca. I løbet af et par dage bliver det til en cykeltur på volden, et besøg i den enestående smukke domkirke og en kop cappuccino på Piazza Anfiteatro, inden vi fortsætter til middelalderbyen Volterra, der - meget typisk - ligger på en bakketop. Vi er heldige, fordi lige neden for toppen findes der en campingplads med gåafstand op til det historiske centrum. Som ekstra attraktion befinder campingpladsen sig endda lige ved naturområdet "Le Balze", et dramatisk klippelandskab med dybe erosionskløfter, der i tidens løb ubarmhjertigt har opslugt huse, landsbyer, kirker. På et fremspring knejser stadig de imponerende bygninger af et  klosteranlæg, ufremkommeligt og forladt. Også resterne af en 2600 år gammel mur fra etruskernes tid har indtil videre holdt stand og fungerer som værn mod afgrunden. Meget dramatisk. Lige her, højt hævet over landskabet, kan man følge aftensolens forsvinden bag højdedragene og de fjerne glimt af Middelhavet bagved. Det er bare så usigeligt smukt. Volterra bliver vi omgående forfaldne til. En by som fra en billedbog, ældgamle huse, snævre og krogede gader, masser af historie helt tilbage fra etruskerne og aktuelt stadig midtpunkt for Italiens alabast-forarbejdende industri, idet alabast netop findes her omkring. Vi gennempløjer byens museer og kirker, afprøver den italienske gastronomi, slentrer rundt på må og få, provianterer - i selskab med de italienske husmødre - i det lokale Conad-supermarked, opdager hele tiden overraskende nyt og nyder med alle vores sanser tilstanden af salig "her-og-nu", lige midt i Toscanas hjerte. Da vi synes, nu er tiden inde til at rejse videre, er der gået  en hel uge. Aldrig har vi med autocamper været så længe bare på et sted! Det siger jo alt.

En parentes: Middelhavets Toscana
Ikke længere sydpå i denne omgang; vi vender om ved at følge Toscanas kystlinje mod nord. Ved Massa, stadig Toscana og ikke langt fra Carrara og de blændende hvide marmorbjerge, holder vi inde. Fra vores overnatningsplads er det bare 10 minutters gang ud til vandet. Vores formodning holder stik: vandkants-Toscana ligner alle de andre steder i Europa, hvor sandstrande og badeliv spiller hovedrollen. Kilometerlange strandsektioner med hver deres hær af parasoller i stram formation står parate til turisternes rykind, når feriesæsonen først er startet for alvor. Det er weekend og vejret sommerligt, palmer svajer let i brisen fra Middelhavet, og allerede nu er der pænt befolket. Kan man lide det, er det sikkert dejligt. Interessant at se på, men ikke rigtigt noget for os. Der er verdener til forskel mellem her og Toscanas unikke, storslåede og samtidig stille skønhed i det indre af landet.

Mellemstationer hjemad
Det er tid til at kigge på kortet for at afstikke en passende rute hjemad, der også har noget at byde på. Po-sletten kan vi desværre ikke undgå, og efter en overnatning i ly af Po-flodens net af diger ved lummer-varme Cremona går det nordpå. Kedeligt igen, rundt om Milano med masser af trafik - og lige pludselig er horisonten ikke flad længere: de schweiziske Alper toner frem af varmedisen. Landskabet skifter karakter fra ensformigt til mere og mere varieret, og nu er der heller ikke langt igen til vores næste destination, Comosøen (Lago di Como). En campingplads i umiddelbar nærhed af byen Lecco ligger direkte ned til søens bred og tryllebinder os med det mest fantastiske panorama man kan drømme om - lige foran vores næse. I mellemtiden er den sydeuropæiske hedebølge også nået hertil, termometret viser 32 grader. Med den brændende sol føles det næsten som en halv skærsild, når vi lejlighedsvis er nødt til at forlade skyggen. Godt vi har cykler; fartvinden sørger for lidt afkøling, og så får vi også set os omkring. Hele fem dage bliver vi her, hvem skulle have troet det. Vores sidste italienske station er Maccagno ved Lago Maggiore, en anden af de legendariske norditalienske søer. Den udvalgte rute er nervepirrende smal,  det er søndag, og alle motoriserede fritidsfolk samt ikke mindst cykelrytterne er ude. Campingpladsen i Maccagno ligger kønt, er næsten udelukkende fyldt op med tyskere, og midt om natten bryder et kæmpe tordenvejr løs, så jorden ryster. Begge dele vist ikke helt atypisk for regionen. Næste dag krydser vi den nærtliggende grænse til Schweiz, køber en vignette og følger motorvejen nordpå.

Et par slutbemærkninger
Toscana for autocampere kan godt være forbundet med visse udfordringer. Er man - som vi - mest til campingpladser, så er udvalget stærkt reduceret, når det skal være i gå- eller cykelafstand til f.eks. en lille by med lidt autentisk miljø. Diverse apps viser godt nok mange centralt beliggende, simple stell- og parkeringspladser til autocampere. Men vil man gerne blive længere end bare en enkelt nat og ønsker lidt mere albuerum eller have adgang til sanitære faciliteter, så kniber det. I hvert fald, når vi taler om den kuperede, centrale del af Toscana. Foretrækker man derimod Toscanas badeliv ude ved kysten, så er valgmulighederne langt større. Og så lige en sidste bemærkning til økonomien. Priserne på brændstof har som bekendt altid været tårnhøje i Italien. Ja, høje er de stadigvæk, men sammenlignet med Danmark og endda Tyskland lå de, mens vi var der, for det meste i den mere tilforladelige ende. Helt generelt havde alle priserne fået et lille hak opad, dog ikke mere, end at vi sådan nogenlunde kunne holde budgettet alligevel.

Alt i alt: vi havde bare en SÅ dejlig tur!

Tekst: Torben Brandt

Netop nu er der fuld tryk på vinhøsten mange steder i Syd- og Mellemeuropa, hvor vinbønderne knokler for at få druerne i hus og lagt vinen i tønder og på fade.

Europa bugner af skønne vinområder, som i reglen ligger i nogle meget smukke omgivelser, og denne artikel nævner kun en brøkdel af de muligheder, der findes. Er man campist og glad for vin, kunne efteråret derfor passende bruges til at slå to fluer med et smæk, så man dels besøger nogle dejlige vinområder og –gårde, dels får kørt og camperet i noget af Europas mest vidunderlige natur.

Det kan være en god idé på forhånd at have gjort sit hjemmearbejde, så man ved, hvilke vingårde og –ruter man gerne vil lægge vejen forbi, men omvendt har det også sin charme at køre rundt i vinområderne og dumpe ind fra gaden, når man finder noget, som ser spændende ud.

Husk i øvrigt, hvis I tager bilen til vinsmagning, at der står spande på bordene, hvor vinen kan spyttes ud.

Tyskland
Vores sydlige naboland er måske ikke det første, man tænker på, når talen falder på vin, men Tyskland producerer ganske meget vin, og især hvidvinen er af rigtig fin kvalitet. En af de måske bedst kendte vinruter i Tyskland er Weinstrasse, som er cirka 85 km lang og begynder ved Bockenheim an der Weinstrasse ca. 80 km syd for Frankfurt og går ned til Schweigen-Rechtenback ved den franske grænse. Undervejs passeres en række hyggelige byer, vingårde og slotsruiner.

Et andet kendt vinområde ligger på strækningen fra Trier til Koblenz ved floderne Mosel og Rhinen, hvor der produceres nogle glimrende hvidvine, og hvor der ligger en perlerække af hyggelige byer med små vingårde eller –slotte, man kan besøge. Området er også  meget velegnet til cykelture, hvilket måske kan være ganske bekvemt, når man har været til vinsmagning, hvis man glemte at spytte ud i spandene.

Frankrig
Frankrig er et overflødighedshorn af god vin og smukke vinruter, så du kan under alle omstændigheder ikke nå det hele på én gang.

I den nordlige del af Frankrig ligger Champagne-området, som er et must, hvis man er vild med bobler. Tager man f.eks. til enten Reims eller Épernay, kan man besøge nogle af verdens store og kendte champagnehuse og komme på guidede ture i de smukke hvide kalkstenshuler, hvor millioner af flasker med champagne ligger på lager.

Længere mod øst ligger Alsace, som er kendt for sine fremragende hvidvine og for vinruten Route des Vins, som er cirka 170 km lang og går fra Marlenheim i nord til Thann i syd. Lidt længere sydpå, men stadig i den østlige del af landet, ligger de kendte vinområder nærmest som perler på en snor. Bourgogne-området byder eksempelvis på en Grand Cru-rute, der passerer det smukke slot, Clos de Vougeot, og derudover går gennem ikke færre end 37 landsbyer. Undervejs passeres også Bourgogne-områdets smukke hovedby, Beaune. Lidt sydligere ligger Beaujolais-området og Rhône-dalen, som ligeledes producerer verdenskendte vine af høj kvalitet. Endelig er Bordeaux i den sydvestlige del af landet et af Frankrigs bedst kendte vindistrikter med Cabernet Sauvignon og Merlot som to centrale druer i produktionen og med et utal af fine vinruter.

Spanien
Det solrige Spanien er glimrende til dyrkning af vin, og landet er verdens tredjestørste vinproducent. Spansk vin domineres først og fremmest af Tempranillo-druen, som også er den vigtigste af de i alt fire druesorter, der bruges til fremstilling af de kendte Rioja-vine. Spanien har dog i en årrække haft ry for at satse mere på lavpris end kvalitet, og de spanske vine nyder her i landet hverken samme popularitet eller anerkendelse som vine fra Frankrig og Italien. Du kan dog sagtens finde vine af høj kvalitet i Spanien.

Vinruterne ligger jævnt fordelt i det kæmpestore land. En del af dem findes i den nordlige og centrale del af landet, eksempelvis omkring Valladolid og Zaragoza. I Spaniens sydøstlige del mellem Albacete og Alicante dominerer druen Monastrell, der blandt andet bruges i Jumilla-vinen, som mange danskere formentlig kender.

Længere sydpå, i hjertet af Malaga-provinsen, ligger Ronda, som både er kendt for sin unikke beliggenhed på toppen af et bjerg og for sine vine, som efterhånden har en ganske fin kvalitet.

Italien
Støvlelandet har en række skønne vinområder, og som dansker kan man glæde sig over, at en række af dem ligger i det nordlige Italien, så man ikke behøver at køre længere end højst nødvendigt for at nyde de velsmagende dråber.

Et af de meget populære vinområder ligger mellem Gardasøen og Verona, hvor Bardolino- og Valpolicella-vinene kommer fra. Også den kraftige Amarone-vin kommer fra dette område. I en anden af Italiens nordlige provinser, Piemonte, finder man ligeledes nogle fremragende vine. Det er her, Barolo-vinene produceres i et område lidt syd for Alba, mens en anden dejlig vin, Barbaresco, fremstilles i byen af samme navn øst for Alba. Såvel Barolo som Barbaresco produceres på Nebbiolo-druen og kaldes henholdsvis for kongen og dronningen af Piemonte.

Er man mere til søde, boblende vine, produceres vinen Asti Spumante i byen Asti, der ligeledes ligger i Piemonte. Kører man rundt i Piemonte, er der næsten hele tiden afmærket med skilte til vinproducenter, der gerne byder indenfor til smagsprøver og salg.

Længere sydpå, i Toscana-området, er man i Chianti-land. Chianti ligger syd for Firenze og nord for Sienna og er et meget stort vinområde, hvor ikke mindst vinen Chianti Classico er af fin kvalitet. Den kan genkendes ved, at den har en sort hane på flaskehalsen.

Vil man længere ned i Italien, kan man vælge at køre mod sydøst til Apulien, som er begunstiget af masser af sol, hvilket der kommer nogle kraftige og smagfulde vine ud af. Det er i dette område, at den populære Primitivo-drue har hjemme, fordi fremstillingen af Primitivo-vine kræver lange og varme somre.

Camping
Overnatning Campingpladser i de omtalte vinområder finder du på https://www.dcu.dk/campingpladser

Husk at holde øje med åbningstiderne, da flere lukker ned i september/oktober måned.

Tekst: Torben Brandt

Kombinationen af skummende øl, barmfagre kvinder, mænd i lederhosen og tysk slagermusik lokkede sidste år cirka 5,7 mio. mennesker til Oktoberfest i München, hovedstaden i den tyske delstat, Bayern.

Mange af dem vil formentlig vende tilbage, når 2023-udgaven af Oktoberfesten finder sted i perioden fra 16. september til 3. oktober, hvor arrangørerne venter omkring 6 mio. besøgende til det, der har udviklet sig til at være verdens største ølfest. Dermed er besøgstallet i løbet af de 16 dage, festlighederne varer, på niveau med Danmarks samlede indbyggertal.

Begyndte for 213 år siden
Historien om Oktoberfesten begyndte for 213 år siden, nærmere bestemt 12. oktober 1810, hvor den daværende kronprins Ludwig skulle giftes med prinsesse Therese. Også almindelige mennesker fik mulighed for at deltage i bryllupsfestlighederne, og det blev så vellykket, at man besluttede at gentage succesen det følgende år. Dermed var de første spæde skridt til det, vi i dag kender som Oktoberfesten, taget.

Arrangørerne har siden bestræbt sig på at holde Oktoberfesten hvert år, men det har blandt andet to verdenskrige forhindret. Når dette års fest skydes i gang til september, er det således ”kun” 188. gang, at Oktoberfesten finder sted.

Lokale traditioner
Mennesker i Bayern-området er stolte af deres egn, og mindreværdskomplekser er ikke det, man forbinder med befolkningen i denne del af Tyskland. Her holder man gerne områdets traditioner i hævd, og Oktoberfesten er en kærkommen lejlighed til at lufte de lokale skikke, fremvise egnens dragter, spise den lokale mad og naturligvis nyde de gyldne dråber fra områdets mange gode bryggerier.

Der er ikke noget som helst finkulturelt over Oktoberfesten i München. Den er først og fremmest en folkelig fest – nøjagtig som det var tilfældet, da det hele begyndte et par hundrede år tidligere.

Måske er det netop det jordbundne og folkelige, der får omkring halvanden million mennesker fra hele verden, deriblandt mange danskere, til at valfarte til München under Oktoberfesten? Størstedelen, cirka 75 %, af gæsterne kommer dog fra Tyskland.

Kæmpe område
Oktoberfesten foregår på den 42 hektar store festivalplads, Theresienwiese, der ligger i den vestlige del af München. Her står en række øltelte i forskellig størrelse, hvoraf det største har cirka 10.000 siddepladser. Her koger det hele, når musikken spiller, øllet flyder, og fællessangen gjalder.

Ud over ølteltene er der også et stort Tivoli og en række boder på festivalområdet. Er man kun halvtørstig, kan det være vanskeligt at komme til bunds i de våde varer, for et ølkrus – de såkaldte Masskrug – rummer på disse kanter en liter øl. Styrken svarer til en dansk guldøl, og det kan derfor anbefales at drikke i et adstadigt tempo, ligesom det er klogt også at få noget fast føde undervejs. Bryder man sig ikke om øl, men alligevel gerne vil opleve festivalstemningen, er det naturligvis muligt at bestille fx vand, sodavand og lignende. Det er derimod ikke en god idé at bestille små øller – det har de lokale ikke megen forståelse for.

Reservér en plads
Øllene serveres af tjenere i lokale dragter, og det er klogt at behandle dem ordentligt, for det er nemlig tjenerne, der bestemmer i teltene. Det er en oplevelse at se tjenerne balancere med sædvanligvis otte store øl ad gangen på vej rundt til bordene – nogle tjenere kan endda håndtere endnu flere.

Selvom det er let at blive revet med af stemningen, er det ikke en god idé at begynde at danse på bordene. Dels kommer du nemt til at vælte de mange øl, der står deroppe, dels risikerer du venligt, men bestemt at blive smidt ud af nogle af de mange vagter, der sørger for god ro og orden i teltene.

Det er muligt at komme ind i ølteltene uden reservation, men arrangørerne anbefaler, at man reserverer, hvis man gerne vil have en siddeplads. Du kan læse meget mere på adressen oktoberfest.de

Vigtig indtægtskilde
En liter øl koster mellem 13 og 15 euro, og eftersom der drikkes godt syv millioner øl i løbet af de 16 dage, skal der ikke de store regnefærdigheder til for at finde ud af, at der triller ganske mange euroer over bordene i løbet af festen. Læg dertil hvad der bliver spist, købt af souvenirs og brugt på overnatninger – så har man et billede af den kæmpe industri og indtjeningskilde, som Oktoberfesten er for lokalsamfundet i og omkring München. Derudover er cirka 8.000 mennesker fast beskæftiget på festivalpladsen, mens yderligere 5.000 personer arbejder på deltid, så også på den led er festen betydningsfuld.

Overnatning
Der er masser af muligheder for at campere i og omkring München. Mange af campingpladserne ligger naturskønt uden for byen, men netop til Oktoberfesten giver det god mening at bo mere centralt. Her er Camping Thalkirchen i nærheden af Münchens Zoologisk Have et rigtig godt udgangspunkt, for herfra er der kun cirka fem kilometer til festivalpladsen, og det samme er campingpladsen München Obermenzing, der ligger godt 11 kilometer fra festlighederne. De offentlige forbindelser i byen er gode, og på campingpladsen rådgiver personalet gerne med, hvordan du lettest kommer til festivalpladsen.

Oktoberfesten har også en campingplads, Camping München–Riem, tilknyttet festivalpladsen. Her ligger mange i telt, men der er også masser af autocampere og campingvogne på det 150.000 m2 store område. Du kan læse mere om den lokale campingplads på www.oktoberfest-camping.com/

Mens Oktoberfesten foregår i München, er det en rigtig god idé på forhånd at kontakte den campingplads, du har udset dig, og tjekke, om det er muligt at reservere en plads. Vil du vide mere om Oktoberfesten, kan det anbefales at besøge hjemmesiden www.muenchen.de/veranstaltungen/oktoberfest.html

Campingpladser nær Oktoberfesten
Camping München–Riem (er tilknyttet festivalpladsen)
Camping Thalkirchen (5 km fra festivalpladsen)
München Obermenzing (ca. 11 km fra festivalen)

Tekst: Torben Brandt

”Fattig, men sexet”, lyder en ganske rammende beskrivelse af Berlin, der på den ene side har en voldsom gæld, og på den anden side har taget sig råd til tre operabygninger og en række andre imponerende kulturinstitutioner.

De lokale berlinere kan glæde sig over, at byens økonomi så småt er i bedring, men som turist fylder det næppe meget i bevidstheden. Der er Berlin først og fremmest et slaraffenland af muligheder, uanset om man vil slentre rundt, fordybe sig i byens historie, tage for sig af de kulturelle tilbud eller nyde byens varierede gastronomi.

Og så vil man som gæst også kunne mærke, at Berlin er en by præget af højt til loftet og tolerance over for minoriteter – både seksuelle, etniske og religiøse. Eksempelvis regnes Berlin som Vesteuropas uofficielle hovedstad for homo-, bi- og transseksuelle.

Nem at komme til
Uanset om man er garvet campist eller nybegynder, er Berlin nem at komme til ad gode motorveje. Kører du over Jylland er der fra grænsen ved Padborg cirka 440 km til Berlin. Rejser du fra det østlige Danmark, er der ca. 150 km at spare på motorvejen i Tyskland ved at tage over Rostock i stedet for Puttgarten – til gengæld er overfarten noget dyrere og cirka en time længere. Husk, at du som medlem af DCU får rabat, uanset hvilken af de to overfarter du vælger.

Når først du ankommer til den tyske hovedstad, vil du erfare, at Berlin er forholdsvis billig at være gæst i sammenlignet med de fleste andre vesteuropæiske hovedstæder. Som campist er der flere gode overnatningsmuligheder i udkanten af byen, hvoraf enkelte giver rabat til DCU-medlemmer. Det kan du blive klogere på, hvis du søger på DCU.dk.

Symbolet på enhed
I Berlin kan man godt få følelsen af, at byen mangler et centrum. Hovedstaden er inddelt i en række bydele, hver med sit særpræg, som man med fordel kan gå på opdagelse i lidt ad gangen.

Berlin Mitte er måske det tætteste, man kommer på et midtpunkt, og det er også her, flere af de verdensberømte attraktioner ligger. En af dem er Brandenburger Tor, der blev symbol på enhed, frihed, genforening og den kolde krigs ophør, da der i 1989 foran rullende tv-kameraer blev slået hul på den forhadte Berlinmur mellem Øst- og Vesttyskland. Muren blev påbegyndt i august 1961 for at hindre østtyskere i at flygte til Vesttyskland og adskilte i 28 år venner og familier, der tilfældigvis boede på hver sin side af bygningsværket.

Brandenburger Tor blev bygget i perioden fra 1789-1791 og fungerede oprindeligt som en del af en bymur og toldsted for handlende. Den er særdeles velbevaret og et sted, hvor man fornemmer historiens vingesus.

Berlins lunge
Lige vest for Brandenburger Tor ligger den grønne Tiergarten, der er for Berlin, hvad Central Park er for New York. Området fungerer med sine mange stier og små søer som byens lunge og et åndehul for de lokale, der både cykler, soler, løber, spadserer og slapper af her. Det politiske liv udspiller sig ligeledes i dette område, eftersom den tyske Bundestag er placeret i parkens nordøstlige hjørne, mens en anden attraktion, Berlins populære Zoo, grænser op til den sydvestlige del af Tiergarten.

Museumsøen
Øst for Brandenburger Tor ligger den kendte boulevard, Unter Den Linden, der geografisk lå i det gamle DDR. Det ses tydeligt på dens mange imponerende bygningsværker, der blev brugt af det østtyske statsapparat.

Der er cirka to kilometers gang fra Brandenburger Tor til Alexanderplatz mod nordøst. På vejen passeres Museumsinsel, der er omgivet af floden Spree på alle sider. Øen bugner af museer, så trænger man til at få sin viden tanket op, kan det varmt anbefales at tage hertil. Deutsches Historisches Museum, der ligger klos op ad Museumsinsel, rummer så meget information, at man næsten ikke kan overkomme det hele på én gang, så man kan roligt udvælge de historiske perioder, man interesserer sig mest for, og bruge tid på dem. Et af de mest interessante afsnit på museet er i min optik det, der omhandler 2. Verdenskrig. Man bliver klogere på såvel optakten til krigen som selve krigen, og det tjener museet til ære, at der ikke pyntes på tyskernes rolle i uhyrlighederne, som skildres råt for usødet og meget faktuelt.

Mit personlige favoritmuseum er dog det lille DDR-museum, der ligger helt ned til Spree-floden under Radisson-hotellet. Her må man gerne røre ved tingene og åbne såvel skuffer som skabe og ad den vej få et fremragende indblik i, hvordan livet blev levet i Østtyskland bag Jerntæppet før murens fald.

Reserver tid
Fra Museumsinsel er der godt en kilometers gang til Alexanderplatz, der ligeledes ligger i Mitte og er et trafikalt knudepunkt, hvorfra man kan komme med U-Bahn, bus eller sporvogn i hvilken som helst retning.

Alexanderplatz er i min optil ikke synderlig hyggelig, men det er en levende plads, der er nem at navigere efter, fordi det er her, byens 207 meter høje fjernsynstårn knejser som et let genkendeligt pejlemærke over hele byen. Hvis man ikke vil nøjes med at nyde udsigten, ligger der i toppen af tårnet en bar og en restaurant, der drejer langsomt rundt, så man får set alle sider af byen, mens man spiser og drikker.

Tv-tårnet er en af Berlins populæreste seværdigheder, og det kan derfor anbefales at bestille tid. Flere firmaer udbyder billetter på nettet, og priserne begynder fra ca. 160 kr. pr. person for en tur i tårnet uden mad og drikke.

Er man til shopping, er Alexanderplatz hjemsted for populære forretninger som discounttøjforretningen Primark og elektronikgiganten Saturn.

Kunstnernes paradis
Fra Alexanderplatz og Mitte er der ikke langt til hyggelige Prenzlauer Berg, der i DDR-tiden var hjemsted for et stort antal kunstnere og bohemetyper. Da muren faldt, var lejlighederne billige her, så unge med tynde tegnebøger havde mulighed for at bosætte sig i området. Mange af dem, r blevet hængende i bydelen, og det er efterhånden længe siden, det var billigt at bo i Prenzlauer Berg, som i dag hovedsagligt er hjemsted for velstillede familier. Området er kendetegnet ved en masse hyggelige butikker, caféer og restauranter. Der er langt mellem kædeforretningerne – her er det mere specialforretninger, som hitter.

På madfronten er en af mine favoritter restauranten The Bird på adressen Am Falkplatz  5, som i afslappede rammer serverer store, snaskede burgere til absolut rimelige priser.

Berlins Nørrebro
I takt med, at Prenzlauer Berg er blevet et kvarter for velstillede berlinere, har Kreuzberg i den sydlige del af det centrale Berlin møvet sig ind på positionen som den trendy, hippe, fremadstormende bydel, hvor nye butikker, restauranter og spillesteder dukker op. Kreuzberg sammenlignes ofte med Nørrebro, og lighedspunkterne er til at få øje på i kraft af spændende specialbutikker, et synligt BZ-miljø, skøn fastfood og en forholdsvis stor andel af indvandrere – for Kreuzbergs vedkommende især mennesker med tyrkisk baggrund. Er man til museer, er det Jødiske Museum i Kreuzberg både arkitektonisk og indholdsmæssigt et must, ligesom det kan anbefales at gå en tur på Oranienstrasse, hvor spændende forretninger og restauranter ligger side om side.

Fra enden af Oranienstrasse er der ikke ret langt til Checkpoint Charlie, som er den mest berømte grænseovergang mellem Øst- og Vestberlin. Punktet adskilte under Den Kolde Krig den amerikanske og sovjetiske sektor i byen, og det var her, adskillige mennesker mistede livet i forsøget på at krydse grænsen fra DDR til Vesttyskland. Der ligger et museum på stedet, som er populært og rummer ganske meget information om Den Kolde Krig, men som også er lidt af en turistfælde.

Den lange shoppinggade
Også bydelene Friedrichshain og Charlottenburg/Wilmersdorf ligger tæt på bymidten. Førstnævnte ligger i den østlige del af byen og er i dag rent administrativt slået sammen med Kreuzberg. Friedrichshain var i sin tid en del af DDR, hvilket områdets arkitektur tydeligt bærer præg af med bygninger i østeuropæisk stil, ligesom gadenavne som Karl Marx Alle indikerer, hvor sympatien lå under den kolde krig.

Charlottenburg er især kendt for at være hjemsted for den 3,5 km lange indkøbsgade Kurfürstendamm. De virkelig eksklusive butikker ligger i gadens vestlige ende, mens det bliver billigere jo længere mod øst og den sønderskudte kirke, Gedächtniskirche, man kommer.

Derimod er der intet discount eller billigt over de delikatesser og specialiteter, man finder på 6. sal i stormagasinet KaDeWe blot et stenkast fra Kurfürstendamm. Selvom denne overflod næsten kan føles frastødende, er det alligevel en oplevelse at gå rundt mellem champagnedrikkende og østersspisende mennesker, mens man kigger ind i montre, der bugner af kød, oste, fisk, hjemmelavet chokolade med mere.

Det skal du også se…
Skal oplevelsen i KaDeWe skylles ned, skorter det ikke på udskænkningssteder. En af mine favoritter er Monkey Bar på 10. sal på Budapester Strasse 40. Den har formentlig fået sit navn efter sin placering for foden af Berlin Zoo og har siddepladser både ude og inde. Den er ikke billig, men på klare dage er der en vidunderlig udsigt over byen deroppe fra.

En anden behagelig form for afslapning er en sejltur på floden Spree. Turen tager cirka halvanden time, og i den tid kan du nyde synet af storbyen fra vandsiden, hvorfra alting tager sig anderledes ud. Billetter kan købes hjemmefra, men sælges også flere steder langs floden. Også et besøg på Olympiastadion i byens vestlige del er anbefalelsesværdigt. Der er en bid vej derud, men tager du den røde U2 undergrundslinje mod Ruhleben og stiger af på næstsidste station, der slet og ret hedder Olympia-Stadion, er der blot 6-7 minutters gang til det imponerende stadion. Det blev oprindelig bygget til at huse OL i Berlin i 1936 og siden ombygget, da Tyskland skulle være vært for VM i fodbold i 2006.

Hitler brugte i 1936 De Olympiske Lege som propaganda for Nazityskland og den hvide mands overlegenhed. Derfor var det unægtelig en streg i regningen, at den sorte amerikaner, Jesse Owens, blev legenes dominerende skikkelse med fire guldmedaljer. De ting fortælles med skilte og plancher omkring stadion, hvor du selv kan gå rundt, men også kan købe en rundvisning på Olympiastadion. Også i dette tilfælde kan billetter købes på stedet eller bookes hjemmefra via nettet.